Menu
Forrige artikel

Skrammellegepladsen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 171

 

Af Ida Munk

Bogen har i pressemeddelelsen undertitlen ’De danske legepladsers historie’. Det er en hjælpsom information om bogens indhold, som ikke rigtig fremgår af bogens titel. (Pressemeddelelsen skrevet i anledning af udgivelsen af bogen d. 8. sept.)

Det viser sig, at bogen faktisk omhandler legepladsernes historie, der i Danmark begynder ca. 1880, og at tallet 1943 er årstallet for åbningen af ’den banebrydende skrammellegeplads, der åbnede i Emdrup den 15.august 1943.’ Det er naturligvis spændende at åbne fremstillingen af børne-lege-kulturens udvikling med denne begivenhed, der finder sted ca. midtvejs mellem åbningen af de første legepladser i Danmark og nutidens overvejelser og praksis i forhold til børnekulturen; men titlen giver som skrevet ikke rigtig et hint herom – gad vide, hvor mange potentielle bogkøbere, der ser dette indhold bag titlen?

Det er en skam, da bogen på glimrende vis sætter legepladsens historie ind i en socio-økonomisk ramme, hvor industrialiseringen, kvindernes lønarbejde uden for hjemmet, byudviklingen med sovebyer og livsfarlig trafik, forstædernes og de sociale boligforeningers arkitektur gør behovet for forbedring af de fysiske rammer for børns udfoldelse - og dermed personlige og sociale udvikling - helt indlysende.

De danske (og skandinaviske)erfaringer med udvikling af legepladser og opholdssteder for børn blev udvekslet internationalt: Pædagog og seminarieforstander Jens Sigsgaard samarbejdede med Alva Myrdal om forberedelsen af en international organisation vedr. børnehavesagen under UNESCO tilbage i 1948. I 1961 indbød Jens Sigsgaard til et internationalt møde i København, der bl.a. resulterede i grundlæggelsen af The International Playground Association. I bogen vises endvidere et foto af den tidl. præsidentfrue Eleanor Roosevelt, der i 1956 iført spadseredragt og ræv om halsen betræder/besøger Skrammellegepladsen i Emdrup!  Større bliver det vist ikke!

Også udviklingen af selve legepladsernes fysiske arkitektur foldes ud: Legepladsernes møbler og indretning viser sig at blive en særdeles indbringende dansk eksportforretning ved eksempelvis firmaet Kompan, som på et tidspunkt var ejet 100% af Lego.

Bogens sidste afsnit har overskriften Utopier, hvor omskifteligheden for legepladsens funktion og betydning for familien og samfundet sættes i relation til de brydninger, som udvikles i samfundet – ja forandringerne i samfundet kan faktisk aflæses i legepladsernes løbende fysiske udvikling og sociale betydning.

Den lille bog griber således fat om de store samfundsmæssige linjer set gennem legepladsens kalejdoskop.

[Historie-online.dk, den 21. september 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Ikke at syne, men at være
Sidste tour - Mader & Leth
Alpe d’Huez. Cykelsportens største bjerg.