Radio og TV
Vi danskere har kunnet høre radio fra 1925. Det var en stille start med tre timers radio om dagen i flere år. Først i 1980’erne løsnedes monopolbåndet, men licensen findes stadig. Først var det knasende lyd fra krystalmodtagere og derfra over til de mest avancerede digitale løsninger vi kender i dag
Af Michael Koch
“Goddag. Her er fjernsynet. Vi håber, De vil syntes om det”. Det var de første ord, der blev sagt i den første fjernsynsudsendelse. Lily Broberg præsenterede udsendelsen fra Tivoli den 19. september 1948. Scenen var sat. Nye tider i de danske hjem, men i starten var der kun 400 tv- apparater. Et fjernsyn var uhyre kostbart, og skærmen var lille og sort/hvid. Men som bekendt var fjernsynet slet ikke først. Det var radioen. Nå ja, naturligvis må man ikke glemme det “vigtigste”: Monopolet kom reelt allerførst. Bogen beskriver, hvordan det gik til, at staten fik sit monopol.
De første radioapparater var billige at bygge selv. På billedet er krystalmodtageren bygget ind i en tobaksdåse. Den er fra 1924 eller 1925.
Læseren kan betages over beskrivelser og fortællinger om radioens barndom. Selv i Danmark fik 1. verdenskrig betydning for de danske radioforsøg. Nu flyttede telegrafvæsnet ind, og der blev sendt telegrafering til militære modtagere, helt til Nykøbing Mors og til en britisk station på den irske vestkyst. I 1920 fik radioen sit store gennembrud i befolkningen. I fortællingen om radioen bliver læseren betaget af grundigheden i bogen, ligesom billederne er helt eventyrlige. De står knivskarpt, så detaljer kan studeres. Anmelderen ville gerne vise mange, mange flere billeder men må henvise til bogen, som skal nydes i sin helhed.
Ægteparret Baunsgaard fra Ry nød sidst i tyverne morgenen på sengen med brød og radio i ørerne. Kalundborgsenderen fra 1927 gjorde det nemt at lytte i alle dele af landet
Som resten af landet blev også Statsradiofonien besat af tyskerne under besættelsen 1940 til 1945. Radioen kom til at spille er rolle, der aldrig er blevet glemt. Statsminister Vilhelm Buhl holdt en tale 2. september 1942, hvor han foran mikrofonen opfordrede alle danskere til at anmelde alle modstandsfolk og dermed også sabotører. Den forhadte tale er siden kaldt “stikkertalen”. At lytte til udenlandsk radio blev betegnet som almindelig passiv modstand mod tyskerne. Et andet sort kapitel fra krigen var tyskernes “jødeeksperter”, som gennemgik alle ansattes “raceforhold”, ligesom alle programmer blev “nazificeret”. Et lyst øjeblik var dog, da Gunnar “Nu” Hansen var på pletten med mikrofonen foran Montgomery og flere andre af landets befriere.
TV kom ind i stuerne i 1950-erne. Det blev snart en fast del af aftenkaffen at se på det futuristiske vidunder
Der var ikke altid tilfredshed med radioens programmer, men det hjalp da den nye ekstra kanal blev lanceret. Nu kom næste trin dog og skabte nye forventninger: Fjernsynet. Første udsendelse var en demonstration i 1932. Billedradioen blev vidunderet først kaldt. I 1953 havde 303 husstande fjernsyn. I 1956 var der knap 16.000 og i 1957 hele 62.000. Året efter var det fordoblet, og væksten fortsatte. Ungarnsindsamlingen og OL i Rom skabte stor interesse. Senere var der fine børneudsendelser, som mange voksne i dag mindes med glæde. I dag skal man blot sige Pippi, Jørgen Clevin, Ingrid og Lillebror eller Jullerup Færgeby til os lidt ældre danskere, for at få smilet frem. Inden da var årene gået med først sort/hvid tv og siden farve. Danmarks Radio kom monopolet til at hedde, og nu blot DR. Monopolet på at sende radio og fjernsyn i Danmark blev først brudt i 1988, da TV2 gik i luften fra Kvægtorvet i Odense.
Ingrid og Lillebror startede traditionen med dukker i Danmarks Radios børneprogrammer
Bogen beskriver alle DR’s huse, selv Bamses træhus er med. Nyheder har i mange år fyldt meget i både radio og fjernsyn, og kunne samle danskerne foran “flimmerkassen” til aftenkaffen. TV-Avisen er blevet sendt fra oktober 1965, siden er Nyhederne kommet til på TV2. Desværre var krige som eksempelvis Vietnam-krigen nødvendige daglige emner i årevis. Kulturkamp, piratradioer og ikke mindst den frygtede pejlevogn, der var skabt til at hente “sortseere” ind i folden. “Oplysning til Borgerne om Samfundet - OBS” kom til for at være omsorgsfuld informationskilde, fra trafik til sikkerhed. Nogen husker måske figuren “Godtnok”, som altid kom galt afsted, fordi hans sikkerhed med stiger etc, ikke var i orden.
Udviklingen fra radio og tv til mediehuse, som vi kender i dag, er sket hurtigt. Bogens sidste kapitel fortæller om det, ganske godt faktisk. Det er en interessant og spændende bog, hvor mange vil glæde sig over mange genoplivede minder fra skærm og højttaler. Det er en velskrevet bog, der kommer hele vejen rundt om vores store danske mediehuse, specielt DR.
[Historie-online.dk, den 26. november 2025]
