Menu
Forrige artikel

Ewald Tang Kristensen - Historiens Aktører nr. 31

Kategori: Temaer
Visninger: 1092

 

Forskning inden for faget historie sker ved at indsamle skriftligt materiale fra forskellige kilder. Meget historieskrivning er baseret på allerede trykt og kendt materiale, mens anden forskning er baseret på det eksisterende utrykte materiale samlet i arkiver. I dag er man nået så langt, at man finder mange af de utrykte kilder på nettet. Den forskning, som alene baserer sig på et stærkt begrænset trykt materiale, tenderer mod gentagelse og kan få nærmest mytologisk karakter. Det gælder for en hel del ældre biografier.

En ny form for forskning dukkede op i oplysningstiden. Forskere begyndte at forlade deres skriveborde for selv at indsamle materiale. Den svenske botaniker Linné var en af de første, som systematisk indsamlede planter og beskrev dem. Han besøgte også samerne og skrev om denne folkegruppe. Efterhånden blev etnografisk forskning baseret på såkaldt feltforskning. Etnografen rejste ud til de "primitive" folk, han ville udforske, lyttede, iagttog og beskrev, hvordan livet udfoldede sig det pågældende sted. Det var en ny og anderledes form for forskning, som stillede store krav både fysisk og mentalt. Her duede et skrivebordsmenneske ikke.

Feltforskningens pionér i Danmark var Evald Tang Kristensen, skolelæreren, vandringsmanden som foretog folkemindeindsamling i det midtjyske hedeland. Andre havde vandret dér før ham og lyttet til folk, præsten og digteren Steen Steensen Blicher, men Evald Tang Kristensen var den første som systematisk drev feltforskning. Han startede sin indsamling i 1871 og fortsatte hele livet med at indsamle folkeminder, folkets fortællinger og sagn, og ved sin indsats blev han en af verdens største folkemindesamlere. Han indsamlede personligt 3000 viser, 1000 melodier, 2500 eventyr og omkring 15000 sagn, og han formåede at formidle en stor del af dette kolossale stof i publikationer, artikler og foredrag.

Evald Tang Kristensen blev født i 1843 i Nr. Bjert ved Kolding, men familien flyttede, først til landsbyen Øby ved Viborg og senere Brandstrup. Han var søn af skolelærer Anders Kristensen og voksede op med en ukærlig stedfar, idet hans egen far døde af tuberkulose, da Evald kun var tre år gammel. Det kastede lange skygger i hans barndom. Som 14 årig blev han som andre sendt ud at tjene. Han kom som ung mand på seminarium i Lyngby ved Grenå, og efter vel overstået eksamen blev han lærer og fik i 1866 ansættelse som degn og kirkesanger i Gjellerup ved Herning. Han blev gift med sin forlovede og alt tegnede lyst, men hans unge hustru døde i barselsseng, og fortvivlelsen greb ham. En mørk tid fulgte, men netop på denne tid begyndte han som Blicher at lytte til fortællingerne ved de bindestuer, som stadig foregik på egnen, og det blev starten på hans indsamling. I 1868 fik han udsendt sin første publikation, og i de følgende mange år indsamlede og publicerede han systematisk. Han blev gift igen i 1872 og fortsatte som skolelærer. Familien sad i små kår, og Evald Tang Kristensens indsamling skete ikke uden afsavn for familien. Omverdenen forstod heller ikke den mærkelige mand, som forsvandt på vandringer, evig og altid var beskæftiget med at skrive og ikke passede sit lærerarbejde, men ansatte en ung lærer i sit sted. Af samme grund flyttede familien rundt og endte i Vejle, hvor den sociale kontrol var mindre fremherskende end på landet.

I tidens løb tegnede der sig i biografierne om Evald Tang Kristensen et billede af en ensom vandringsmand, som med en overmenneskelig kraft fik indsamlet de mange sagn, viser og eventyr uden videre hjælp eller forståelse fra omverden. Det var et billede som Evald Tang Kristensen til dels selv var skyld i, da han fremhævede sine mange genvordigheder, men det blev med tiden forstærket, og personen Tang Kristensen blev mytologiseret, person og forskning adskilt. Et nyere studie af Palle O. Christiansen: Tang Kristensen og feltforskningen i Danmark, 2013 har erstattet det ovennævnte billede med et anderledes nuanceret og troværdigt billede af manden og hans værk.

Evald Tang Kristensen havde tiden og gode hjælpere med sig. For det første befandt han sig på en egn i en tid, hvor fortælletraditionen stadig var levende. Efter nederlaget i 1864 var spørgsmålet om nationen Danmark brændende og herunder var folkets historie i fokus. Evald Tang Kristensen var på sporet af det oprindelige i folket, og han nød derfor offentlig bevågenhed og fik støtte til sit store indsamlingsarbejde. Sprogforskeren Svend Grundtvig var fra begyndelsen en af hans faste støtter, og han og andre sørgede for, at der tilflød Tang Kristensen penge, så han kunne frikøbe sig fra lærergerningen. Fra 1873 fik han støtte fra kulturministeriet, og han var en af de forfattere og videnskabsmænd som gennem årene modtog allermest i støtte fra ministeriet. Fra 1888 blev han tilkendt en livsvarig årlig støtte fra staten. Han førte også en omfattende korrespondance med andre forskere, deltog i møder og blev støttet af folk som sprogmanden H.F. Feilberg og folkloristen Axel Olrik, og sammen med disse grundlagde han Dansk Folkemindesamling i 1904. Endelig havde han families støtte, først og fremmest fra hans kone Grete, som klarede hverdagens mange gøremål og holdt orden på papirer og bøger, og fra nogle af de voksne børn, især datteren Laura.  Ved forskellige lejligheder blev han hædret i det offentlige.

Glemt og miskendt var den utrættelige folkelivsforsker slet ikke. Da han døde i april 1929 blev hans begravelse omtalt i 100 aviser og på hans kiste lå en krans fra kongehuset. Efter en indsamling rejstes en mindesten på hans grav på Vejle kirkegård. I Dansk Folkemindesamling finder man i dag den store samling, Tang Kristensen efterlod og meget mere - i alt 350 hyldemeter i håndskriftssamlingen, hvor man kan få svar på, hvad folk fortalte, sang og troede i det gamle bondesamfund. Folkemindesamlingens nye generation af forskere orienterede sig siden 1960 mod nutiden med indsamling af folkelige traditioner i byerne og det moderne samfund. Samlingen har til huse på Det kongelige Bibliotek.

[Historie-online.dk, den 30. juni 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Troels-Lund - Historiens Aktører nr. 11
Sun Yat-sen - Historiens Aktører nr. 26
Poul la Cour - Historiens Aktører nr. 24