Menu
Forrige artikel

JOHN

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2802

Af Palle Bundgaard, slægtsforsker

1. kapitel i bogen beskriver, hvorledes skolelærer Svend Otto Nielsen med dæknavnet John som medlem af frihedskæmpergruppen Holger Danske den 9. december 1943 bliver angivet af Hedvig Delbo, Faksegade 3 på Østerbro, hos hvem John og modstandsmanden Jens Lillelund måtte søge tilflugt på grund af spærretiden, som var indført under den tyske besættelse i årene 1940 til 1945. Da de næste morgen forlader Delbos lejlighed holder Gestapo parat og følger i biler frihedskæmperne, som var på cykel. Det kommer til ildkamp, som resulterer i, at John bliver såret, taget til fange og ført til Dagmarhus, Gestapos hovedkvarter i København. Det var begyndelsen på slutningen.

Bogen fortsætter med fortællingen om Svend Otto Nielsens barndom, ungdom, og om hvordan Svend Otto Nielsen blev til modstandsmanden JOHN.

Svends far var skovfoged i Rold skov i Himmerland, og her lærte John det frie liv i skoven at kende, ligesom han blev bekendt med skydevåben. Han var eventyrlysten, og efter skolegangen tog han som 15-årig ud at sejle først i de danske farvande og senere ud i den store verden. Hans drøm om at blive styrmand måtte han opgive på grund af helbredsproblemer, men værnepligten blev aftjent i søværnet, dog skete det på land.

Efter læreruddannelsen på Ranum seminarium blev han i 1934 ansat på Skovshoved skole i Gentofte kommune. Svends grundholdning til livet var den stilfærdige og beskedne, som han var vokset op med i Himmerland, men han var en charmerende person og måske lidt af en fantast, og hans interesser for kvindekønnet kom til at præge hans dagligdag. Selv efter at han indgik ægteskab i 1935, fortsatte han interessen og det i sådan en grad, at ægteskabet var truet flere gange. Det endte da også med skilsmisse.

Under Svends rejser rundt i Europa og specielt i Tyskland, fik han øje på, hvad der var ved at ske, og længe før 2. verdenskrig markerede Svend sig som en glødende antinazist. Da tyskerne besatte Danmark om morgenen den 9. april 1940, erklærede han ”Nu skal jeg i krig” med begejstring. Svend var utilfreds med, at fjenden var kommet ind i landet, uden at der blev gjort modstand, og kunne slet ikke kapere regerings eftergiven over for de tyske krav. Langsomt blev modstanden mod besættelsesmagten bygget op, for til sidst at nå et niveau, hvor den daglige sabotage var mere en regel end en undtagelse. Han blev en jaget mand med mange sabotageaktioner bl. a. sammen de kendte modstandsfolk Flammen og Citronen. Modstandsgruppe havde flere koordinerede aktioner sammen med modstandsgruppen BOPA.

Svend blev en jaget mand, og måtte i en periode skjule sig hos broderen Knud, som havde overtaget faderens job som skovfoged i Rold skov. I sit skjul deltog han i våbenmodtagelserne i Madum sø og sabotage i Rold Skov.

Bogen beskriver glimrende alle disse sabotageaktioner, ligesom tortur hos Gestapo og fangenskabet i Vestre Fængsel er fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side. Det er godt, at bogen er blevet skrevet, og indholdet supplerer glimrende andre bøger om tiden og emnet, og mange vil nikke genkendende til personer og steder, som er omtalt i bogen. Der er gjort et glimrende forarbejde, og kildehenvisningerne er omfattende. En bog som bør læses.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Luftwaffes danske hovedkvarter i Skanderborg
En kriger
Besættelsen dag for dag