Menu
Forrige artikel

IQ 75 blev Årets historiske bog 2022

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4020

 

På Historiske Dage i Øksnehallen i København blev IQ 75 - Erling og åndssvageforsorgen udråbte som vinder af prisen for Årets historiske bog 2022.

Jesper Vaczy Kragh får overrakt beviset for æren som forfatter til Årets historiske bog 2022. Fotograf: Erik Ingemann Sørensen

Historie-onlines redaktør, Poul Porskær Poulsen, fra nomineringskomiteen sagde i sin tale forud for overrækkelsen:

"Vinderen af æren og de 20.000 kr. er en meget vel fortalt, velskrevet beretning, hvor man veksler mellem nutid og fortid, mellem at være helt tæt på det enkelte menneske og at hæve sig op på lovgivnings- og institutionsniveau. Og samtidig beskrives forskningsprocessen. Det er gjort på en meget spændende måde, og der er ikke noget at sige til, at bogen vistnok allerede har fundet en stor læserkreds."

Bogen fik ved afstemningen på historie-online 44 % af stemmerne og var dermed en ganske suveræn vinder.

Bogens hovedperson, Erling Frederiksen, der var underlagt åndssvageforsorgen gennem 40 år, kom også på scenen.

Foto: Erik Ingemann Sørensen

Overrækkelsen af prisen havde som sædvanlig tiltrukket et stort publikum på DR-scenen ved Historiske Dage. Her et lille udsnit:

Forud for overrækkelsen af prisen var de fem kandidater blevet præsenteret på Grøn Scene.

Kandidaterne. Fra venstre Jesper Vaczy Kragh, Calus Bundgaard Christensen, Henrik Engelbrecht og tættest på Mikkel Venbo Pedersen. De to kvindelige kandidater, Birgit Løgstrup og Marie Riegels Melchior har gemt sig, så kommer portrætter af dem:

Birgit Løgstrup

Marie Riegels Melchior

Prisen for Årets historiske bog er sponsoreret af Sydbak og Kulturministeriet

Alle billederne er taget af Erik Ingemann Sørensen.

[Historie-online.dk, den 19. marts 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Poul la Cour - Historiens Aktører nr. 24
Brug dit museum!
Produktionens Danmark