Rejseholdet 2
De største sager fra efterkrigstiden rulles ud for læseren sag for sag. Denne ene er mere tragisk og forfærdelig end den anden. I forordet bliver Danmarks svar på Jules Maigret præsenteret. Han var hentet til Rejseholdet af navnkundige Otto Himmelstrup og læste flere hundrede drabssager. I ni kapitler får læseren et indblik i livets faktuelle skyggeside
Af Michael Koch
Otto Himmelstrup var en meget dygtig opdager og kunne gennemskue en drabsmand, ligesom han kunne regne ud, hvordan det hele hang sammen i en mordsag. Himmelstrup var landskendt. En anden meget dygtig kriminalmand på Rejseholdet var Johan Schütter, en levende legende i mere end 33 år. Schütter præsenteres i bogens forord, og forfatteren er dybt fascineret af ham efter at have læst flere hundrede rapporter skrevet af den dygtige politimand. Som pensionist begyndte Schütter på et kursus i litteratur. Han opgav dog halvvejs, fiktionens verden kedede ham. Han havde oplevet rigeligt i den faktiske verden. I 1975 ansporede Johannes Møllehave Schütter til at skrive sine erindringer, hvor han tog læseren med på sin livslange karriere. Han levede fra 1903 til 1981. I bogen kan læseren få et dybt indblik i ni drabssager i Schütters tid. Han var ligeså dygtig politimand som Himmelstrup, blot ikke ligeså kendt.
Jørgen Schlütter informerer pressen under efterforskningen af drabet på Sven Aage Geisler i 1968. (Foto: FotoArkivet Danmark/Søren Weiss)
Den første sag i første kapitel er ganske hårrejsende læsning. En sognepræst med tre børn mistede pludseligt sin hustru. Straks efter fik han ført sin 14-årige datter ind i soveværelset, hvor hun blev hver nat i ti år. Overgrebene var yderst grimme, og pigen frygtede, at han også ville forgribe sig på lillesøsteren. Kredslægen og en overlæge fik kendskab til præstens gerninger og sørgede for en politianmeldelse. Det viste sig, at provsten havde kendt til noget af det, der skete i familien, men alligevel lod han være med at reagere på det. I afhøringslokalet var præsten skiftevis brutal, kynisk og hård. Det hele iblandet en stor portion charme. Men den gik ikke. De to andre børn havde været vidner til overgrebene. Præsten fik efter nævningenes votering i kun ti minutter dommen.
I 1951 i Maribos landdistrikt udviklede et trekantsdrama sig. Der skal ikke røbes for meget i anmeldelsen. Sagen var yderst speget, og selvom der blev dømt, blev der også frikendt, og selv i vor tid skaber sagen mange teorier. Hvorfor var alle sagsagter og en cykel muret inde i et skjult rum Maribo Arrest?
Et lille stykke pap med få bogstaver, 20 arbejdsdage og mange politifolks indsats i Randers og Nordjylland. Det var, hvad der skulle til for at opklare mordet på en afholdt politimand, som var blevet skudt og lå i en grøft. Kapitlet er utroligt spændende, det er svært at slippe bogen, når først siderne præsenterer efterforskningen. Den næste sag er så godt sat i scene, at den er spændende på første side. Sagen handler om den 15-årige Henning, som i 1948 var på sommertur alene på cykel fra Hvidovre til Jylland. Han ville se Himmelbjerget, men nåede aldrig frem. Rejseholdet blev sendt til Silkeborg, der kom 30 politifolk, hunde og hele 655 hjemmeværnsfolk, som ledte efter Henning. Heller ikke denne efterforskning skal røbes her.
Dog skal det siges, at selv så mange år efter, er det ikke en sag, der er glemt.
I den naturskønne landsby Keldernæs på det nordlige Lolland lå der en lille købmandsbutik. Den var som skåret ud af en Morten Korch-film. Da den hyggelige købmand på 67 år også drev en lille filial af Diskonto- og Lånebanken, havde han et pansret pengeskab. I det skab lå aldrig under 100.000 nutidskroner. Den 23. november 1943 brød den såkaldte Keldernæsbande ind, stjal pengeskabet, og tømte det for værdier ude på en mark. Derfor fik købmanden et nyt, større og meget sikrere pengeskab. Under stort tumult bliver købmanden skudt. Herfra skal der opfordres til at læse resten i bogen. Det er ganske enkelt rigtig godt beskrevet og er en fantastisk historie.
Efter et besøg på danserestauranten Fredensborg et par kilometer fra Rønne tog fire personer hjem til den ene, den 41-årige Carla. Det var onsdag den 30. august 1944. Den stærkt berusede og meget hidsige Julius dukkede frem og skød kort efter Carla på klods hold. Den 33-årige tjener Julius boede lige i nærheden, og en hel del vidner vidste, hvor hans lejlighed var. Han blev straks anholdt for øjnene af sin kone og tre børn. Man fandt endda drabsvåbnet kort efter. Herfra blev efterforskingen speget og spændende.
Det næste kapitel hedder “En økse i huggeblokken”. Historien er ganske forfærdelig. Det er næste historie også. Mordet på den kun otteårige Magnus i 1945. I samme område omkring Esbjerg blev også den 19-årige Annegrethe dræbt. Drabene på tre mænd i samme område blev kædet sammen med Annegrethes mord. En kendt dansk nazist blev siden henrettet efter at have tilstået de tre mord på mændene. Der er mange teorier om, at det kunne være samme morder til andre uhyggelige mord i samme område. Forfatteren har sine egne teorier, det havde politiet også dog uden at være sikre. Læseren af bogen skal som sagt selv have lov til at opleve historierne udfolde sig.
Det er ikke mindst valget af sager og sammensætningen, der gør bogen så god, spændende og interessant. Samtidig er den læsevenlig, så det anbefales at have god tid, når man begynder, for den er svær at lægge fra sig.
[Historie-online.dk, den 27. maj 2026]
