Menu
Forrige artikel Næste artikel

Kanonkuglehuset

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 699

Af Magne Juhl

Ved Sammenslutningen af Slægtshistoriske foreningers årlige weekend-seminar på Nørgårds Højskole i Bjerringbro i oktober i år var emnet, hvordan man får formidlet oplysninger om sin slægt, så det bliver interessant for andre at læse.

Hvis Christian Poulsens bog havde været kendt, da seminaret blev arrangeret, ville det have været oplagt at invitere ham med for at høre om arbejdet med bogen og drøfte resultatet.

Der er her tale om en bog på 224 sider om primært forfatterens bedsteforældre og oldeforældre på faderens side, og bogen er inddelt i tre hovedafsnit startende med farmoderens forældre, derpå farfaderens forældre og endelig om farfaderen og farmoderen.

Især til første og sidste afsnit har der været usædvanligt mange oplysninger.

Foruden at være et uægte barn så deltog farmoderens far i treårskrigen, hvor han blev såret. Han var efterfølgende invalid, og der er bevaret oplysninger fra hans invalidesager med hyppige notater helt til hans død, der skete ved en ulykke, resulterende i akter fra den medikolegale sagsbehandling.

Om farfaderens far er ikke så mange oplysninger. Han kom dog også til skade og døde, så her blev politi og distriktslæge også involveret. En brors historie indflettes også med oplysninger om, hvordan broderen brød ud af bonde- og arbejdermiljøet og kortvarigt var til søs og overlevede et forlis i en orkan. Samme broder blev derefter landpostbud, men karrieren sluttede brat, efter at han havde begået svig i tjenesten på grund af spillegæld, hvorefter han blev idømt fængselsstraf, der afsonedes i Herstedvester.

I sidste afsnit om farfaderen er også gode kilder. Han skrev således dagbog over alle de byggerier, som han deltog i, fra han startede som murerlærling, til han stoppede som murerformand, og om de mange byggerier kan så findes yderligere oplysninger. Desuden var han meget aktiv i fagforeningen i Vejle fra dens oprettelse bl.a. som bestyrelsesmedlem og formand men også i fagforeningens byggearbejder.

Han var også aktiv som pedel på en skole foruden at være brandmand.

Kanonkuglehuset, der har lagt navn til bogens titel, var huset, hvor farmoderens forældre boede i Vejle, og hvor deres datter (den senere farmor) nær var blevet ramt af en prøjsisk kanonkugle i 1864, da huset blev ramt og beskadiget. Kanonkuglen landede ved siden af farmoderens vugge, men hun var uskadt.

Kuglen er siden indmuret i husets ydervæg.

Udlejning af kanonkuglehuset var med til at hindre, at enken og børnene kom på fattighuset, da den invalide oldefar druknede.

Farfaderens familie kom så siden til at bo i nabohuset, og farfaderen og farmoderen fandt hinanden, hvorefter de på et tidspunkt overtog huset, som siden blev overdraget den ældste datter, som måtte blive hjemme for at passe to af sine søstre, der begge led af epilepsi, samt faderen. Medens farfaderen var pedel på en skole, var kanonkuglehuset udlejet, men da dette job blev opgivet, vendte familien tilbage til huset.

Huset er fortsat i brug til beboelse, men medens der tidligere var mange mennesker i de små rum under primitive forhold, så er der nu kun en familie i huset

En række forskellige forhold i tiden fra lige før 1848 og frem til farfaderens død i 1934 belyses som en del af lokalhistorien fra Vejle.

Det gælder treårskrigen samt krigen i 1864.

Indvandringen fra land til by og udviklingen for de mindre landbrug i omegnen belyses i kontrast til den senere udvikling i byggeriet af større godser og fabrikker samt villaer og sommerhuse for de velstillede.

Udviklingen i jernbanerne og postvæsenet samt forhold for ansatte omtales lige som udviklingen af brandvæsenet i Vejle.

Transporten fra og til Vejle med mindre sejlskibe omtales også.

Mange byggeprojekter i Vejle og omegn omtales med samtidig beskrivelse af praktiske forhold på arbejdspladserne.

Med farfaderens engagement i fagbevægelsen er der mulighed for at få beskrevet udviklingen i Vejle med storlockout og strejker samt den politiske udvikling med socialdemokratiet frem til de ældres skepsis. Som der nævnes side 207: Farfaderen og hans generation havde levet for sagen. Nu var repræsentanterne begyndt at leve af  sagen.

Der levnes også plads til belysning af de hygiejniske forhold samt boligforholdene i Vejle, og som omtalt på bogens omslag, så er der for en gangs skyld en slægtshistorie om nogle af de danskere, der stod på de laveste trin af samfundspyramiden.

Man fornemmer i det hele taget gennem hele bogen en social indignation eller en understregning af, at samfundet har været skævt.

Side 34 anføres, at hjælp til andre i nød ofte var mere udbredt hos den brede befolkning, der var i samme båd, end hos administratorer der var sat til at vogte de riges pengekasse.

Begejstringen over treårskrigen var størst hos den befolkningsgruppe, der ikke skulle deltage. Det var jo kun landbefolkningen, der blev indkaldt til militæret.

Side 162 beskrives udviklingen med ordene: Min oldefar, veteranen fra 1848, Niels Nielsen troede på treenigheden, Gud, konge og fædreland. Min farfar var ikke troende, men var dog trådt i garderuniformen for Kongen og forblev medlem af Garderforeningen i Vejle hele sit liv. Sønnen Poul var som mange i den ny generation erklæret ateist, antiroyalist og tilhænger af republikken.

Ikke uden stolthed omtales så side 174-175, hvorledes socialdemokraternes indflydelse i Vejle under 1. verdenskrig betød, at de til de borgerliges store forargelse, satte alle de sociale satser op til den fastsatte maksimumsgrænse. Det nævnes også, at loven nu

tillod, at man kunne yde hjælp til handikappede, kronisk syge og ældre uden tab af de borgerlige rettigheder, som fattigloven bød.

Til sidst må nævnes et par kritikpunkter.

For det første savnes bedre kort over byens gader. De færreste læsere, der ikke er vokset op i Vejle, vil kunne lokalisere de omtalte gader ud fra de kort, der er i bogen. Oversigtskortene fra treårskrigen er gode, og det er skitserne side 85 og 105 fra Vejle også. Til gengæld er kortene side 42, 72, 75 og 79 alt for utydelige. Det havde været en fordel at have fået dem forstørret op til læselig tekst. Desuden savnes nyere kort over byens gader.

Om teksten i margin i bogen kan siges både for og imod. Der er her blevet plads til, at noter og kilder samt billedtekst kan anføres. Bl.a. nævnes her løbende værdifulde oplysninger fra relevante folketællinger. Det er dog unødvendigt, når samme oplysning side 97 om krisen i 1876, hvor landarbejdere strømmede til byen, og arbejdsgiverne brugte dem til at presse lønnen i bund, gentages med stort set samme tekst side 111.

Side 58 er der relevant ordforklaring til de lægefaglige ord, der er brugt om den tilskadekomne soldat. Det samme kunne have været relevant side 30 for teksten i kassationsattesten, hvor ordet ”exertuuleret” anføres. Nu får vi ikke opklaret, om der er læst rigtigt. Det korrekte ord er ”exarticuleret” hvilket betyder amputeret gennem et led, og det er ud fra billedet side 52 gennem lillefingerens grundled i det aktuelle tilfælde.

Under alle omstændigheder er der tale om en særdeles læseværdig bog med mange spændende informationer af både slægts- og ikke mindst lokalhistorisk interesse. Hvis forfatteren er lige så god til at fortælle, kan han anbefales som foredragsholder i landets mange slægtshistoriske selskaber.

Endelig sidder man tilbage med nysgerrighed efter at høre, hvordan det gik postbuddet, som begik underslæb. Her er mere for forfatteren at søge efter.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Renæssancehavnen i Kerteminde
Amagers industri – begyndelsen
Næstved Museum 1917-2017