Menu
Forrige artikel

Tæt på 100 jernalderhuse i Aalborg Øst

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 732

 

Mens Region Nordjylland er godt i gang med at opføre det nye supersygehus i Aalborg Øst, har arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum de sidste otte måneder gået side om side med håndværkere og entreprenørmaskiner. Det nye supersygehus bygges nemlig præcis dér, hvor en jernalderlandsby lå for cirka 2000 år siden. I alt er der fundet velbevarede rester fra cirka 100 langhuse.

På langt de fleste jernalderbopladser finder man ved en arkæologisk udgravning kun rester efter husenes stolpehuller, og disse grundplaner rummer ikke mange informationer om selve jernalderlivet. Men ved udgravningen på sygehusgrunden i Aalborg Øst er arkæologerne kommet en del tættere på jernalderbønderne, end man normalt gør, da også husenes gulve og ildsteder er bevaret. Masser af keramik og dyreknogler er desuden med til at nuancere fortællingen om lige netop denne jernalderlandsby.

Den sydlige del af landsbyen blev udgravet allerede i 2014, og det er derfor kun den nordvestlige del af jernalderlandsbyen, som arkæologerne har undersøgt i 2018. Den sidste fjerdedel af landsbyen – det nordøstlige hjørne – forbliver urørt, da sygehusbyggeriet ikke berører denne del af bopladsen. Arkæologerne undersøger kun de dele af bebyggelsen, som ødelægges af anlægsarbejdet. Resten får lov at ligge uberørt til fremtidens arkæologer.

Udgravningen er derfor afsluttet, og nu venter det store arbejde med at danne sig et overblik over og analysere fundene. Og arkæologerne er på ingen måde skuffede over fundene, og allerede nu kan de drage de første konklusioner.

Ukendt katastrofe vækker undren

Især et af de undersøgte langhuse vækker stor interesse blandt arkæologerne. Det var yderst velbevaret. Således flød området ved husets ildsted med næsten intakte krukker, hvor af enkelte indeholder dyreknogler. Det er tydeligt, at det er husets køkken, og at det er blevet efterladt uden nogen form for oprydning. Lidt vest for ildstedet fandt arkæologerne husets mortersten, mens en mindre mortersten og tilhørende støder lå lidt nord for ildstedet.

Her ses udgravningen af et ildsted. Det er opbygget på et underliggende kridtlag, hvorpå flere sten er lagt. Herover ses en rødbrændt lerkappe, der har dannet arnen. I forbindelse med udgravningen er den vestlige del af lerkappen bortgravet, og de underliggende sten er blevet fritlagt. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

I de kommende måneder skal det store puslespil sammenstykkes, men umiddelbart kunne arkæologerne tælle mellem 40 og 50 lerkar i langhusets køkken.

Den første tanke blandt arkæologerne ved udgravningen var, at den sidste beboer nærmest bare har lukket døren efter sig, og med tiden er krukker og andet styrtet ned fra hylderne og ligget gemt i jorden i de godt 2.000 år, der er gået.

Men hvorfor blev det efterladt forholdsvis urørt? Normalt er det kun i brandtomter, at husets inventar bliver efterladt på den måde og dermed kan give os nutidsmennesker et øjebliksbillede af jernalderbøndernes hverdag. Hvilke ulykker, der har afholdt husets beboere fra at sikre deres ejendele, kan vi i dag kun gisne om.

Cirka ti samtidige jernaldergårde

Undersøgelserne på sygehusgrunden har afsløret omkring 100 langhuse, som alle har været opdelt med bolig i den ene ende, og opstaldning af husdyr i den anden ende.

Husene var opbygget af træ, fletværk, græstørv og holdbarheden for disse huse har næppe været mere end 30 år. De mange langhuse, som arkæologerne har udgravet, har derfor ikke været samtidige, men repræsenterer en jernalderlandsby, som løbende er blevet fornyet med nye langhuse i takt med nedbrydning af de gamle huse. Vurderingen er, at landsbyen har bestået af 8-10 samtidige gårde, der gennem 3-400 år har dannet rammen om livet for egnens jernalderbønder.

Et at de 100 fundne langhuse vækker en helt særlig interesse blandt arkæologerne. Husets køkkenområde var fyldt med 40-50 næsten intakte lerkrukker, hvilket er ret usædvanligt. Normalt ses det kun i brandtomter. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

Yderst velbevaret

Langhusene fundet i forbindelse med sygehusbyggeriet er kendetegnet ved, at de er yderst velbevarede i forhold til hvad der ofte ses i forbindelse med fund af jernalderbopladser. Det skyldes dels, at det moderne landbrugsarbejde netop her har været nænsomt, og dels, at bopladsen har været dækket af et tyndt lag jord (kulturlag), som har beskyttet husene mod moderne nedpløjning.

I tilknytning til husene ses ofte affaldslag med store mængder af keramik og knogler. Keramikken anvendes til at datere husene, mens analyser af knoglerne giver et indblik i hvilke dyr, der blev slagtet, og dermed også, hvordan jernalderbondens dyrehold var sammensat.

Forude venter adskillige måneders analyse- og skrivearbejde med baggrund i de mange fund. Det hele munder i samarbejde med Region Nordjylland ud i en bog, som udkommer når det nye sygehusbyggeri efter planen står klar til indvielse i 2020.

[Historie-online.dk, den 17. december 2018]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ingen julesul under 1. verdenskrig
Efterårsferien i danske museer, øst for Store Bælt
Fars Dag på Teknisk Museum