Stygge Krumpen og den sidste katolske tid

Af Michael Riber Jørgensen, Museum Thy

Stygge Krumpen er nok ét af de mest genkendelige navne fra 1500-tallets danmarkshistorie. Og for nu at slå det helt fast, så er ”Stygge” altså hans fornavn og ikke et tillægsord – selv om de mange historier om ham tegner et billede af en alt andet end behagelig person. Historier, hvoraf flere efterhånden har fået halvmytisk status og måske også i århundredernes løb er blevet overdrevet noget. Uomtvisteligt er det dog, at han var en central og magtfuld figur i det danske samfund i de sidste par årtier af middelalderen og i begivenhederne omkring Reformationen og Grevens Fejde. Som sådan er det absolut værd at se nærmere på ham og hans samtid.

Lad det være sagt med det samme: Hans Gregersen er en erfaren og dygtig fortæller, der har leveret en velskrevet og læseværdig bog. Dog er titlen delvis misvisende. Bogen handler nemlig mindre om Stygge Krumpen og mere om den sidste katolske tid. Det er der for så vidt ikke noget galt i. Det var vel nok én af de mest dramatiske perioder i danmarkshistorien, hvor der blev gjort op både med den trosretning, som havde været altdominerende i Danmark igennem et halvt årtusinde, og med kirkens enorme indflydelse, ikke bare åndeligt, men også økonomisk og politisk magt.

Det er altså en interessant og relevant historie, Gregersen her folder ud, og det gør han godt. Bogen giver et glimrende indblik i senmiddelalderens magtstrukturer, hvor biskopperne var mere herremænd end teologer og udøvede en stor verdslig magt over lokalbefolkningen. Det kneb tilsyneladende også noget for Stygge og hans kolleger med at overholde løftet om cølibat.

Alt dette illustreres fint med udgangspunkt i det nordjyske stift, som på denne tid havde sit centrum på Børglum Kloster, men som altså strakte sig over hele det nordenfjords område. Og biskopperne udfyldte en slags dobbeltrolle, hvor de var statens repræsentanter i provinsen, men samtidig lokalbefolkningens repræsentanter over for kongens centralmagt. Som de facto herremænd med store jordbesiddelser var det naturligvis også i biskoppernes interesse at styrke netop deres landsdels position. Det kom både Sæby og Thisted til at nyde godt af, da det lykkedes Stygge at få de to byer tildelt (eller i hvert fald stadfæstet?) status som købstad.

Selv om Stygge trods titlen ikke er bogens hovedfokus, er han dog til stede som en rød tråd igennem hele fortællingen. Vi får beskrevet hans opstigning igennem embedsværket og hans ageren som biskop. Her spillede han en helt central rolle i den katolske kirkes kamp mod Luthers kætterske tanker og i de kampe, der førte til borgerkrig og – i sidste ende – nederlag til Stygge og hans fæller. Skipper Klement – en anden ikonisk skikkelse fra 1500-tallet – gjorde oprør. Grev Christoffer og de lybske købmænd blandede sig. Lutheranerne vandt og den markante biskop endte sin karriere, ikke på bunden, men dog noget længere nede ad rangstigen.

Hvis man nu er blevet nysgerrig og gerne vil gå mere i dybden med Stygge og hans person, kan man jo passende læse Gregersens tidligere bog Stygge Krumpen – den sidste Børglumbisp fra 2018, som mere er en regulær biografi.

Hvad bogens faglige kvaliteter angår, er der ingen tvivl om, at den populært formidlende form bygger på grundig research med ganske få faktuelle smuttere. For eksempel beskrives en bispestav (s. 68) som en ”mitra” – hvilket er betegnelsen for biskoppernes spidse hat. Visuelt er bogen fyldt med fine illustrationer, som dog godt kunne have fortjent en lidt bedre papirkvalitet, specielt i en bog til den pris.

Alt i alt er der dog som sagt tale om en fin og læseværdig bog, som kan anbefales til den, der gerne vil have en overordnet fornemmelse for magtmennesket Stygge Krumpen – og et mere detaljeret indblik i den sidste katolske tid i Danmark.

[Historie-online.dk, den 19. november 2025]