BogFeature
Polen i 1000 år - Set fra Kraków

Af Kenn Tarbensen, seniorforsker, ph.d., Erhvervsarkivet

I relativ ubemærkethed er der udgivet en samlet fremstilling om Polens historie gennem 1000 år. Når der ses bort fra længere leksikalske artikler, som f.eks. i Encyklopædien, er det første gang, at der udgives en samlet Polens-historie på dansk. Med kun 224 sider er bogen en imponerende bedrift af forfatteren Søren Kolstrup, der er ekstern lektor ved SDU og tidligere har skrevet artikler og bøger om bl.a. arbejderbevægelsens og velfærdsstatens historie. Omfanget, den fornuftige pris og bogens fokus på Kraków gør den særlig velegnet for de mange danskere, der årligt valfarter til den charmerende by. Den er udgivet på et lille lollandsk forlag, der ikke har opdateret sin hjemmeside de sidste par år, men der er dog en mailadresse, ligesom boghandleren bør kunne skaffe bogen.

Polens skæbne har været omtumlet og dramatisk. En oversigt over bogens hovedkapitler giver et godt overblik over udviklingen og illustrerer samtidig den fine kronologiske struktur i bogen:

• Piaststaten 960-1138

• National opløsning - social fremgang 1138-1320

• Polen genforenes - centralmagten konsolideres 1320-1386

• Den jagiellonske tid - adelsrepublikken formes 1386-1587

• Krig, krise og opløsning 1587-1764

• Fra kortlivet opblomstring til udslettelse 1764-1796

• Den nationale tanke fødes i det delte Polen 1795-1815

• Nationale og sociale kampe under delingsmagterne 1815-1914

• Den polske stat genopstår 1914-1921

• Mellemkrigstidens Polen 1921-1939

• Polen under den anden verdenskrig 1939-1945

• Kommunistpolen under opbygning 1945-1956

• Oprør, fornyelse og tilbageslag 1956-1980

• Dobbeltmagtsituationen 1980-1981

• Krigsret og partiets dødskamp 1981-1989

• Politisk demokrati og kapitalistisk økonomi 1989-2005

I de fleste af disse kapitler er der et eller flere afsnit med fokus på Kraków. Disse afsnit kan, som det oplyses i indledningen, læses som en selvstændig fortælling. Kraków er selvfølgelig ikke valgt fordi byen på mirakuløs vis overlevede de store kriges massive ødelæggelser og derfor er blevet et stort turistmål, men fordi byen indtager en særlig og vigtig plads i Polens historie. Her tørner øst og vest, nord og syd sammen. Vigtige elementer i Polens dramatiske historie kan indfanges gennem de mange historiske monumenter i Kraków.

Landets sårbare placering mellem Berlin, Wien og Moskva har resulteret i en særlig polsk sonderweg, der er andet og mere end et produkt af Østeuropas nedarvede undertrykkelsesapparat eller en simpel krydsning mellem øst og vest. Søren Kolstrup argumenterer for dette ved at fremhæve nogle karakteristika, der udgør denne polske sonderweg.

Fra 1500 til Polens udslettelse i 1795 sad den polske adel, der udgjorde hele 10 % af befolkningen, solidt på magten i et adelsdemokrati, hvor alle formelt set havde den samme indflydelse, nemlig én mand, én stemme. Noget lignende sås ikke i andre europæiske lande. Mens der i Vesteuropa fra 1600 til 1800 opstod stærke nationalstater, fordrede dette adelsdemokrati en svag centralmagt med et begrænset militærapparat og en indskrænket udenrigstjeneste. I det lange løb blev dette skæbnesvangert for landet på grund af beliggenheden mellem Rusland, Østrig og Preussen. Polen blev løbet over ende i 1795, hvilket så gentog sig 1939-45.

Dertil kommer den katolske kirke, der også har været med til at give Polen sit særpræg. I forbindelse med nationalismen i 1800-tallet smeltede begreberne polak og katolik sammen i et nationalt kirkefællesskab, hvor kirken især under voldsomme samfundskriser har haft massiv og uforbeholden opbakning. ”Kirken fungerede som en skarpladt pistol overfor kommunismen, fordi den indtog en indiskutabel autoritet i folks bevidsthed, når landet var i krise” (s.163). Stalinismens mønsterby, Nowa Huta (det nye stålværk), blev f.eks. arnested for oprør under den katolske kirkes beskyttende vinger.

Andre polske særpræg opstod i årene efter 2. Verdenskrig. Mens alle dele af samfundslivet blev kontrolleret af de kommunistiske partier i de øvrige østeuropæiske lande, var det polske kommunistparti efter 1945 præget af flere fraktioner. Modsat andre østlande opstod der et samfundskritisk foreningsliv, der 1976-81 blev tolereret af kommunistpartiet. Dertil kom landbruget, hvor regimet – modsat de øvrige østlande – måtte afstå fra en gennemgribende kollektivisering. 80 % af landbrugsjorden forblev privatejet. 

I litteraturlisten er der anført flere nyere engelsksprogede oversigtsværker om Polens historie.

Den vigtige Polens-historiker Adam Zamoyski’s store værk fra 1987, ”The Polish Way. A Thousand-year History of the Poles and their Culture”, er mærkværdigvis ikke anført. I indledningen i denne bog leverede Zamoyski ellers en fin komparativ analyse af Polens rolle og betydning i europæisk sammenhæng. Inddragelse af denne analyse kunne have inspireret Kolstrup til lidt dybere betragtninger om den polske sonderweg. F.eks. satte Zamoyski Polens betydning på spidsen således:

”Of the six major nations of Europe, the Germans, the French, the English, the Italians, the Spanish and the Poles, the first five have between them created everything that Europe stands for, while the Poles would seem to have contributed nothing. A closer inspection will reveal that their influence has been much greater than is commonly thought, but still, there are few fields of human activity in which Poles can rival the other great nations” (Zamoyski 1987, s.7).

Lidt polemisk kan man sige, at i et sådant perspektiv behøver man vel ikke frygte Kaczynski-brødrenes indflydelse i EU.

Kolstrups perspektiv er mere traditionelt, nemlig at det moderne Polens historie mere er domineret af offerrollen (s.195 mv.). Samlet har Søren Kolstrup dog skrevet en fortræffelig og præcis fremstilling, der står som en solid indføring i Polens historie. Bogen er illustreret, men i alt kun med 20 kedelige s/h-billeder og 8 kort. Flere illustrationer og en bedre billedredaktion havde været ønskelig.

I stedet kan læserne så også undervejs glæde sig over mange ting, f.eks. en god arbejdervits. Under kommunismen blev retten til arbejde formelt sikret, men undertiden skete det som meningsløst arbejde i et overfyldt lokale. ”Vi lader som om vi arbejder, staten lader som den betaler os”.