Menu
Forrige artikel

Forsvundet græsk oldtidsby genfundet

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1167

 

Efter at have været dækket af jord og støv i hundreder af år har danske og græske arkæologer med Nationalmuseet i spidsen genfundet den antikke metropol Sikyon. 

Centralt placeret i Middelhavet lå byen på den græske ø Peloponnes. Her blomstrede kunst og kultur, og byen var en vigtig spiller på den politiske og økonomiske scene i det antikke Grækenland. Men i 303 f.Kr. blev Sikyon indtaget og ødelagt af den makedonske konge Demetrios I, også kaldet "Bybelejreren", der havde en del erobrede græske byer på samvittigheden. Med tiden gled Sikyon over i glemsel og det samme gjorde viden om dens placering. Men blot 1 meter under jordoverfladen har arkæologerne genfundet byen.

"Vi har at gøre med en stor urban konstruktion fra det antikke Grækenland. Udgravningerne og den data vi har indsamlet gør os klogere på antik byplanlægning og byudvikling og på sikyoniernes liv både i den offentlige og private sfære", fortæller Silke Müth-Frederiksen, der er seniorforsker på Nationalmuseet.

Feltforskningen, der bestod af årlige sommerkampagner i 2015-2019, er nu afsluttet. De blev gennemført under ledelse af Silke Müth-Frederiksen fra Nationalmuseet og Konstantinos Kissas fra Eforatet i Korinth og Triers Universitet. Sammen med et internationalt hold af arkæologer og specialister fra det græske antikvitetsvæsen, Det Danske Institut i Athen og Instituttet for Geofysik ved Kiels Universitet har de lokaliseret og udforsket den arkaisk-klassiske by Sikyon med et væld af forskellige arkæologiske, geofysiske og geoarkæologiske metoder under det tværfaglige forskningsprojekt "Finding Old Sikyon", der er finansieret af Carlsbergfondet.

Fine gulve og vægmalerier i byens kerne

Sikyon og dens opland strakte sig over et stort område. Udgravningerne har afsløret byens kerne i den sydvestlige del af en stor slette 4 km sydvest for den moderne by Kiato. I Kiatos sydøstlige udkant fandt arkæologerne ved hjælp af jordkerneboringer og seismiske målinger Sikyons havn. Herfra blev vigtige handelsvarer som olie, korn og andre fødevarer samt byggematerialer og keramik importeret og eksporteret.

I de arkæologiske udgravninger fra 2017 til 2019, som blev gennemført på forskellige steder i den sydvestlige del af sletten, dukkede rester af privathuse fra klassisk og senklassisk tid op. I flere af husene havde sikyonierne fine gulve af småsten lagt i mørtel og vægmalerier i røde og gule farver. Potteskår fra 6. århundrede f.Kr. giver oplysninger om de arkitektoniske levn og repræsenterer det første bevis for, at den arkaiske by lå samme sted som byens centrum i den efterfølgende klassiske periode.

Antikke forfædre, underjordiske guder - og et par tunge sandaler

Lidt nordøst for byens kerne fandt arkæologerne en bygning fra 4. århundrede f.Kr., som kan tolkes som et "heroon", et sted hvor de antikke sikyoniere dyrkede forfædre og sandsynligvis også underjordiske guder. Bygningens firkantede hovedrum lå delvist under jorden, men havde en overbygning af fine rektangulære blokke og et tegltag. En trappe lavet ud af én stenblok gav adgang til grundfjeldets niveau, og i det udjævnede grundfjeld lå tre grave fra ca. 610-555 f.Kr. i den arkaiske periode. Gravene var markeret med sten og indeholdt skeletter af både mænd, kvinder og børn. 

 Klassisk heroon i Sikyon Foto Silke Muth-Frederiksen

Bygningen har haft mindst to forskellige byggefaser og holdt tilsyneladende op med at fungere i anden halvdel af 4. århundrede f.Kr., måske samtidig med byens ødelæggelse. Arkæologer er i gang med at undersøge store mængder af keramik og små figuriner, som blev fundet i bygningen, og det vil give flere oplysninger om de ritualer, der var en del af sikyoniernes forfædrekult.

"Som en stor overraskelse fandt vi ved siden af heroonet en grav fra det 5. århundrede f.Kr., hvor der lå et par sandaler ved siden af den afdødes fødder. Kun sålernes jernrammer er bevaret samt sømmene, som de var fastgjort med på sandalernes træsoler. De har været tunge at gå med, så gad vide, hvem der havde brug for sådan et par sandaler," fortæller Silke Müth-Frederiksen.

Videre mod nordøst, i udkanten af byen, lå et stort dekoreret gravmonument fra ca. 350-300 f.Kr. I monumentet var to stenkistegrave med en voksen person i hver grav. Med sig i graven havde de fået fine drikkekopper, miniaturevaser, lamper, en sølvmønt og såkaldte jernstrigiles, som blev brugt af atleter til at skrabe olie og snavs af kroppen, f.eks. efter en brydekamp.

Værksteder og landbrug

50 meter nordvest for gravmonumentet fandt arkæologerne keramik, store mængder af opbevaringskar, vævevægte og mønter i resterne af et stort bygningskompleks fra klassisk tid. Fundene tyder på, at bygningen har været brugt i forbindelse med værkstedsaktiviteter og landbrug.

Arkæologerne fandt også spor efter landbrug i den sydøstlige del af byen. Her fandt de levn fra en monumental bygning fra klassisk tid, men i tidlig byzantinsk tid, da bygningen var blevet en ruin, lavede byzantinere oliveolie på det areal, hvor bygningen tidligere lå. Det ses blandt andet ved fundet af et stort opbevaringskar med en diameter på 1,40 meter, store mængder af brændte olivenkerner og resterne af en olivenpresse, der blev fundet på nabomarken.

Hvad den monumentale bygning blev brugt til er indtil videre uklart. Men det håber projektlederne Silke Müth-Frederiksen og Konstantinos Kissas fra Eforatet for Korinth og Triers Universitet at finde ud af sammen med fire danske og græske ph.d.-studerende. Arbejdet med at analysere og fortolke de store datamængder, der er blevet samlet ind, er fortsat i gang, og det er håbet, at projektet kan fortsætte det spændende arbejde og undersøge flere aspekter af byen og livet, som udspillede sig i Sikyon.

 [Historie-online.dk, den 18. december 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 43, 2019
Fremtidens koncertoplevelse
Museum på Rejsen 5: Falkland Islands