Verden set fra Rusland
Af Christen Bonde
”Rusland er en gåde, svøbt i et mysterium, indlejret i en gåde,” udbrød den daværende britiske flådeminister Winston Churchill efter mødet med sovjetisk udenrigspolitik.
Andre – såsom historikeren og ruslandkenderen Bent Jensen – har afvist synspunktet: Sovjetunionen, og i dag Rusland, er et land med rationelle nationale interesser, ganske ligesom alle andre.
Hvem har ret?
Denne opmærksomt redigerede antologi tager på sin vis afsæt i spørgsmålet; ikke for på halsløs vis at forsøge at besvare det, men for at præsentere og analysere en lang russiske tænkere, samfundsforskere og forfattere fra de seneste par århundreder. Det fælles for dem alle er, at de har givet udtryk for stærke meninger om, hvorvidt Rusland er noget helt særligt og i en verden helt for sig eller ej.
Efter sigende drejer det sig om den første bog om russisk idéhistorie udgivet på dansk med flest danske og færre internationale forskere. Filosofi og samfundstænkning i historisk kontekst, kan man sige.
Langt de fleste artikler har perspektiveringer op til i dag, hvor den aktuelle russiske udenrigspolitik er i fokus. Den nutidige vinkling er jeg helt med på, men det får på den anden side heller ikke lov til fuldstændig at dominere (skævvride?) bogen.
Langt størstedelen af denne idéhistoriske antologi kan således blive, vil jeg mene, læst med stort udbytte, også når russisk udenrigspolitik forhåbentlig igen vender tilbage til mere fredelige græsgange i fremtiden.
Verden set fra Rusland indeholder i alt 18 artikler plus forord, indledning og efterord. Det er så heldigt, at Mikhail Suslov har forfattet hele tre artikler, i øvrigt som den eneste. Årsagen til heldet er, at han ikke bare er veloplagt velskrivende, men også forbilledlig klar i spyttet. Og så lægger han bestemt ikke skjul på sine meninger.
Mikhail Suslov lancerer i øvrigt det herlige udtryk ´bøfnazist´ (brun udenpå, rød indeni) i sin pointerede artikel om det nu hedengangne nationalbolsjevikiske parti – et parti, der bærer en tung idéhistorisk arv videre til dagens Rusland.
Skulle man nævne andre gode forfattere kan man remse op fra indholdsfortegnelsen, men Flemming Roses artikel om Aleksandr Solzjenitsyn er værd at fremhæve. Især den russiske forfatters debat med atomfysikeren og fredsforkæmperen Andrej Sakharov er interessant læsning. To nobelpristagere i kamp med ord og idéer som hårdtslående våben.
Skulle man ved første blik savne et navn i indholdsfortegnelsen – såsom forfatteren Ivan Turgenev eller overfornævnte Andrej Sakharov – dukker det ofte op i løbet af en eller flere af de relevante artikler, hvilket uden tvivl skyldes en samvittighedsfuld redaktionsproces. Ruslandseksperter kan uden tvivl finde mange andre eksempler end mine to.
Personligt kunne jeg godt ønske mig nogle illustrationer undervejs, men ellers kan antologien kun anbefales, hvis man interesser sig for Rusland, idéhistorie – eller begge dele.
[Historie-online.dk, den 21. maj 2025]
