Menu
Forrige artikel Næste artikel

Kongerne i Jelling

Kategori: Danmarks oldtid
Visninger: 34

Omkring midten af 900-tallet skete der en samling under et nyt dynasti. På kong Harald Blåtands store runesten fra Jelling i Østjylland hævdes det, at Harald vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne

Stenen er formentlig rejst kort efter Haralds dåb i ca. år 965. Men landet var altså ikke en enhed, da han blev konge, siger stenen. Magtopbygningen skete med udgangspunkt i netop Jelling. Her havde Haralds far, kong Gorm den Gamle, allerede rejst en sten over sin hustru og Haralds mor, Tyre. Og her var Gorm selv blevet begravet på hedensk vis i landets største gravhøj (nordhøjen). Anlægget var en meget synlig markering af Gorms og hans slægts kongelige autoritet.

Harald fortsatte og tilpassede den dynastiske traditionsdannelse, som anlægget repræsenterede. Indskriften på Haralds sten fortæller således også, at han havde sat den til minde om sin far og mor - han ønskede ikke bare at sikre sit eget eftermæle, men at fremhæve den legitimitet, som de fornemme aner gav ham. Men samtidig ændrede og udbyggede Harald anlægget til et kristent kongemonument. Ud over stenen med dens indskrift og Kristusbillede, blev der nemlig rejst endnu en høj og midt i mellem de to høje opført en trækirke, hvortil Gorm sandsynligvis blev overført og lagt i en ny, kristen grav.

Kong Harald forsøgte også at underbygge sin kongemagt med en stærk militær oprustning. Indsatsen var både rettet mod truslen fra det Tyske Rige og andre indre og ydre fjender: blandt andet blev Danevirke udbygget og trelleborgene blev opført. Det afspejler, at kongen kunne disponere over store ressourcer. Det skete sikkert både ved at inddrive skatter og pålægge befolkningen pligtarbejde. Men selv om kongen var rigets hersker, var hans reelle magt afhængig af hans evne til at samle en personlig hird af lønnede krigere om sig og til at samarbejde med stormændene - mobiliseringen af de militære styrker, der ikke indgik i kongens hird, kunne f.eks. kun ske med de lokale stormænds tilslutning. Det betød også, at kongens magt i vidt omfang afhang af hans og slægtens rigdom og relationer, personlig karisma, held og et godt ry.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Handel, plyndring, bosættelse i vikingetiden
Knud den Stores riger
Droter og goder