Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 83 - fiskekrog

Kategori: Temaer
Visninger: 483

 

Det kniber efterhånden med at fange noget i de indre danske farvande og Østersøen. Men for bare 60-70 år siden var situationen en anden. I de fleste havne var der fiskefartøjer hjemmehørende, lokale fiskeriforeninger og fiskebutikker og nogle steder fiskeriauktion og fiskeindustri. Men forurening med giftstoffer fra industri, nitrater fra landbruget, plastikaffald og overfiskning af fiskebestanden samt senest klimaforandring, har ødelagt fiskeriet. Det skortede ellers ikke på advarsler og forslag til, hvad der skulle gøres. Men intet skete… høsten fra havet, som man i Danmark har nydt godt af siden oldtiden, er sparsom.

I stenalderen drev man et betydeligt fiskeri. Der er fundet rester af såkaldte fiskegårde, hvor fisk blev ledt ind i ruser af fletværk. Desuden har man fundet levn af snører og flåd, velbevarede fiskekroge af ben samt rester af lystre. Men lad os gå frem til middelalder og renæssance, hvor fiskeriet var et stort erhverv og en vigtig del af det danske kongeriges økonomi. Kendt er beretningerne om sildefiskeriet i Øresund med de store fiskerlejer ved Skanør, Falsterbo og Dragør. Her var det sild, det drejede sig om. Silden kom i sæsonen i store stimer, og man fangede sild ved at benytte sildegarn, som sattes sammen i garnlænker i overfladen af vandet. Silden blev efter landing renset og nedsaltet i tønder og var en værdifuld handelsvare, som fandt god afsætning i datidens nordtyske hansekøbstæder. Af samme grund blev Sundmarkederne hvert år besøgt af fremmede købmænd, som opkøbte silden. Fisk var især i den katolske fastetid en kærkommen fødevare.

Fiskekrog af jern med modhage, øjet mangler, dateret førromersk jernalder efter fundlag, Ribe Museum. Som visse andre store opfindelser har fiskekrogen i 2000 år ikke ændret sig meget

Men det var ikke kun sild fra Øresund, Limfjorden og andre steder som var efterspurgt. Torsk var akkurat lige så eftertragtet enten i tørret eller saltet form. Da torsk lever på bunden foregik fangsten med liner med kroge. Man brugte agn, ofte muslinger, sandorm eller småfisk, for at få torskene til at bide på. Man satte linen med dræg og bøje, ventede en tid og røgtede derpå linen. Krogfiskeriet var arbejdsintensivt, men gav til gengæld gode udbytter. I mange fiskerlejer var det sådan, at kongelige og andre skatter betaltes med saltet torsk.   

På Sandhagen på Langeland, et nedlagt fiskerleje fra slutningen af 1500-tallet fandt man ved udgravning på stedet sammenrustede klumper af jernkroge, et bevis på kroglinefiskeriets eksistens. Men man fandt også en anden interessant ting, nemlig fiskepinde. I stedet for en jernkrog kunne man benytte en benpind med madding og takket være torskens store grådighed fungerede pinden lige så godt som krogen.

Fiskekroge af jern og til venstre en fiskepind i ben fra fiskerlejet Sandhagen på Langeland

Krogfiskeriet med langline eller bakkefiskeriet, som det også kaldes, foregår med en line, hvortil mange kroge på korte liner, tavser, er fastgjort. Krogene sættes i en krogbakke, så der ikke kommer uorden i linen. Man kunne også bruge en krogklemme eller splidstok. Krogene forsynes med agn, inden de udsættes, og man behøver kun en lille båd. Man kan så at sige ro ud og hjem igen. En anden type krogfiskeri er med håndline. Man bruger en større krog eller en dobbeltkrog fastgjort i et blylod og en line. Krog og lod sænkes til bunden og fra båden trækkes rytmisk i linen, hvorved blyet bevæger sig i vandet, og torsken bider i den tro, at det er en mindre fisk. Man pilker efter fisk siger man. For at holde line og krog klar af hinanden benyttes en svirvel, så krogen kan dreje på linen. Nationalmuseet har fra gravninger i Dragør en fiskekrog med svirvel, som efter fundlag dateres til 1350-1425. En moderne form for pilk er de såkaldte blink brugt af lystfiskere. Krogen eller tre kroge er fastgjort til et forkromet trekantet metalstykke som blinker, når det trækkes gennem vandet.  

 Fire krogbakker fra Limfjordsmuseet. Hver bakke har 500 ålekroge sat fast på en række korstrimler og med tavser og line samlet under krogene

 Moderne langlinefiskeri i kutter fra Thy. Linen hales maskinelt og torsken tages af krogen manuelt, w. ferchland.

Krogfiskeriet har holdt sig indtil vores tid, men er i de senere år især brugt til fangst af ål, en fisk som altid har givet gode priser. Ålefiskeri, såvel fritidsfiskeri som erhvervsfiskeri, har i de senere år været forbudt.

Et sted, hvor fiskeriet efter torsk længe var godt, var i Nordatlanten. På Færøerne kunne man hvert år sende en fiskeflåde afsted på torskefiskeri. Det var gamle engelske trawlere bygget af træ, som færingerne opkøbte og brugte til fiskeriet. Slupper kaldte man dem. Med håndliner med krog pilkede man torsk og hver fisker blev aflønnet efter hvor mange torsk, de fangede. Derfor skar man skægtråden af hver torsk og forvarede den i en lille æske. Dagens fangst blev så optalt efter fiskeriets ophør. De rigelige fiskebestande i Atlanterhavet blev efterhånden ødelagt. På Newfoundlandsbankerne eksisterede et fiskeri, hvor portugisere og andre nationer i flere hundrede år drev håndlinefiskeri efter torsk. Da det traditionelle fiskeri i 1950-erne blev erstattet af moderne trawlfiskeri, gik det galt. I dag skønnes torskens biomasse ved Newfoundland at være 1% af den oprindelige bestand. Trods fredning af bankerne er det ikke lykkedes at få bestanden retableret. Det giver stof til eftertanke, at et fiskeri, bæredygtigt igennem flere hundrede år, kan ødelægges på forholdsvis kort tid af et grådigt profitmaksimerende fiskeri.

Kroge med bly brugt til håndlinefiskeri i 1900-årene, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Et specielt krogfiskeri foregik fra de store sejlskibene i fart på Østen, Australien og Sydamerika. De havde ombord hajkroge, som var forsynet med et kædeforfang eller en stålwire, så hajen ikke kunne bide fangstlinen over. Sommetider skar man filetter ud af hajen, men oftest var hajfiskeriet en slags sportsfiskeri eller tidsfordriv for søfolkene.

Hajkrog med kædeforfang, Fiskeri- og Søfartsmuseet

Museerne har samlinger af fiskekroge, og de mange udgravninger har medført, at vi ved besked om de tidligste fiskekroge. Udgravninger i Ribe har bragt fiskekroge af jern med modhager for dagen. Nogle er fra romersk jernalder, og andre er fra tidlig middelalder. Krogene er fra 3,5 – 8,5 cm lange. Også Moesgaard og Nationalmuseet har fiskekroge, som er fundet ved udgravninger. Fra gravningerne ved Æbelholt Kloster er tillige fremkommet en række middelalderlige fiskekroge af jern.

Erhvervsfiskeriets historie i nyere tids er varetaget af en række museer med fiskeriet som speciale. De findes i de gamle fiskerihavne som Esbjerg, Hvide Sande, Skagen, Grenå og Gilleleje. Dér får man besked om fiskeriet med kroge og om andre fiskeredskaber gennem tiden. Blandt andet Jens Vævers opfindelse, snurrevodet, som blev brugt med stor succes i det kystnære torskefiskeri og udkonkurrerede langlinefiskeriet.

 Blink til lystfiskeri fra 1940-erne, Moesgaard Museum

Lystfiskeriet har en historie, som rækker tilbage til slutningen af 1800-tallet og blev i starten drevet af velhavere. Lystfiskeri foregår for det meste med krog og stang såvel i ferskvand som saltvand. Fra en række byer kunne man med et mindre fartøj tage på fisketur, hvilket i Øresund var en meget populær søndagsbeskæftigelse blandt mænd. Lystfiskeri med stang og krog er blevet en populær sport med meget udstyr. Der benyttes kroge vedhæftet garn, fjer eller andet materiale, såkaldte fluer, som skal illudere insekter. Mange udenlandske turister er kommet til Danmark for at drive lystfiskeri på havet og ved åerne, men efterhånden kniber det med tilstrømningen, når der næsten aldrig er bid. Af den grund har man lavet fiskedamme – såkaldt ”put and take” søer. På den måde overlever lystfiskerturismen.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 11. juni 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 6: Briller
Museumsnumre 69 - Skydeskive og papegøje
Museumsnumre 39 - Ølflaske