Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 13: Flag og faner

Kategori: Artikler
Visninger: 426

 

Dannebrog, vores flag, er folkeeje. Sådan er det også i de andre skandinaviske lande, men så snart man kigger ud i Europa, er flaget et statsflag. Indtil 1854 var Dannebrog også statens og kongens flag, men fra da af fik private lov at benytte flaget. Også på dette punkt satte rigsdagen en ny dagsorden. Rigtig mange danskere greb herefter lejligheden til at flage og fik en flagstang i haven, først bønderne og siden arbejderne i deres små kolonihaver i udkanten af byerne. Der flages efter kalenderens flagdage og selvfølgelig ved alle festlige lejligheder i familien. Man flager også for naboer, ved bryllup, barnedåb, sølvbryllup. En smuk tradition er det at flage på halv ved begravelser. Flaget bruges også ved børnefødselsdage, hvor små papirflag kommer på bordet og lagkagen dekoreres med ditto fødselsdagsflag. Også juletræet er smykket med kæder af små dannebrogsflag. En særlig personlig form for dannebrogsflag er de små metalflag med nål, som man kan sætte i sit revers på jakken og på den måde angive sit nationale sindelag.

 Reversflag på nål, foto Billund Museum

Gennem tiden har museerne modtaget og indsamlet mange flag og de fortæller historie. De egner sig til udstillingsbrug, men de gamle er ofte skrøbelige, kræver konservering, og tåler for nogles vedkommende ikke lys. Materialet er traditionelt uld eller silke.

Flaget brugt som nationalitetsmærke er den ældste og vigtigste type flag. Sagnet siger at Dannebrog fald ned fra himlen under et slag ved Lyndanis i 1219 i Estland i forbindelse med et korstog. Men al historisk erfaring og fornuften viser, at hverken flag eller andre symboler falder ned fra himlen. Faktum er, at byen Talinn fører korstogsflaget i sit gamle byvåben, og at korstogsflaget i middelalderen blev vores nationalitetsmærke. Det har det været siden og er dermed et af de ældste i brug værende flag i verden.

Blandt de bevarede dannebrogsflag på museum er to flag fra 1848 med Frederik d. 7.s monogram. Man kunne tro det var kongeflag, men det er det ikke. Det kongelige flag var nemlig et splitflag med rigsvåbenet. Flag med kongens monogram blev derimod fra 1750-erne brugt af danske skibe, som sejlede på Middelhavet, hvor indgåede aftaler med de nordafrikanske stater, som drev sørøveri, gjorde flaget vigtigt, og man undgik med monogram i flaget forveksling med Maltas flag. Denne type dannebrogsflag blev brugt indtil 1867. En skipperfamilie i Egernsund gemte efter nederlaget i 1864 deres gamle flag med Chr. d. 8.s monogram bort i en kiste, og da de engang havde en ærøskipper på besøg, fik han flaget og lovede at bevare det. Det befinder sig nu på Marstal Søfartsmuseum.

 Dannebrog med Frederik d. 7.s monogram, Vestfyns Museer

Andre landes nationalflag er også kommet på museum. I det tyske mindretals museum i Sønderborg finder vi den slesvig-holstenske fane: blå-, hvid- og rødstribet. Det var den fane, oprørerne brugte i 1848, men de blev jo efter 1864 indlemmet i Preussen, og fanen blev en slags landsdelsflag og bruges som sådan stadig i Slesvig-Holsten. Det svenske unionsflag er også havnet på museum og fortæller historien om, at Norge i 1814 blev lagt under Sverige, indgik i en union, og først fik sin selvstændighed og sit nuværende flag i 1905. Nogle tyske naziflag fra besættelsen samt engelske, amerikanske og sovjetrussiske fra befrielsen i 1945 er også at finde på museerne.

 Sovjetflag fra 1945, Billund

Militæret har længe brugt det nationale flag, men tilbage i tiden havde de forskellige regimenter hver deres egen fane. Regimentsfanen blev båret af en fanebærer, en særlig æresbevisning, og var omgivet af en fanevagt, som skulle forsvare den. I 1500-tallets krige med landsknægte var fanen samlingsmærket, og ved nederlag blev disse faner altid krigsbytte og sejrstrofæer. Rytteriet havde mindre faner, estandarter. De militære faner var ofte dekoreret med et krigerisk motto og symboler. Den slags faner findes på Tøjhusmuseet, nu Krigsmuseet i København. Bornholm Museum har en række velbevarede estandarter fra deres dragonkompagnier og faner fra infanteriet.

Til søs har flag gjort stor nytte. Et stort flag kan tydeligt ses på lang afstand. Nationalitetsflaget var det vigtigste flag og det førtes agter på et såkaldt flagspil, dvs. en flagstang. I 1600-tallet var det almindeligt ved anløb af fremmede havne eller ved festlige lejligheder at flage over alle master og endda fra nokkene.

 Flise med dekoration af skib, som flager med dannebrog, Museet for Søfart.

En gammel hollandsk flise viser et skib med det hollandske nationalflag agter og det danske flag vejende fra de tre mastetoppe. Anledningen må formodes at være et officielt besøg i en dansk havn. Sådanne gæsteflag bruges i øvrig endnu i dag. Kig på sejlbådene i den lokale havn, og når man ser et lille dannebrogsflag i masten under salingen ved man, at her er en fremmed på besøg. Rederierne brugte såkaldte kontorflag, som skibene førte for at angive rederitilhørsforhold. Kontorflaget vandrede også over på dampskibenes skorstene som mærke. På sejlskibene brugte man at føre nationalitetsflaget på mesantoppen eller under mesanens gaffel. Og skibets navn blev bekendtgjort ved en navnevimpel, der førtes på den forreste mastetop. Toldvæsnet havde eget flag og lodserne benyttede lodsflaget, mens dykkerflaget var et af de mange signalflag, skibene benyttede. Hvert signalflag havde sin særlige betydning, f.eks. angav det gule flag, at skibet var smittefrit, mens det røde bekendtgjorde, at man sejlede med farligt gods. Desuden stod hvert signalflag for et bogstav og trekantede flag for tallene 0 til 9. Da hvert skib i skibsregistret havde en bogstavkode på fire bogstaver, kunne man sætte fire flag og derved bekendtgøre skibets identitet. Kyststationer kunne så rapportere, at skonnerten XX var passeret Skagen dato XX. Søfartens flag er selvfølgelig at finde på søfartsmuseerne.  

Fiskeriet brugte flag til at markere deres fiskebøjer. Sådan er det stadig, og garnfiskeren kendes stadig på bøjerne med de blafrende flag om bord. Til hvert garn eller garnlænke skal bruges et par flagbøjer. Flaget er gerne af en iøjnefaldende farve, tit rødt. En anden type flag man ser på fiskefartøjer er reklameflag for de motorer eller den olie, fartøjet bruger.

 Essoflag, Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg

Foreningsfaner var tidligere meget udbredt, og de er i stort antal havnet på museum, når foreningen er ophørt. Disse faner var enten dannebrogsfaner eller faner med anden farvet dug. Fagforeningsfanerne var typisk røde. Bevarede faner findes for afholdsforeninger, sangforeninger, skytteforeninger, skipperforeninger, laug og håndværkerforeninger m.fl. Også foreningsbannere forekommer og fælles for disse foreningsflag er, at de blev brugt ved møder, højtidelige lejligheder eller forsamlinger. Spejderbevægelsen benytter flag, både dannebrog samt korps- og tropsflag.

Laugsfane for Smedelauget i Kolding 1786, Koldinghus Museum

Sportsklubber har gerne klubflag, f.eks. sejlklubber og roklubber, mens de mange idræts- og gymnastikforeninger stadig bruger dannebrog, som bæres frem ved stævner og opvisninger. Efterhånden som sport er blevet meget kommercielt, er dannebrogsflaget gledet i baggrunden og erstattet af klubflag. Fodboldklubben FC København har f.eks. et hvidt klubflag med blåt løvehoved.

De forskellige politiske bevægelser har gennem tiden brugt flag og bannere. Socialdemokratiet og partierne til venstre har røde faner, som bliver luftet første maj. Kvindesagen og kampagnen imod a-våben har anvendt flag med stærke verdenskendte symboler, for kvinderne venusspejlet med en knyttet næve og for kampagnen en cirkel med en ”raket” inden i.

 Flag fra kampagnen mod atomkraft, Koldinghus Museum

I mellemkrigsårene var turistflag, små cykelflag, meget populære. Man satte flagene på cyklen og ”pralede” på den måde af sine besøg på turiststederne. Kroppedal Museum har et cykelflag med hagekorset, og man må formode, at ejeren har været på cykeltur i Tyskland i 30-erne, da nazismen rådede.

 Cykel- eller motorcykelflag med hagekors, Fredericia Museum

Yngste generation af flag er reklameflagene. I konsumsamfundet er de blomstret op og fylder godt i gadebilledet. De reklamerer for de forskellige forretningskæder, store firmaer eller specifikke produkter. Særligt påtrængende i det offentlige rum, dvs. på gade og vej, er de mange nye blafrende ”reklamefjer”. Der bliver råbt højt i reklamebranchen, og der savnes regulering fra myndighedernes side. Til museerne kan opfordringen lyde: Brug flagene i udstillingssammenhæng. De har en iøjnefaldende og stærk virkning!

Reklameflag FDB, Ærø Museum

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 1. november 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 14: Skærsliberbør og -cykel
Museumsnumre 1: Træsko
Museumsnumre 6: Briller