BogFeature
Nordjylland under Englandskrigen 1807 - 1814

Af Erik Ingemann Sørensen

Slaget på Reden i 1801, bombardementet af København og ranet af flåden i 1807 er nok det, der tænkes mest på, når samtalen falder på denne dramatiske periode af Danmarkshistorien. Man fristes til at kalde det københavnersynsvinklen. Og så var der jo lige det med Norge i 1814. Alt efter synsvinkel: tabet af Norge eller Jubelåret. Det er jo en noget ensidig opfattelse.

Det er der med udgivelsen af ”Nordjylland under Englandskrigen 1807-1814” nu for alvor rådet bod på. I denne kolossalt omfangsrige bog bliver stort set hver en sten vendt. Det er ikke meget, der kan være ubeskrevet efter disse 656 gennemillustrerede sider. Og hvor er det dog befriende at opleve, at der er en verden ”uden for Verona”. Eller som lederen af Nordjyllands Kystmuseum, cand.phil. Erik Christensen, nøgternt konstaterer: ”Det er en historie, der aldrig har været fortalt, og som fuldstændig er druknet i den museale centralismes navn”. Nu får vi både regional- og lokalhistorie vendt og drejet samt sat ind i national kontekst. Det er banebrydende. Og det er fornemt gjort. Krig og samfund i et ikke tidligere set perspektiv. Medrivende skæbner – beretninger om opture og nedture – rigdom og forarmelse.

Værket er opdelt i 3 hoveddele: ”Englandskrigen og Danmark” – ”Englandskrigen og Nordjylland” samt ”Englandskrigen og nordjyske lokaliteter”. Nationalt, regionalt og lokalt. Alligevel er opdelingen ikke så stringent, da der i den enkelte del veksles mellem alle tre synsvinkler. Umuligt andet, så integrerede de er. Det er en god måde, redaktionen har foretaget opdelingen på. Læseren bliver præsenteret for så meget baggrundsstof, at perspektivernes vekselvirkning hele tiden står klart, hvilket støtter meget, når den enkelte forfatter fra tid til anden tager nogle gevaldige svipture/sidespring.

Værkets i alt 32 artikler er skrevet af 23 forfattere, der dækker både dansk, norsk, det tværfaglige og det tværinstitutionelle. Og en stor tak til redaktionen, fordi den ikke har ladet de norske bidrag oversætte til dansk. De kan sagtens læses – og i denne sammenhæng havde det da også virket helt forkert. Redaktionen består af 7 personer, men det virker, som om det er cand.phil. Erik S. Christensen, der har haft den særlige opgave at knytte afsnittene sammen. I alle fald er han den indledende skribent til samtlige, hvor han giver et glimrende rids af, hvad der venter læseren. Men. For enhver antologi er der problemer med idelige gentagelser. Dette problem er desværre heller ikke løst i dette værk. En skarp kniv kunne have gjort underværker. Og givetvis bogen noget mindre, så en af de helt katastrofale mangler kunne have været undgået. Mangelen på emne-, navne- og stedregister. Fraværet af et register i så omfattende og banebrydende et værk er dybt beskæmmende – og gør det desværre lidet anvendeligt for den, der gerne vil gå mere specifikt i dybden. Anmelderen kan forstå, at det har været et økonomisk spørgsmål. Bogen ville være svulmet op. Det er her den redaktionelle ragekniv kunne have gjort underværker, så der havde været plads. Sagt lige ud: det er hamrende irriterende, at det ikke er med.

Erik Helmer Pedersen, dr. Phil. Saxo Instituttet, giver et ypperligt overblik over den samlede problemstilling i kapitlet: ”Nordjylland under Englandskrigene”, idet han blandt andet går helt tilbage til baggrunden før 1801. Søfartsmæssigt var det for Danmark et valg mellem pest eller kolera – men en afgørende faktor var samhandelen med Norge. Korn ud – jern og tømmer med hjem. Og for enevoldskongen, Frederik 6., var Tvillingerigernes sammenhold et kardinalpunkt. Men krigen rammer hårdt med voldsomme konsekvenser for landbrugslandet og heraf følgende forarmning.  Forfatteren når med en gennemgang af reformprocesserne i samfundet – skolekommissionen af 1799 og dens konsekvenser - hele vejen rundt. Og konkluderer, at vi oplever det moderne Danmark blive født – grundlaget for nationalstaten er skabt. Såvel dette som alle de andre kapitler afsluttes med et glimrende noteapparatur og litteraturoversigt. Herunder henvisninger til databaser. Fornemt gjort.

Jens Ole Christensen, phd., Statens Forsvarshistoriske Museum, slår med sin artikel ”Fanget mellem slemt og værre” ned i det historiske dilemma angående dansk udenrigspolitik: er den radikale politik – neutralitetsvejen – den eneste rigtige vej? Det er ganske finurlige synspunkter, der her kommer frem. Gennem en lang række nedslag i hegemoniet får han samlet brikker på en ny og ganske overraskende måde. Og slår fast – endnu engang – at Wienerkongressen sikrede, at det nye Europa blev fyrsternes - ikke folkenes.

Cand.phil. Gustav Sätra, Kristiansand, har et ypperligt bidrag – “Kornet og kampen om Norge”, hvor han beskriver bondesjøfolket og kornforsyningen i perioden. Det er særdeles spændende at opleve historien her beskrevet gennem norske briller. Og ingen tvivl om at det var Norge, der blev hårdest ramt. 1.500 norske skibe blev opbragt, og af de 7.000, der sad i ”prisonen” – de oftest frygtelige engelske fangeskibe - ja, da var de 5.000 altså fra Norge. Og så leverer Sätra en ganske tankevækkende konklusion: ”Men hverken Christian Frederik eller Frederik 6. måtte med fare for egne liv eller med redsel for at havne i den engelske prisonen dra over Skagerrak for å sikre Norges kornforsyning. Det var hovedsagelig norske sjøfolk, og til dels danske sjøfolk, som gjorde det. Kanske en derfor skulle si: ”Uten dem ingen riksforsamling, ikke noe kongevalg, ikke 17. mai””. Det giver på samme tid Ibsens ”Terje Vigen”, der optræder flere steder rundt om i værket, en spændende dimension.

I 2. del af bogen redegør fhv. museumsinspektør Viggo Pedersen for den private Norgeshandels vilkår, der blev så hårdt ramt. Smutvejen kunne være svær at finde, men fra Skagerrakskysten var der kun en enkelt nats sejlads til Norge, så det var en af de foretrukne ruter, da englænderne jo heller ikke kunne afsætte de store ressourcer til bevogtning. Der er mange nye synsvinkler i denne redegørelse – og så har forfatteren med sine henvisninger til Dansk Byhistorie en spændende problematisering af skudehandelen, hvor der tegner sig to helt forskellige billeder. Alt efter om man ser på hjemmehørende skibe eller sejlende læstetal til Norge. Søfartens kildemateriale er nemlig ikke altid entydig – så det er rigtig godt set. Desværre kunne man godt have ønsket sig nogle illustrationer af skibstyperne. Lægmand kommer her på glatis. Og billederne findes sandelig.

Problematikken med gentagelser i en antologi kommer tydeligt frem i Berit Eide Johnsens artikel: ”Danmarksfarten – et norsk aspekt”. Her får vi baggrunden for krigen gennemgået igen. Hvilket er unødvendigt. Til gengæld får hun vigtigt redegjort for de lokalhistoriske forhold i Sydnorge og for det komplette økonomiske kaos: ”Inflasjon, kredittnød og stilstand i handelen”. Og noterer sig følgende: ”Denne perioden ble på mange måter et vendepunkt i forhold til Danmark. Båndene løsnet, og utenrikspolitiken til Frederik 6. ble fordømt.

”Status quo ante bellum” forsvandt som realiserbar mulighed.

Netop de forfærdende forhold i Norge beskrives igen og igen. Og lokalhistorisk ridses elendighederne i Sørnorge op flere gange. Det er deprimerende læsning om hungersnød og død. Om Terje Vigens lange skygger. Således blandt andet af Annette Østergaard Schultz, seniorforsker ved Landsarkivet for Nørrejylland, der i sin artikel ”Men kornet, kornet råbte alt på”, hvor kirkebøgernes kolde tal understreger elendigheden – i øvrigt med glimrende henvisning til det norske digitalarkiv. Men. Men. Når nu bogens myriade af illustrationer er så fremragende gengivet, ja, så er det ganske enkelt rystende at se det statistiske diagrammateriale gengivet grafisk så ringe, at det minder om sider i et skoleblad fra 1950’erne. Så dårligt er det faktisk.

I artiklen ”Kystbefæstninger i Nordjylland” af Henrik Gjøde Nielsen får vi en grundig gennemgang af de forskellige skanseanlæg, der skulle gøre livet vanskeligt for fjenden. Suppleret med den meget spændende redegørelse for den optiske telegraf og kystsignalerne – skrevet sammen med Magne Lund – er der virkelig et godt overblik over de alternative forsvarsmuligheder.

Anders Bloksgaard giver i artiklen ”Kapervæsenet 1807-14” en af de grundigste beskrivelser af denne side af krigen, der er set i mange år. Det er et fremragende arbejde forfatteren, der er museumsinspektør, leverer. Med et fremragende noteapparatur – igen med henvisninger til digital kildeadgang. Synd han svigtes af endnu en omgang ringe diagramgrafik.

Berit Eide Johnsen skriver gribende om de ”Norske sjøfolk i prisonen” – igen i Terje Vigen perspektiv. Men man kunne nu godt have ønsket sig en redegørelse  for de danske fanger og skibe. For også her var der lidelse og tab. Jeg skal i stedet henvise interesserede læsere til den glimrende database: http://www.skippere.dk/index.php, hvor der er masser af stof at hente.

I et afsnit på godt 100 sider gives der en grundig og fornem redegørelse for forholdene i ”det civile samfund”. For krigen var også dagligdagen, hvad mange forfattere desværre har en tendens til at glemme. Livet skulle jo gå videre uanset de dramatiske begivenheder. Og det er ganske finurlige områder, læseren her præsenteres for. Vi får her beretningen om ”Det Thylandske Provincialbibliotek” skrevet af Jacob Ørnbjerg, Aalborg Universitet. I krisetider var kulturen en vigtig bagage – noget der måske kunne vække til aktuel eftertanke. Men krisetiderne havde også andet i bagagen. Embedsmænd med dårlige lønninger kunne let fristes til regnskabsfusk. Det giver post.doc. Mette Frisk Jensen, Aalborg Universitet, et særdeles levende indblik i i sin fremragende og velskrevne artikel ”De for Embedsmanden trykkende Tider”, hvor embedsmanden Johan Jacob Bruun og hans tragiske meriter med fingrene nede i den offentlige kasse belyses. En stor ros fordi formidlingen her gør den ”stakkels” embedsmand så lyslevende.

Nordjylland var – som det øvrige Danmark - et samfund under opbrud, da krigene mod England brød ud. Landbrugsreformerne var stort set slået igennem. Men ikke med det lyse billede, der ofte tegnes. For klasseskellene var blevet mere markante. Husmændene var og blev taberne, mens andre steg mod tinderne. Den nye tid blev dog også markeret af den gryende industri. Det giver lektor Knud Knudsen, Aalborg Universitet, i artiklen ”Industri og håndværk i Nordjylland under Englandskrigene” et fornemt indblik i. Det er en fin kortlægning af området, han har foretaget. Og herligt at se, at artiklen illustreres med akvareller af den samtidige Ole Jørgen Rawert, den tidlige industriillustrator, der med sine talrige akvareller næsten er tidens fotograf.

Værkets 3. del går under hovedoverskriften: ”Englandskrigen og nordjyske lokaliteter”. Det består af 8 lokalhistoriske nedslag i regionen ligeledes set i det nationale perspektiv. Det er gode og givende lokalhistoriske beretninger, der gør en kommende rejse til regionen til en helt anden oplevelse. Nu vil man i den grad kigge efter landskabernes og byernes beretninger med ganske nye briller.

”Nordjylland under Englandskrigen” afsluttes med et virkeligt scoop. For første gang får vi enevoldskongen Frederik 6’s egen redegørelse for elendighederne. Som det hedder i kommentaren: ”Redegørelsen har, så vidt det har kunnet konstateres, ikke været fremlagt i den nyeste forskning hverken i uddrag eller helhed, eller inddraget i analyser eller fremstillinger”. Bedre punktum kunne der ikke sættes for dette fornemme værk. Det er ubehagelig selvforståelse, der kommer til udtryk i enevoldskongens redegørelse - eller bortforklaring. Et par uddrag siger stort set alt om den mislykkede konge: ”Det er Vore troe Undersaattere og hele Europa bekiendt, hvor redeligen og uafladeligen Vi, først som Tron-Arving og derefter som Konge, have ønsket og bestræbt Os for, at vedligeholde Fred for Vore Riger og Lande, og ved Fredens Velsignelse at fremme deres Velstand og Lykke…” Og senere: ”Vi have intet forsømt i de 7 Aar, medens Kampen har varet, for at vedligeholde det Baand, som flere Aarhundreder og Nordmændenes urokkelige Troskab gjorde ærværdige. Det første Brud derpaa fandt sted, da Staten berøvedes sin Flaade, og derved Midlerne til fælles Undsætning fra det ene Rige til det andet. Alle omgivende Magters Forening imod Monarkiet har fremskyndet den voldsomme Sønderrivelse…”

Redegørelsen er underskrevet i Middelfart den 18. januar 1814. Den virker voldsom i sin kvalmende selvopfattelse. Vi skal vel frem til Erik Scavenius’ redegørelse for Den parlamentariske Kommission, før vi når samme ”højder”. End ikke Monrad kunne svinge sig så højt op ved håndvasken efter nederlaget i 1864. Et bedre og mere markant punktum for de 656 sider kunne ikke sættes.

Som det forhåbentlig fremgår af anmeldelsen, har vi fået en ypperlig redegørelse, nationalt, regionalt og lokalt for en af de mest dramatiske perioder i landets historie. Det er fornemt gjort. Og resultatet af en kæmpe indsats. Vi har ”fejret” 1801 og 1807. Hovedstadens begivenheder. Her er der stadig godt 4 år til det tragiske jubilæum, som det bliver spændende at se, hvordan vil blive afviklet. I alle fald i Danmark. Norge går givet helt i selvsving.

Afsluttende må det klart konstateres, at det ganske enkelt er et fremragende indblik, vi her har fået. Det kunne være blevet værket om den tragiske tid. Forlagets dramatiske kiks med det manglende register forhindrer desværre dette. Men en fornem artikelsamling er det. Derom ingen tvivl.