En morder krydser mit spor
Af Poul Porskær Poulsen, www.historie-online.dk
”For øvrigt måtte sognefogeden i overensstemmelse med sandheden tilføje, at Kirstine Kollekolle var et løgnagtigt, kivagtigt og ondskabsfuldt fruentimmer, hvilket i øvrigt også efter Lars Christensens formening med fuld ret kunne siges om arrestantinden.” (side 123)
Sognefogeden i Kyndby sogn havde ikke meget godt at sige om de to kvinder, der boede på fattighuset i Kyndby, Kirstine Kollekolle – der var blevet ombragt ved hjælp af slag med en økse, udført af Karen Nielsdatter. Evig og altid havde de skændtes og også ind imellem været i slagsmål. Og Karen var endda i mindretal, fordi Kirstines datter hjalp moderen. Så Karen var blevet så vred og oprørt, at hun besluttede sig for at overfalde Kirstine og give hende nogle på hovedet. Men det blev altså mere end det. Kirstine døde, og Karen blev anholdt.
Det er altså ikke noget mordmysterium, dette her – vi ved hurtigt, hvem der bliver dræbt, og hvem morderen er. Vi er i april 1863 i Kyndby-Krogstrup sogn. Mordet, og hvad der var gået forud og hvad der videre hændte giver forfatteren lejlighed til at fortælle en masse om 1800-tallet. For vi får historien om begge de to kvinders liv i den nederste del af samfundet. Så vi skal tilbage til landboreformerne i slutningen af 1700-årene og fremefter, og se på hvordan livet var for de fattige og besiddelsesløse i landbosamfundet i 1800-årene personificeret ved Karen Nielsdatter. Det er historien om at være forældreløs, bortauktioneret til plejeforældre, livet som tyende, enlig mor og fattiglem. Det var et barskt liv med ikke mange lyspunkter. Vi følger Karen fra hun blev født i 1825 og til hun døde i 1907.
På et tidspunkt er Karen tjenestepige på Svanholm Gods. I 1857 opstod en stor brand, som beskrives meget detaljeret, og uden sammenhæng i øvrigt må Karen kort tid efter indrømme, at hun er gravid. Graviditet var et stort problem for en tjenestepige som Karen, for hun kunne ikke blive i sin plads med et barn – og hun og den udlagte barnefader blev dømt i en lejermålssag, altså uægteskabeligt samleje. Det var i øvrigt ikke første gang, Karen var blevet gravid uden at være gift. Men her blev hun straffet med syv dage på vand og brød. Forfatteren får her lejlighed til at beskrive forholdene for kvinder med ’uægte’ børn, forholdene i fængslet, skudsmålsbogen mm.
Og så bliver der lejlighed til at omtale en sag om en pung, som forpagteren på Svenholm havde mistet. Karen havde fundet den – eller måske stjålet den – og det kom der en retssag ud af. En retssag, der beskrives meget detaljeret med lange udskrifter fra retsprotokollerne. Også for lange – man kan godt blive helt optaget af retsarkivalierne, fordi de er så indholdsrige, så man får lyst til at citere i stedet for at fortælle med egne ord, essensen af hvad de enkelte vidner har sagt evt. suppleret med sigende citater. Nå, men det er måske en smags sag – men man kan i hvert fald ikke beskylde forfatteren for at udelade detaljer vedr. sagen om den forsvundne pung – og nogle år senere sagen mod Karen Nielsdatter efter hendes mord på Kirstine Kollekolle – der faktisk resulterede i dødsstraf, som dog senere blev konvertere til livstid. Mere skal ikke refereres her – alle detaljerne må man selv gøre sig bekendt med i bogen.
Et forhold, som bogen gør meget ud af, er retssystemet på dette tidspunkt i historien. Med det såkaldte inkvisitionsprincip, hvor dommeren spillede den dominerende rolle, som den der undersøgte sagen og efterfølgende afsagde dommen. Dommeren var altså ikke neutral men medvirkede aktivt til at finde en skyldig. Og den anklagede havde ikke meget forsvar.
Titlen ”En morder krydser mit spor” henviser til, at forfatteren er i familie med Karen Nielsdatter, idet hun var lillesøster til hans tipoldemor, Ane Nielsdatter.
Som nævnt finder anmelderen de lange citater og meget detaljerede redegørelser lidt trættende og unødvendig, men ikke desto mindre har forfatteren gjort et stor stykke arbejde med at belyse en kvindeskæbne og forholdene for de forarmede på landet i 1800-årene, og det er al ære værd, hvorfor der også skal gives anbefalinger til læsere interesseret i forholdene og retssystemet i 1800-tallet.
[Historie-online.dk, den 5. november 2025]
