Menu
Forrige artikel Næste artikel

Indtoget i Kautokeino

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 44

Af Karin Conradsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og Stadsarkiv

Martin Petersen har med sin roman kastet sig over et projekt, som umiddelbart kunne forekomme lidt uforstående. Før jeg begav mig ind i læsningen, havde jeg ubevidst spurgt mig selv: Hvorfor interesserer en dansk forfatter sig for en marginal hændelse fra det nordligste Norge i midten af 1800-tallet, og hvordan kan det overhovedet vedkomme mig? Man skal imidlertid ikke ret langt ind i romanen, før man bliver fanget af den meget velfortalte historie, ligesom man hurtigt fornemmer en aktualitet på trods af det eksotiske i både tid og sted.

andlingen foregår i Nordnorge og hoved-omdrejningspunktet er vel nok kultursammenstødet mellem de ”civiliserede” nordmænd og de ”vilde” samer. Tidligt stifter man bekendtskab med en af romanens nøglefigurer, naturbarnet Thomas. Første gang vi møder Thomas er han blot en lykkelig, lille dreng, der er i fuld gang med at lære de færdigheder, der er nødvendige for at overleve i vildmarken. Alt er idyl, indtil brændevinen finder vej til de voksne samers ganer. Både Thomas’ mor og far slår sig på flasken, og de er ikke de eneste i det lille fællesskab. Drikkeriet breder sig og får efterhånden uhyggelige konsekvenser. Renerne bliver ikke passet ordentligt og børnene forsømmes på det groveste. Kulminationen i Thomas’ familie opstår, da en nyfødt lillebror bukker under for forsømmelserne. I de efterfølgende år kommer der lidt mere styr på drikkeriet i Thomas’ familie, men ikke helt og Thomas’ traumatiske oplevelser har givet grobund for en tvivl i forhold til det samfund han er en del af.

Sideløbende med det tiltagende drikkeri, udvikles en religiøs vækkelsesbevægelse, som får rigtig godt fat i de ulykkelige samer. Her hedder hovedfiguren Aslak – en karismatisk ung og klog same, der i løbet af ganske kort tid får mange med sig. I begyndelsen forekommer det uskyldigt, ja, nærmest som den eneste, rigtige redning på den splittelse spiritusmisbruget førte med sig. Men magten stiger Aslak til hovedet. Han bliver mere og mere ekstrem i sin mission og kommer efterhånden til at opfatte sig som Gud selv – og det gør hans tilhængere også. Efter megen tvivl slutter Thomas sig til Aslaks ”menighed”, der nu er blevet sin egen. Den har skilt sig ud fra den lokale menighed ud fra en overbevisning om, at den lokale præst ikke er sandt troende.

Den gamle præst giver efterhånden op. Han er bogstaveligt talt blevet forfulgt af de fanatiske samer, og efter mange helhjertede men absolut fejlslagne forsøg på at nå ind til Aslak og hans tilhængere, rejser han fra stedet. I stedet kommer en ung, idealistisk og positivt indstillet præst til området sammen med sin unge og knapt så oplagte kone. Sammenstødet mellem de to grupper – den norske præst, den meget upopulære lokale grossist (satan selv, der står for salg af brændevinen) og lensmanden på den ene side og de omvendte på den anden – er helt uundgåeligt, og kulminerer med indtoget i Kautokeino – landsbyen hvor nordmændene og nogle fastboende samer holder til. Udfaldet af sammenstødet og efterspillet  skal ikke afsløres her. Det er romanens absolutte højdepunkt, men ikke dens slutning. Der kommer et retsligt og menneskeligt efterspil, som kommende læsere også skal have lov at glæde sig til.

Romanen er kort og godt ualmindelig god. Ud over at den er særdeles velskrevet og har troværdige karakterbeskrivelser, har den en aktualitet, som først rigtig går op for en undervejs. Det er uundgåeligt at trække paralleller til vore dages religiøse fanatisme og de uhyggelige konsekvenser, vi dagligt konfronteres med. Men forfatteren beskriver hændelserne og udviklingen helt uden fordømmelse – og det er virkelig en kunst! Hvor er det dygtigt gjort, at man i en roman, der rent sprogligt bare glider, kan levere analyser (bevidst eller ubevidst – det ved jeg ikke) af kultursammenstød og andre årsagssammenhænge, der ligner det, vi ser i Verden i dag.

Jeg kan varmt anbefale bogen. Jeg slugte den på fire aftener efter i flere uger at skulle tage mig sammen til at gå i gang med den. Man skal ikke lade sig forvirre af temaet – det er ikke nødvendigt på forhånd at have en interesse i samernes historie. Det havde jeg absolut ikke, og alligevel er det en af de bedste romaner, jeg længe har læst.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Drengen og færgemanden
Azincourt
Bogen om Blanche og Marie