Menu
Forrige artikel

Lysestage

Kategori: Jul
Visninger: 35210

Træstagen med syv lys

Den syvarmede træstage med syv lys er en af de mange svenske traditioner, som er kommet ind i den danske jul siden 2. verdenskrig

I Sverige har særlige lystraditioner hørt til i adventstiden siden slutningen af 1800-tallet. Først omkring 1920 begyndte man i Sverige at anvende stager med fire lys, ét for hver adventssøndag. Den syvarmede stage hører til i de lidt tidligere adventstraditioner, og ville sikkert af en svensker blive identificeret som ”Smålands-lysestagen”. 

Soldat "opfandt" stagen
De syv lys symboliserer fuldkommenhed ( - det var på den syvende dag, at Gud fuldendte skabelsen af himlen og jorden). Den syvarmede træstage blev ”opfundet” i slutningen af 1800-tallet af den svenske soldat Sven August Pohl (1859 – 1934), på soldater-husmandsstedet ”Fällan” i Dannäs sogn i Småland. Stagen, som familien benyttede til jul,  blev vist på en husflidsudstilling i år 1900 i Jönköping, og indkøbtes af det lokale länsmuseum for 25 kroner. Pengene er sandsynligvis faldet på et tørt sted, idet Pohl samme år var blevet indvalideret ved en sprængningsulykke, som havde berøvet ham synet, og givet skader på både hænder og lunger.

Pohls stage er siden kopieret og udviklet i mange forskellige varianter.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Christkind
Flag
Kalendere