I skudlinjen

Fra magtkampe i Romerriget til danske kongemord. Franske opgør og IRA attentatet mod Margaret Thatcher. Det er kun starten på den farverige bog om attentater gennem årene. Attentatforsøg på Hitler og frem til nyere tid med attentater mod amerikanske præsidenter

Af Michael Koch

Dramatiske begivenheder med attentatforsøg mod topfigurer fra Julius Cæsar til Charles De Gaulle og de tragiske attentater på John F. Kennedy og Oluf Palme. Bogen beskriver også det meget omtalte attentatforsøg på den nuværende præsident i USA. De seneste 2000 år har det ikke været ufarligt at stå i spidsen som frontfigur. Meget hurtigt kan en konge, kejser, præsident eller statsminister være mål for et vellykket eller fejlslaget attentat. Hele tre amerikanske præsidenter er dræbt i tjenesten, og eksempelvis bar Ronald Reagan altid skudsikker vest offentligt, efter han blev skudsåret i 1981.

I den første del af bogen er Rom og Romerriget i fokus. Det er spændende og interessant læsning om Cæsar og magtkampene på den tid. Allerede her bliver det tydeligt, at forfatteren har stærke kompetencer som underviser i historie. Der er ikke mindst attentatet på Cæsar, der er så godt beskrevet, at man holder vejret. 23 stik fik han, og det var her ordene: “Også du, min søn”, faldt. Herefter følger “resten af historien” med gode og gale kejsere, og bogen beskriver, hvordan rigets styrke svandt ind. Det kneb med sammenholdet, og der var store problemer ved grænserne.

Efter et godt beskrevet besøg i Rom er bogen tilbage her i landet. Drabet på Erik Klipping i 1286 i Finderup Lade afsluttede en flere hundrede år lang periode, hvor kongen var udsat. Kong Harald (Blåtand) Gormssøn led en voldsom død efter en bitter strid med sønnen Svend Tveskæg. Herfra fortsætter et langt kapitel med vaskeægte dansk historie om attentater og mord. Året efter blev der holdt Danehof på Nyborg Slot, hvor flere blev dømt, men hele sagen må reelt siges at være uopklaret. I Frankrig var der også opsigtsvækkende og drabelige mord. Fra England omtales attentatforsøget i 1603 på Kong Jakob 1. (søn af Marie Stuart).  30 tønder krudt blev stillet i kælderen under parlamentet af Guy Fawkes. Det gik galt for planlæggerne, da de blev afsløret, inden de kunne fyre det af.

Dronning Victoria kom ud for et attentatforsøg i Hyde Park, hvor Edward Oxford skød uden at ramme noget. Han mente ikke, at et land skulle styres af en kvinde. Det var i øvrigt samme underlige begrundelse amerikanere brugte i 2016 og i 2024. En ganske anden kaliber var IRAs angreb på et hotel i Brighton i 1979. En enorm bombe lagde hotellet i ruiner, og fem blev dræbt, men som bekendt ikke premierministeren og hendes mand Denis. Fra Sverige kan man læse om spændende og sindsoprivende attentater i historisk tid. Forfatteren skriver endvidere om Nepal, at han besøgte landet i 1984. I netop Nepal dræbte kronprinsen hele sin familie og sig selv i 2001, efter at hans far ville gøre ham arveløs, fordi den unge mand selv ville vælge sin hustru. I dag er kongedømmet afskaffet i Nepal.

Sådan så Grand Hotel i Brighton ud om morgenen den 12. oktober 1984, få timer efter at IRA ved et udspekuleret attentat havde forsøgt at dræbe det konservative partis toppolitikere. Herunder Margaret Thatcher og hendes mand Denis. (Wikimedia Commons)

Tilbage her i landet i 1885 var der bud efter Konseilspræsident Estrup. Han gik fra  Rigsdagsbygningen til det, der i dag er Esplanaden. En ung mand passede ham op og fik affyret to skud mod ham, inden revolvermanden blev overmandet. Estrup blev ikke ramt. En glimrende, detaljeret fortælling, og derfra kommer et kapitel om “Skuddene i Sarajevo” i 1914. Denne og næste fortælling om den sidste zar i Rusland er også veloplagt læsning. Lenin, Stalin og Trotskij er også med i bogen, inden der er omfattende kapitler om attentater under Hitler-tiden.

I en italiensk avis kunne man se en tegners bud på attentatet på det østrig-ungarske tronfølgerpar i Sarajevo i 1914. (Wikimedia Commons)

Under Hitler-tiden var der mange mord og attentater. Her ses Heinrich Himmler og Reinhard Heydrich fra SS. Heydrich blev likvideret i sin åbne bil i Prag den 27. maj 1942. To mænd stod klar, da Heydrichs Mercedes 320 med nummerpladen SS-3 kom kørende. Da den ene attentatmand smed sin regnfrakke og blottede en såkaldt Stengun, skete der intet, da han trykkede af. Den var i baglås. Heydrich beordrede sin chauffør til at stoppe. Ingen skulle forsøgte at likvidere ham. Men det var en meget dum beslutning at stoppe. Det gav den anden mand tid til at kaste en håndgranat, som detonerede ved det ene baghjul. Sprængstykker gik gennem bilens sæde og ind i ryggen på Heydrich. De to mænd flygtede fra den aggresive Heydrich, som nu havde en Colt-revolver i hånden. Den hensynsløse Heydrich døde efter flere dages svære pinsler. Efterspillet var Nazi-Tysklands brutale hævn med utallige drab og KZ-anbringelser af uskyldige borgere. (Wikimedia Commons)

Bogen beskriver over mange sider attentater på præsidenter i USA. Herefter er årstallet 1947 i det nu selvstændige Indien. Ghandi skulle lede et bønnemøde i Delhi, men en fanatisk hindu trængte frem og skød Gandhi. Indiens første kvindelige premierminister hed også Gandhi. Indira Gandhi blev i 1984 utroligt nok likvideret af to af hendes egne livvagter. Det kastede Indien ud i store uroligheder mellem sikher og hinduer. Gandhi blev efterfulgt af sin søn Rajiv Gandhi. I bogens slutning behandles mordet på Egyptens præsident Anwar Sadat i 1981 i Cairo. Til sidst skal nævnes to tragiske mord i Sverige. Bogen har et større kapitel om mordet på statsminister Oluf Palme og efterforskingen derefter. I 2003 blev den svenske udenrigsminister Anna Lindh brutalt stukket ned i stormagasinet NK i Stockholm. Sikkerhedspolitiet mente ikke, der var nogen risici, så Lindh var alene ude for at købe nyt tøj i en af stormagasinets specialforretninger.

Mindeplade nedlagt i fortorvet på det sted hvor Oluf Palme blev skudt. (Jeppe Gustafsson/Shutterstock)

Det er en bog med mange tragiske og ulykkelige hændelser, men forfatteren lykkes med at levere bogens tekst i et sobert og nøgternt sprog. Det er tydeligt, at forfatteren har store formidlings-evner og er behageligt velskrivende.

[Historie-online.dk, den 2. september 2026]