Dyrehaven

Et af landets mest populære rekreative områder er Dyrehaven nord for København. Her er alt fra store smukke vidder til Bakken med sjove forlystelser og restauranter. Det nye bogsæt beskriver udviklingen fra oldtid til vor tid. Dyrehaven er også det enestående parforcelandskab, skabt af Christian 5. Dyrehaven er både naturens men også folkets have

Af Michael Koch

Da kassen kom med bokssættet med fire store bøger i en samlekassette, var tanken umiddelbart: “Nå ja, hvis noget emne skulle have et så omfattende værk, så skulle det være Dyrehaven”. Sættet indeholder en meget lang tidslinje. Bøgerne begynder helt tilbage til oldtiden og slutter i vor tid. De indeholder naturligvis alt fra kongernes parforcejagt til skov, strand, bakker, kløfter, Dyrehavsbakken og meget mere. Indholdet er i høj grad også centreret om de mange mennesker, der har gjort noget for Dyrehaven, eller omvendt. Dyrehaven har nemlig påvirket mange mennesker gennem tiden. Den var eksempelvis inspirationen, da Oehlenschläger skrev “Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten Østerstrand” og “det er Frejas sal”. Hver gang nationalsangen synges, tænker man på Dyrehaven og Eremitageslottet. Parforcejagtens landskab, skabt efter krav fra Christian 5., trænger sig også på i tankerne og naturligvis også, at den stakkels konge måtte lide slemt inden sin død. Efter at have stukket en kronhjort med en “hirchfänger”, sparkede hjorten kongen, som kom så slemt til skade, at han efter et smertefuldt sygeleje døde.

Dyrehavehegn med egestolper. Ved anlæggelsen af Frederik 3. dyrehave var hegnet meget omfattende, og i 1693 omtales et andet og endnu stærkere hegn

Dyrehaven havde først det klare sigte at være spisekammer for Kongen og hans husholdning. Naturligvis også til hans jagtfornøjelser, men senere var det dog skovbrug, der krævede sin plads. I 1760’erne blev Dyrehaven en del af den nye såkaldte Forstordning, som med komplet forbedring, reformering af arealerne, kortlægning og effektiv administration skulle rette op på de danske skove. Jægersborg Hegn blev til freds- og  produktionsskov, mens resten af Dyrehaven blev til lystskov. I bind 1 begynder den historiske baggrund for den skov og dyrehave, der findes i dag. Bindet fortsætter med udviklingen i Dyrehaven fra oldtiden til 1800. Det er opdelt i fire kapitler. Først de lange linjer med værdinormer, der har skiftet med tiden. I dag er det i øvrigt bæredygtig drift og fornyet fokus på friluftsliv, der er de vigtigste politiske mål. Det er lidt specielt at blive mindet om, at Eremitageslottet var meget tæt på nedrivning i 1786. Slottet blev kun reddet, fordi den daværende Hofjægermester Rantzau var glad for slottet og ikke nænnede at se det nedrevet. Rantzau overtog slottet og pasningen, mens de kongelige stadig kunne bruge det til fornøjelse. Senere ville Rantzau af med slottet. Det var en meget dyr fornøjelse i vedligeholdelse.

Fra 1670 skulle Dyrehaven være kongeligt jagtområde, og fra 1700-tallet kom de første forsøg på at etablere en rationel skovdrift. Første bind beskriver også, hvordan folket begynder at bruge skoven f.eks. ved markederne ved Kirsten Piils Kilde. Industrien rykkede ind ved Stampen med manufakturmøllerne, ved Raadvad med mangeartet produktion og ved Strandmøllen med papirproduktion. Naturligvis er begrebet “folkets dyrehave” en vigtig del af bøgerne, og det sætter tankerne i gang om alt det, Dyrehaven også rummer. Eksempelvis Bakken, Peter Lieps hus og de gode selskaber på Studenterkilden.

Fattigblokken ved Kirsten Piils Kilde. Da kilden tiltrak endnu flere besøgende, blev der i 1754 opstillet en fattigblok, pengebeholder, til indsamling af penge til Gentofte Hospital

Bind 2. beskæftiger sig med århundredet fra 1800 til 1900. Under den sene enevælde og romantikken ønskede man at få et større økonomisk udbytte af Dyrehaven. En af bestræbelserne var at gøre Jægersborg Hegn til fredskov og dermed produktionsskov. I 1832 bestemte Frederik 6., at der skulle plantes kulturer på de åbne sletter. Christian 8. gjorde resten af Dyrehaven til lystskov i 1843. Rundt om Dyrehaven begyndte det moderne samfund at udvikle sig med både erhverv og boliger. Langs Øresund ved Klampenborg anlagdes badefaciliteter for de velhavende. I 1863 kunne langt flere besøge Dyrehaven og Bakken, eftersom kystbanen åbnerdei 1863.

En hvid kronhind esser/græsser i Dyrehaven sammen med en rudel rødbrune krondyr

Vildt skudt øst for Eremitageslottet

Det tredje bind behandler årene mellem 1900 til 1950. I denne periode var der mange og lange kampe om Dyrehaven og Jægersborg Hegn. På den ene side var der forkæmperne for de sociale værdier og æstetikken omkring Dyrehaven. På den anden side alle de, som så området udnyttet til forstmæssig produktion og lignende interesser. Det er i denne tid, at befolkningen for alvor får øjnene op for at bruge Dyrehaven i fritiden. Der anlægges galopbane, og der er både sport, naturoplevelser og ikke mindst et utal af folkelige tiltag. Virksomhederne langs Mølleåen drives nu på lige vilkår som alle andre industrifirmaer. Det betyder desværre også, at der udledes uanede mængder forurenet spildevand til åen.

Det fjerde bind handler om velfærdsstaten, og hvilken betydning den har for Dyrehaven. Det er også tiden frem til i dag, hvor der skabes ro om driften af både Dyrehaven og Jægersborg Hegn. Opdelingen af de to fungerer bedre med tiden, og der er plads til at tage sig af Dyrehaven, mens Jægersborg Hegn reelt er produktionsskov. Efter 1990 hedder det naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed. Også “naturnær skovdrift” og udpegning af områder med urørt skov er beskrevet, ligesom etablering af en ny dyreindhegning fra 2024 i den sydlige del af Jægersborg Hegn er omtalt. De nævnte emner er naturligvis kun enkle udpluk fra de mange sider i de fire store bind.

Ib Schønberg lejede Cirkusrevyen i 1953. Med speciel kørselstilladelse fik han tilladelse til personlig kørsel i Dyrehaven. Han fik særbehandling, og det gjorde problematikken med kørsel sværere at håndtere

Der skulle tilsyneladende en hel boks til for at rumme det hele. Det er et meget smukt bokssæt. Bøgerne er i teknisk høj kvalitet, med et gennemført layout, som tilgodeser æstetikken og oplevelsen med hver bog.

Efter læsningen af bøgerne savner jeg at se et billede af et maleri og omtale af dyrehavemaleren Jeppe Eisner. Som sin far Ib Eisner er han en ubrydelig del af Dyrehaven. Det er en meget stor opgave, at læse sig igennem de fire store bind. Der er ialt 1.330 sider. Der er mange spændende emner, og megen informativ læsning undervejs. Dog må jeg desværre konstatere, at teksten som regel er ganske tung læsning. Det er kun af kærlighed til Dyrehaven, at man kommer helskindet gennem de fire bøger. Det er synd. Bogssættet vil sikkert blive brugt som opslagsværk, og give svar på specifikke emner i mange år fremover.

[Historie-online.dk, den 1. april 2026]