Kirkehistoriske Samlinger
Leif Arffmann. Fhv. provst. Fhv. formand for Danmarks Provsteforening
Det er altid spændende at åbne Kirkehistoriske Samlinger, udgivet af Selskabet for Dansk Kirkehistorie. I denne årligt tilbagevendende udgivelse får man et levende indblik i, hvad der rører sig indenfor flere forskningsområder i kirkehistorien.
I Kirkehistoriske Samlinger 2025 føres læseren fra Ribe over Fredericia og Helgenæs til flere sjællandske destinationer, herunder København, og her er det tydeligt, at forfatterne besidder et historisk engagement, som kommer til udtryk på forskellig vis.
Den anerkendte arkæolog, Niels T. Sterum gør i sin artikel, ”Radulf (+1171) – Fiktion og fakta om en Ribebiskop” rede for, hvorledes det er vigtigt at holde sig de historiske dokumenterbare kendsgerninger for øje og ikke forveksle disse med ”alternative fakta”. Dette er efter forfatterens opfattelse tilfældet hos Torben Bramming og Kurt Villads Jensen, når de i deres bog ”Radulfs skrift om den åndelige kalk eller hellige gral” fra 2014 bringer en biografi om biskop Radulf fra Ribe.
Niels T. Sterum gør omhyggeligt rede for, på hvilken måde forfatterne i værket fra 2014 er gået galt i byen ved f.eks. at lade andenhånds-kilder være afgørende for, hvorledes Radulfs liv kan opstilles biografisk. Artiklen bærer præg af et historisk engagement og en til tider voldsom lidenskabelig behandling af det historiske materiale. Man får i høj grad lyst til at sætte sig mere ind i det 12. århundredes kirkehistorie.
Denne lyst til nærmere studier melder sig også ved læsning af det, Jens Rasmussen tager under behandling, nemlig koleraepidemien i 1853 og præsternes indsats i den sammenhæng. Forfatteren gør opmærksom på, at det er begrænset, hvad der findes af kildemateriale vedrørende den gejstlige betjening af pandemien i 1853. Det nutidige gejstlige beredskab og dettes virke ved katastrofer melder sig i tanken, ligesom Corona-tiden står i lysende erindring hos de fleste. Når kildematerialet er sparsomt, kan Søren Kierkegaards dagbogsoptegnelse året efter koleraepidemien være nærliggende at citere: ”Choleras Betydning er i Retning af at indøve Menneskene at de ere Enkelte, hvad hverken Krig eller nogen anden Calamitet gjør, som snarere flokker dem; men Pest adsplitter i Enkelte, lærer dem – corporligt – at de ere Enkelte.”(Søren Kiekegaards Papirer XI -1, A 506). Artiklen beretter derimod, hvorledes den anden ”store” i denne periode, nemlig N.F.S. Grundtvig, absenterede sig fra koleraens område i København til godset Rønnebæksholm ved Næstved, uagtet at han burde have været til stede som præst og sjælesørger for ”lemmerne” på Vartov. Fraværet var dog begrundet i sygdom, da Grundtvig senere melder sig rask.
Artiklen er godt skrevet, og med de nødvendige kildehenvisninger som baggrund gør Jens Rasmussen rede for, hvorledes det i nogen grad var lægestanden, der viste sig som en forhindring for en dækkende gejstlig betjening af koleraens ofre.
Et ganske interessant emne bliver grundigt belyst i Per Ingemans artikel ”Guds hellige ordning”, om synet på ægteskabet i reformationstiden, og hvorledes dette hos Peder Palladius og Niels Hemmingsen bliver behandlet som en del af trestandslæren, d.v.s. kirken (ecclesia), familien (oeconomia) og staten (politia). Dele af emnet er grundigt behandlet, men artiklens hensigt er at sætte fokus på ægteskabets hellighed, og hvorledes dette bliver udfoldet i danske reformatoriske skrifter med vejledning til ægtefolk. Denne vejledningslitteratur er en del af den åndelige opbygningsfase, som årene efter Reformationen i 1536 nødvendiggjorde. Hos de reformatoriske forfattere er det tydeligt, at det handler om en appel til ægtefolkene om enighed og fred i ægteskabet, så dette tydeligt kan stå som et modbillede til den cølibatære stand, samtidig med at det just er ægteskabets menneskelighed, der viser, at dette ikke er et sakramente som i den romersk-katolske kirke.
De reformatoriske forfattere beskriver denne problemstilling med stor omhu, så det lykkes for artiklens forfatter at pege på de væsentlige pædagogiske pointer i synet på ægteskabet, sammenholdt med de to andre dele af trestanden.
Kirkehistoriske Samlinger glimrer ved, at Kurt E Larsen hvert år som en del af samtidens kirkehistorie på eminent vis gennemgår det forløbne års kirkelige debat, således også i dette tilfælde med Årsoversigt 2024. I Kirkehistoriske Samlinger 2025 har Kurt E Larsen endvidere bidraget med en læseværdig artikel ”En tese om dansk kirkeliv 2000 - 2025”. Der er tale om forfatterens afskedsforelæsning på Menighedsfakultetet og indeholder et nuanceret tilbageblik på den første fjerdedel af dette århundredes kirkehistorie med angivelse af fine og læseværdige pointer.
I de korte bidrag skærpes læserens interesse for at sætte sig ind i flere kirkehistoriske områder. Det gælder Carsten Bach Nielsens ”To ”pietistiske” præsteportrætter”, hvor billeder sættes fint ind i en samtidshistorisk og kunstnerisk meditativ sammenhæng, Kenn Tarbensens fine beskrivelse af ”De kunstneriske præster på Helgenæs” og Tønnes Bekker-Nielsens påvisning af den rette læsemåde ved ”Tre klokkeindskrifter fra den tyske kirke i Fredericia”.
Læseren kan glæde sig over endnu et vellykket årsskrift, så Kirkehistoriske Samlinger 2025 fortjener at bliver læst og taget frem igen, når enkelte historiske problemstillinger melder sig.
[Historie-online.dk, den 28. januar 2026]
