Menu
Forrige artikel Næste artikel

Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972

Kategori: Bøger
Visninger: 597

Af Morten Refskou, Center for Erhvervshistorie, Aarhus Universitet og Erhvervsarkivet

Med Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 foreligger det syvende bind af samleværket Dansk industri efter 1870, som blev søsat med Hans Christian Johansens Industriens vækst og vilkår 1870-1973 i 1988. Tillige udgør nærværende bog andet bind af det dobbeltbind, som behandler de teknologiske forandringer i perioden fra 1870 til 1972. Ole Hyldtoft som skrev det første bind, der udkom i 1996, står også bag størstedelen af dette bind, mens Hans Christian Johansen har behandlet den sidste halvdel af perioden.

Det er to af de absolut fremmeste kendere af dansk industrihistorie, som her afslutter det første bud på en egentlig oversigtsfremstilling af de teknologiske forandringer og deres konsekvenser i dansk industri. Lad det være sagt med det samme, der er tale om en veldisponeret og særdeles kyndig fremstilling af det, som kan kaldes motorrummet i det danske industrisamfund i det 20. århundrede. 

Den behandlede periode begynder ved indgangen til højkonjunkturen i 1896 og afgrænses af Danmarks indtræden i EF og konjunkturomslaget i forbindelse med oliekrisen i begyndelsen af 1970’erne. For en fremstilling af det danske samfund i lyset af den teknologiske og økonomiske udvikling er det en velvalgt afgrænsning. For det første dækker det den periode af det 20. århundrede, hvor industrisamfundet for alvor manifesterede sig i det danske samfund. Samtidig var industrien den væsentligste samfundsøkonomiske drivkraft i denne periode. På trods af den oplagte periodisering kan det dog undre, at et tobindsværk er delt så asymmetrisk, at det andet bind skal dække tre fjerdedele af den samlede periode.

Der er vel næppe nogen, som er i tvivl om, at det moderne danske samfund gennemgår en række forandringer i øjeblikket; i den offentlige debat tales i flæng om, at vi lever i det post-industrielle samfund, informationssamfundet, risikosamfundet, det globaliserede videnssamfund og senest også om innovationssamfundet. Er der tvivl om en dækkende betegnelse så er der i hvert fald ikke tvivl om, at det mere end nogensinde er nødvendigt med mennesker, som kan levere vidensbaserede innovationer. I det lys er det velgørende, at Hyldtoft og Johansen formår at vise, hvordan de teknologiske forandringer i løbet det 20. århundrede gradvist blev mere og mere knyttet til de videnskabelige landevindinger. For det fleste er det vel næppe overraskende, at videnskaben var knyttet til nye teknikker og produkter tidligere, selv om politikere og andre forsøger at gøre det til et nyt fænomen. 

Fremstillingen er ikke spændende i en klassisk dramatisk forstand, der er et absolut fravær af heltemodige bedrifter, store slag og afgørende øjeblikke. Ikke desto mindre ligger der bag den grundige gennemgang af opfindelser, nye produkter og deres fremstilling en elementært fascinerende historie om, hvordan det danske samfund udviklede sig i løbet af det tyvende århundrede. 

Mange af de dagligdags produkter og hjælpemidler, som i dag tages for givet, udsprang netop af den rivende teknologiske udvikling. Det er faktisk mere interessant og – også lidt spændende – at følge især den produktmæssige udvikling, end man umiddelbart skulle tro. I denne tid, hvor man ved blot at nævne navnet Kaj Holger kan referere til fortidens danske radio- og tv-produktion, er det også ganske interessant at læse om den udvikling som de faktiske radio- og senere tv-fabrikker gennemløb.  

En af forfatternes fortjenester er deres vedholdende insisteren på, at teknologier hverken opstår eller implementeres af sig selv; de forudsætter iderige og handlekraftige mennesker. Ved også at inddrage de personer, som stod bag udviklingen, formår Hyldtoft og Johansen at skabe en mere tilgængelig fremstilling end emnet umiddelbart lægger op til. Samtidig giver det også en række fascinerede beretninger om fx den mest fremtrædende danske opfinder omkring forrige århundredskifte, Valdemar Poulsen, som i 1898 opfandt en telefonsvarer. Der var tale om telegrafonen, et apparat til elektromagnetisk optagelse, lagring og gengivelse af lyd, altså en tidlig båndoptager. Hurtig flyttede fokus dog fra telefonsvarer til diktafoner og almindelig optagelse og afspilning af lyd.

Mange drenge og piger med en erindring om 1970’erne ved, at de sejeste batterier var Hellesens. Ingen andre batterier har endnu nået den coolness, som udsprang af den sorte baggrund med tigeren på. Hvad de færreste vel ved er, at Hellesens batterier var verdens første tørelementer, altså batterier uden væske. Hellesen var en stor virksomhed, hvis historie endnu ikke har været genstand for en historisk fremstilling. Det fortjener den, ligesom Hyldtoft fortjener ros for i gennem fremstillingen at påpege lakuner i den danske industri- og erhvervshistoriske forskning. Det bidrager til bogens anvendelighed for bl.a. kommende specialestuderende. 

I forbindelse med de tidligere bind i serien har det været fremhævet, at dens grafiske niveau ikke er prangende, dette bind adskiller sig i så henseende ikke fra resten af serien. Lad være, at omslaget ikke virker som synderligt tiltrækkende, det er dog indholdet, som tæller. Derfor er det også synd, at de mange illustrative og velvalgte billeder ikke fremtræder i en bedre kvalitet, men det kan hverken forfatterne eller billedredaktør Dorthe Falcon Møller klandres for.

På trods af sine mange kvaliteter har bogen et lidt ufærdigt præg. Den efterlader det tydelige signal, at Ole Hyldtoft har haft hovedansvaret for manuskriptet. Han har også skrevet 100 sider mere end Hans Christian Johansen, som egentlig har beskrevet den længste periode. Det er sådan set fint nok, men fordi de ikke har valgt de samme dispositoriske elementer, bliver skiftet mellem de to forfatter særligt tydeligt. Det forbliver også uklart, hvorfor det kun er Ole Hyldtoft som skriver i forordet, særligt når han hverken nævner sin medforfatter, eller den periode han behandler.

Disse redaktionelle svipsere kan dog ikke ændre ved, at der grundlæggende er tale om et solidt værk, som trækker på både en omfattende litteratur og et betragteligt arkivalsk arbejde. Bogen kan varmt anbefales til teknik- og teknologiinteresserede, og alle vi andre kan også få glæde af at læse den.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Under overfladen
Fra stilstand til vækst
Barnepiger og stripperdrenge