Menu
Forrige artikel Næste artikel

Industriminder i det gamle Århus

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1053

Af Thomas Mathiasen 

I slutningen af 1920’erne var der en fremsynet erhvervsmand i Århus ved navn Ove Hansen. Han stod i spidsen for A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker, der var en sammenslutning af en række ældre jyske tekstilvirksomheder, beliggende i både Esbjerg, Århus, Vestbirk og i Dollerup ved Viborg. Tekstilproduktionen foregik stadig lokalt, men forarbejningen og videreproduktionen foregik på fabrikken i Århus, som lå indeklemt i Rosensgade.

Disse forhold blev dog for trange, og efter at Bygningsinspektøren havde afvist et nybyggeri lige ved siden af Århus Domkirke, besluttede Ove Hansen i stedet at opføre en ny fabrik på en mark i periferien af Århus, ved vejen som endnu på det tidspunkt hed Silkeborg Landevej. På den modsatte side af vejen var der placeret en række husvildebarakker, og længere mod nord var Amtssygehuset under opførelse. Fabrikken blev indviet i 1931.

Fabrikken blev bygget i en slags forenklet funkisstil i en L-form, med en markant fire-etagers hjørnebygning, der blev anvendt til reception, frokoststue og kontorer, og fremstod i det hele taget som en mønsterfabrik med gode forhold for de mange ansatte, der skulle arbejde i skiftehold. Ret hurtigt derefter opgav man at producere tekstilvarer på de små underfabrikker, og fabrikken klarede sig godt gennem krigsårene og de første efterkrigsår, hvor man forstod at omstille sig til de nye materialer som nylon, perlon og crepenylon. Men allerede i midten af 1950’erne begyndte fabrikken at give underskud, og ti år senere var den stort set udkonkurreret. I 1970 blev det åbent udtalt på generalforsamlingen, at fabrikken nok burde lukke, hvilket dog først skete endeligt i 1979.

Herefter henlå bygningerne delvis tomme gennem fjorten år før Århus Tekniske Skole i 1993, efter en gennemgribende renovering, kunne tage bygningerne i brug til HTX-uddannelsen. I mellemtiden havde byudviklingen været så fremskreden, at der nu stod ”HTX Teknisk Gymnasium Århus Midtby” på facaden af hjørnebygningen, der 62 år tidligere var blevet bygget på en bar mark uden for byen.

Billedet af den smukke hjørnebygning kan man se på forsiden af Industriminder i det gamle Århus skrevet af Kenn Tarbensen og Kristian Buhl Thomsen, og historien om fabrikken kan læses inde i bogen, der også er forsynet med et glimrende forord af Søren Bitsch Christensen, hvor han især fremhæver den lange række af saneringsplaner og byudviklingsplaner, som lokalpolitikerne i Århus har udtænkt gennem det forrige århundrede.

Man får nærmest kuldegysninger når man læser om Allégade-planen fra 1965, hvor tanken var at placere en ringgade rundt om bykernen, og så ellers ødelægge store dele af det historiske Århus ved at nedrive især Øgadekvarterets mange gader ned mod Nørre Allé. Planen skulle skaffe plads til op mod 15.000 parkeringspladser.

Efter forordet følger 27 små kapitler, der hver især tager et århusiansk industriminde under behandling. Kapitlerne er generelt spændende og velskrevne, om end de også er temmelig kortfattede, så man må søge yderligere kilder og oplysninger, hvis man er specielt interesseret i et særligt industriminde. Hvert kapitel er illustreret med nyere og ældre fotografier, arkitekttegninger, reklamemateriale og andre illustrationer, der til sammen gør bogen til en fornøjelse at læse. Medvirkende hertil er også den appetitlige layout og de korte, koncentrerede tekster.

Bogen beskriver både meget omfattende bygningskomplekser som De Forenede Bryggerier i Willemoesgade, chokoladefabrikken Elvirasminde i Klostergade, bryggeriet Ceres på Ceres Allé, den allerede nævnte trikotagefabrik på Dollerupvej, Århus Flydedok i Balticagade, oliefabrikken på Slipvej og ikke mindst DSB Centralværkstedet bag Banegården, der fylder tusindvis af kvadratmeter, men også små virksomheder som æskefabrikken i Anholtsgade, der nu er hjemsted for forlaget Modtryk, og ikke mindst den fantastiske studestald fra 1865 på Skovvejen, der fra start var kreaturstald for spritfabrikant Liisberg, og som det er lykkedes at bevare gennem omskiftelige perioder, hvor den både har været anvendt som margarinelager, telefonlager og bilforretning. I dag anvendes bygningen til kontorer for et ejendomsfirma.

Omkring halvdelen af de omtalte fabriksbygninger i bogen er genanvendt til offentlige formål. Det vil sige skoler, universitetsafdelinger eller andre uddannelsesinstitutioner, beboerhuse og fagforeninger, mens for eksempel Jyllands-Postens gamle trykkerilokaler i en årrække blev brugt som hjemsted for en række diskoteker under skiftende navne. Endnu mangler man at beslutte, hvad der skal ske med det måske mest markante industribygningskompleks i Århus, nemlig de gamle Ceres-bygninger, der blev overflødige i 2008, da Royal Unibrew besluttede at effektivisere ølbrygningen ved at samle aktiviteterne på så få matrikler som muligt.

Enhver større by i Danmark rummer utallige minder efter den industrielle periode i starten og midten af det 20. århundrede, hvor boliger og industri ofte bogstaveligt talt lå dør om dør, inden man begyndte den omfattende udflytning af industrivirksomheder til byernes udkantsområder, hvor parkeringsforholdene for personalet var bedre, og hvor adgangsvejene i det hele taget var nemmere for de stadig større lastbiler, der bragte råvarer til fabrikkerne og kørte de færdige produkter væk.

Tilbage i byerne lå de gamle fabriksanlæg, der ofte var godt, robust byggeri, der kunne genanvendes til mange formål, hvis politikerne ellers var indstillet på at bevare industriminderne og lade dem ombygge til anden anvendelse.

På den måde er historien om industribygningerne i Århus uden tvivl repræsentativ for udviklingen i de fleste større, danske byer, og der kunne ganske givet skrives lignende bøger om andre byer. Foreløbig har vi nu fået en bog om udviklingen i Århus, og jeg kan kun give den mine bedste ord med på vejen. Bogen vil med udbytte kunne læses af folk med både interesse for industrihistorie, bygningshistorie og lokalhistorie, om end det må siges at være lokalhistorie i lidt større stil, når der er tale om landets næststørste by, hvilket ret beset burde interessere enhver med historisk interesse.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Alle tiders Vand
Færch - Familien, magten og pengene
Smeden & skaberværket.