Kongelige  vielser i kirkebøgerne

Ligesom alle andre bryllupper er også kongelige vielser, der har fundet sted i Danmark, indført i en kirkebog

Det var Christian 4., der "opfandt" kirkebøgerne i 1645/46. Nogle præster havde før den tid ført notater eller lister over deres embedsforretninger, men med Christian 4.´s missive fra 17. maj 1646, fik alle nu påbud om at føre "rigtig kirkebog ved dag og datum på, hvor mange udi deres sogne fødes, hvo dertil fader står, og hvor mange årligen tilsammen vies og dør."

Viet i kongens gemak
Den første kongelige vielse, som Hof- og Slotsmenighedens kirkebog indeholder, er vielsen den 5. december 1696, mellem Prins Frederik (4.) og Prinsesse Louise "af det Hus Güstraw udi Mechelborg". Ved dette, som ved de følgende kongelige bryllupper, oplyses, hvem der forrettede vielsen, samt i dette tilfælde, at det foregik på dansk.  Ved senere bryllupper oplyses som regel også, hvilken tekst, præsten talt ud fra, og evt. hvad der blev "siunget" i forbindelse med vielsen.
Den næste indførsel er fra 1743, hvor "Arve Cron Pritz" Frederik (5.) og Prinsesse Louise af England blev viet 11. december. Vielsen foregik ikke i slottets kirke, men i "Hands Majestæt Kongens Gemack". Også Frederik 5. og Juliane Marie blev i 1752 viet på denne facon, nemlig i kongens gemak på Frederiksborg Slot. Ved begge de to nævnte vielser, blev der indført bemærkning om, hvilken tekst, der indgik i ceremonien. I løbet af 1700-årene blev det eftertragtet at holde denne form for "private" bryllupper, hvis man havde midler og sociale ambitioner.

Kingo blev tradition ved kongelige bryllupper
Ved Prinsesse Sophie Magdalenes bryllup med den svenske Gustav 3., og Christian 7. bryllup med Caroline Mathilde i 1766 er der både oplysning om bibeltekst, og om hvad der er blevet sunget. "For og efter vielsen blev siunget de sædvanlige vers af I Jesu Nafn skal al vor gierning skee". Med "de sædvanlige vers" menes formodentlig, at man før vielsen sang salmens første vers og efter vielsen det sidste. Dette var i hvert tilfælde, hvad der skete de første gange denne salme nævnes ved kongelige bryllupper, i hhv. 1757 og 1764. Ved senere vielser, nemlig i 1774 og da Struensees datter, Louise Augusta, bliver gift i 1786 nævnes denne fremgangsmåde også.

Til venstre hånd i Frederiksborg Slots kirke
Langt den største part af de fyrstelige bryllupper, som har fundet sted i Danmark kan findes i Hof- og Slotsmenighedens kirkebog. Det gælder naturligvis også Frederik 7.´s bryllup med Frederik 6.´s datter Wilhelmine Marie. Dette ægteskab gik ikke så godt, og heller ikke det efterfølgende. Først den tredie hustru, grevinde Danner, kunne styre den vanskelige "Fritz". Dette par blev viet i Frederiksborg Slots kirke, og her kan man læse, sort på hvidt, at der var tale om et ægteskab "til venstre hånd", eventuelle børn ville ikke blive arveberettigede og hustruen fik ikke titel af dronning. Vielsen er indført i den almindelige kronologiske orden, blandt de mange andre par, som giftede sig i august 1850: En snedker, en adjunkt ved skolen, ansatte ved stutteriet, en gårdskarl, tjenestekarl og staldkarl. Det er ikke til at vide, men mon det egentlig ikke har passet Syvende Frederik ganske fint at stå netop her med sit hjertes udkårne?