Menu
Forrige artikel

De nazistiske koncentrationslejre

Kategori: Bøger
Visninger: 8748

Af Henning Lyngsbo

Efter snart 65 år siden Danmarks befrielse udkom d. 27.ds. en interessant bog baseret på nyeste dansk og international historieforskning om de nazistiske koncentrationslejre. Skrevet af danske historikere og forskere knyttet til Syddansk Universitet. Bogen er redigeret af en kendt historiker, Therkel Stræde, der er lektor i samtidshistorie med speciale i nazismen og holocaust ved nævnte universitet i Odense. Bogen har flere forfattere med hver sin indgangsvinkel til emnet. Formentlig af samme årsag betegner Therkel Stræde derfor bogen som en antologi. Også for at understrege den unikke sammensætning af forfattere, der efter Strædes opfattelse rækker til fire generationer. Det er vel lidt overdrevent i forhold til en gængs opfattelse af åremålet for en generation. Men Therkel Stræde forbinder udsagnet med en anden form for tidsmåling. Nemlig de periodevis og nærmest radikale ændringer af forudsætningerne og vilkårene for såvel national som international historieforskning, der fandt sted i tiden efter 1945, om nazismen, dens virke og følger. Første generation er herefter de overlevende og deres beretninger om KZ-lejrene. Anden generation er af retshistorisk karakter, hvor forskerne fokuserede på bevisførelsen under, og dermed dokumentationen fra de mange krigsforbryderprocesser. Tredje generation er de forskere, der er født og opvokset i efterkrigstiden. Herfra er der en glidende overgang til fjerde generation, der som nutidige historiestuderende og nybagte magistre skal stå for dagens forskning og den kommende.

Med disse kriterier repræsenterer bogen ganske rigtigt 4 generationer. ”Doyen” blandt forfatterne er den legendariske modstandsmand Jørgen Kieler, født i Horsens d. 23. august 1919. Efter bogen er Jørgen Kieler således repræsentanten for historieforskningens første generation. Jørgen Kieler er dr.med. og ikke knyttet til Syddansk Universitet som de øvrige forfattere. Alligevel må han opfattes som en del af forskermiljøet, idet han har holdt adskillige gæsteforelæsninger om KZ-lejrenes patologi på universitetet. Hertil kommer hans forfattervirksomhed, der må betegnes som signifikant kildemateriale for historikere.

Bogens øvrige bidragydere udgør anden, tredje og fjerde generation. Uanset generationsforskellene indgår hver generations bidrag imidlertid i fin samklang med de andre generationers bidrag. Det ligger noget fjernt at opfatte bogen som en antologi. Kun de mange gentagelser af faktuelt stof afslører eksistensen af en sådan. Men det ændrer ikke hovedindtrykket af, at bogen udgør en helhed.  I øvrigt med et vidtfavnende og til tider meget overraskende indhold. Bogen er enkelte steder kildekritisk, men altid i en urban og forsigtig form.

Egentlig fortjente alle bidrag at blive omtalt, for de er velskrevne og veldokumenterede. Men det ligger uden for denne anmeldelses formål.       

I tidens løb har jeg ved flere lejligheder mødt tidligere KZ-fanger og/eller deres efterladte. Deres altid beskedne og venlige fremtræden var for mig yderst positive oplevelser. Men det var også en fremtræden, der - uden ord – fortalte noget grusomt. En fremtræden, der signalerede ultimative prøvelser på sjæl og krop. En fremtræden, der afviste spørgsmål og alligevel havde noget at fortælle. 

Ofte henvistes jeg i stedet til udgivne dokumentationer, især værker der omfattede fortællinger fra og beskrivelser om den eller de konkrete KZ-lejre, der havde været opholdssted for de tidligere KZ-fanger. En sådan substitutionering på bekostning af egen fortælling var ikke overraskende. Hvad der overraskede mig, var deres henvisninger til tysk forskning. Men efterfølgende forståeligt, når jeg så, hvor omfattende og grundig, den tyske forskning var i sin behandling af nazismen og dens redskaber, herunder KZ-lejrene og disses ofre. Den tyske forskning indebar også en betydelig kontaktvirksomhed med tidligere danske KZ-fanger, der således indgik som vægtige bevisdata i dokumentationen i de udgivne tyske værker. For mig var det lidt beskæmmende at blive henvist til netop Tyskland for at få adgang til den seneste forskning om tysk terror. Men jeg må erkende, at den tyske forskning og dens offentliggørelser af KZ-lejrenes raison d’être var givende. Ikke for at forklejne enkelte danske værker som f.eks. Jørgen H.P. Barfods imponerende værk: ”Helvede har mange navne” fra 1969. Men allerede i 70’erne og 80’erne var den tyske forskning i gang med sine lange seje træk og hyppige udgivelser. Og derfor var forskningen hele tiden opdateret også for de danske KZ-fangers vedkommende.

Det er der nu – synes jeg – blevet rettet op på med den nys udkomne bog fra Syddansk Universitet.

Men ikke nok med det. Bogen indeholder en bibliografi med knap 900 titler, indeholdende næsten al skriftlig produktion, bøger og artikler udgivet på dansk om emnet i de 75 år, der er gået siden oprettelsen af de første KZ-lejre efter nazisternes magtovertagelse. Bibliografien indeholder en generel del omfattende mere generelle forhold. En speciel del, der omfatter den enkelte KZ-lejr (Stammlager) og de hertil knyttede udelejre (Aussenlager) og/eller udekommandoer (Aussenkommando).  Bibliografien er meget brugervenlig. Den vil fremover blive et uundværligt værktøj for såvel forskere som vidensøgende slægtninge m.fl..

Man skal ikke fortvivle over, at bibliografien kun indeholder dansk produktion. Hver forfatter har virkelig gjort sig umage med at omtale udvalgt udenlandsk litteratur. Og her kommer man vidt omkring. Udførligt noteapparat, personregister og stedregister er naturligvis også til stede. Bogen er, trods sin relativt lille størrelse på 371 sider, lidt af en milepæl i dansk forskning omfattende de nazistiske koncentrationslejre.

Kære forfattere! Bliv endelig ved! Der hvirvler uendeligt mange ubesvarede spørgsmål rundt i vinden. Flere og flere offentlige og private arkiver er og vil blive åbnede. Mængden af kildematerialer vil blive øget i betydeligt omfang fremover. Der må derfor forventes og kræves yderligere forskning. Det skylder vi de mange ofre for KZ-lejrenes terror. Såvel de døde som de overlevende. Det skylder vi os selv og vore efterkommere.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Holocaust
Sygeplejerske i Det Tredje Rige
Tyskerne i Normandiet