Menu
Forrige artikel

En fascinerende billedverden

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 698

 

Af Per Ole Schovsbo

Bogen udspringer af Jonstrupsamlingens seneste særudstilling ”Se lær og forstå – om anskuelsesundervisningen og dens tavler” i Jonstrupseminariets Øvelsesskole i Værløse kommune, der med sine 200 år et af landets ældste. Samlingen blev oprettet af Jonstrupsamfundet for at støtte seminariets virksomhed og indsamle genstande og arkivalier om seminariets historie. Den indgik i Dansk Skolemuseum i 1995 indtil museet lukkede i 2008, hvorefter samlingen blev flyttet til den gamle øvelsesskole og åbnet som museum for dansk læreruddannelse 1790-1990, der nu drives af en række frivillige.   

En række fagfolk har skrevet de gennemarbejdede og læsbare tekster samlet i en fornem layout med fin disposition opdelt i fem forklarende kapitler, hvortil kommer forord, litteraturoversigt, forfatternes CV og et stikordsregister. Bogens forord beskriver den særlige anskuelsespædagogik, der kom til Danmark sydfra og blev taget op af danske pionerer i slutningen af 1800-tallet. Dens bærende ide var, at elevernes egne iagttagelser af naturen eller billederne blev støttet af klassesamtalen med læreren. Produktionen af danske anskuelsestavler tog fart i løbet af årtierne omkring 1900. Efterspørgslen skyldtes både, at det var en billedfattig tid, tavlernes høje kvalitet og de prisbillige produktionsformer, der gjorde det muligt for enhver skole at anskaffe et pænt antal.

I bogens første tre kapitler indføres læseren i den danske del af anskuelsesundervisningens historie, der viser bruddet med den ældre danske pædagogik, som var præget af den Indbyrdes Underviisning, der lagde vægt på udenadslæren, katekismus-trallen, golde remser og gentagelser. Selv om billeundervisningens værdi allerede i 1600-tallet var erkendt, blev den først udbredt langt senere, fordi billederne var sjældne og kostbare. Men som følge af oplysningstidens og romantikkens ændrede syn på børn i slutningen af 1700-tallet, inddrog man virkelige genstande og scenarier i børneopdragelses- og børneundervisningen og kunne det ikke lade sig gøre, måtte man ty til billedtavler, senere også til illustrerede skolebøger for at skabe det undersøgende fællesskab mellem elev og lærer.

I 1800-tallet kom drengebørnene på landet ofte ud at tjene i syv-års alderen samtidigt med, at de gik i landsbyskolerne, indtil de blev konfirmeret. De mere velstillede kom i forskoler og fik billedbøger med anskuelsesillustrationer. Børn i byerne kom også tidligt i arbejde og omkring 1870 udgjorde børn under 14 år 10% af den samlede arbejdsstyrke på fabrikkerne. Det var for meget, og derfor bestemte den første danske fabrikslov i 1873, at fabriksejerne ikke måtte ansætte børn under 10 år. Takket være de følgende års lovgivning indskrænkedes børnearbejdet i byerne yderligere, men blev med enkelte undtagelser afskaffet op mod vor tid.

Derfor var skolernes anskuelsesbilleder henvendt til de mindste børn i skolerne, og de var naturligvis styret af samfundets fælles moralske og religiøse værdier men også af de nationale, der især efter de slesvigske krige fik betydning. Højskolebevægelsen lagde dertil øget vægt på undervisning i nordisk mytologi og fædrelandshistorie. Men efter 1. verdenskrig blev anskuelsesundervisningen i stigende omfang kritiseret for dens idylliserende emnevalg i en tid med store samfundsændringer.

Bogen går i de næste kapitler tættere på anskuelsestavlernes europæiske historie fra grundlæggeren af moderne pædagogik, tjekken Johan Amos Commenius (1592-1670). Han udgav Orbis Pictus, som er en undervisningsbog for børn på knap 500 sider (!) med en eller flere illustrationer på hvert opslag, ofte med ord og begreber skrevet ved siden af. En del blev videreført af englænderen John Locke og senere af Jean Jacques Rousseau der medtog de nye ideer om erfaringsbaseret børneopdragelse i sin bog om Emile fra 1762. Den tyske pædagog Johann Bernhard Basedow grundlagde filantropismen, som var en pædagogiske retning, der interesserede sig for almenmenneskelig opdragelse uden hensyn til nationalitet og konfession. Det inspirerede greve Johan Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg. Han udbredte almenundervisningen for at fremme den menneskelige og samfundsmæssige udvikling, der også prægede folkeskoleloven af 1814. Ideerne om almenundervisningen blev videreudviklet af Johann Heinrich Pestalozzi,og det fik betydning for skolepædagogik og læreruddannelse i Danmark. Tilsvarende fik Friedrich Fröbel også stor betydning som formidler af oplysningstidens pædagogiske principper ikke mindst for de mindste i børnehaverne.

Udviklingen af selve anskuelsestavlerne blev fremmet af den tyske pædagog Carl Heinrich Wilke. Han var døv og udviklede sine tavler først og fremmet til undervisningen af døvstumme i Berlin. Hans første billedbøger fra 1837 var egentlig kun illustrerede ordbøger, der senere blev suppleret med bøger med scenebilleder for at illustrere verber (handlinger) og adjektiver (egenskaber) – hvortil kommer egentlige situationer fra hverdagslivet som f.eks. en markedsplads eller en landsby.

Wilkes anskuelsesbilleder blev tidligt taget i anvendelse på Jonstrup Seminarium i protest mod den indbyrdes undervisning, der var indført af Frederik 6. i 1816. Indtil 1860 benyttede man hovedsageligt de tyske tavler, men herefter brugte man også danske, der bl.a. blev produceret af Johan Keller, som var leder af en række institutioner for udviklingshæmmede.

Med folkeskoleloven af 1899 fulgte undervisningsvejledningen, det Sthyrske Cirkulaire, der beskrev anskuelsesundervisningen som en selvstændig del af fagene historie, naturhistorie og geografi, og hermed var et bredt marked skabt fra danske tavlers produktion. I de følgende år udkom flere serier – Fra Hus og Hjem – Fra Mark og Skov – m.fl. – eller Faaraaet – Sommeren – Efteraaret – Vinteren. Med den billige litografiske trykkemetode blev tavlerne så prisbillige, at de fleste skoler kunne erhverve dem. Senere kom offsetteknikken, der siden blev afløst af fotosatssystemerne. Ud over tavlerne var genstande fra naturen vigtige for undervisningen ligesom miniaturemodeller f.eks. af vandmøller, dampmaskiner, kalkbrud, en stranding på Jyllands Vestkyst og Eskimoer (Inuitter) paa Grønland med Kajakker, mv.

Bogen bringer en bred oversigt over anskuelsesundervisningens forskellige temaer i skolefagene: – religionen – historien – geografi – de praktiske fag – sundhed og sikkerhed – hygiejne. Den afrundes med en historisk gennemgang af samlingen af anskuelsestavler, der for størstedelen er digitaliseret og kan findes på: http//skolehistorie.au.dk/samlinger/anskuelsesbilleder

Jonstrupsamlingens skolehistoriske baggrund er lidt krøllet og begynder med Danmarks Skolemuseum der blev oprettet allerede i 1887 i Gladsaxe og i 1934 overført til Statens Pædagogiske Samling på Frederiksberg Allé. Her udstilledes nye undervisningsmaterialer, mens skolemuseets samlinger var pakket ned, og bogsamlingen indgik i biblioteket. Selskabet for Dansk Skolehistorie genåbnede imidlertid Dansk Skolemuseum i 1995 i lokaler i Rådhusstræde i København sammen med Jonstrupsamlingen. 2008 måtte skolemuseet imidlertid lukke igen, og ansvaret for samlingerne blev overdraget til Danmarks Pædagogiske Bibliotek. 2016 blev en del af samlingerne fordelt på landets museer (resten blev etisk destrueret – hvad det så er), efter at de var fotograferet og digitaliseret. Jonstrupsamlingen blev som nævnt bevaret og overført til øvelsesskolen og udvidet med genstande og arkivalier fra det nedlukkede skolemuseum.

Dansk Skolemuseum deler således skæbne med mange andre lukkede institutioner, der var skabt af idealister og pionerer med sans for faghistorisk eller lokalhistorisk indsamling af viden, arkivalier og genstande til gavn og glæde for samtiden og eftertiden. Derfor er Jonstrupsamlingens overlevelse og formidling et fint eksempel på at frivillige i vore dage løfter mange store opgaver, som svigtes af det offentlige museumsvæsen.

[Se i øvrigt Museumsnumre 18: Anskuelsestavler)

[Historie-online.dk, den 22. november 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Luthers socialetik og det moderne samfund
Jødernes historie
Totalitarismens oprindelse 1-3