Menu
Forrige artikel

For Kongen og Flåten

Kategori: Bøger
Visninger: 7725

Matrosens utrolige dagbog

Med digitaliseringen og udgivelsen af den norske matros Daniel Trosners dagbog 1710-1714 har vi fået en uvurderlig kilde til livet og dagligdagen ombord på den dansk-norske flådes skibe under den store nordiske krig.

Af Erik Ingemann Sørensen

Søger man i annalerne efter matros Daniel Trosner, dukker der ikke meget op. ”Norsk biografisk leksikon” leverer nogle få data: født i Trosnavåg syd for Haugesund i 1685 – død før 1734. Unægtelig ikke meget. Dog ved man, at familien var ganske velhavende, hvilket givet har været en afgørende faktor for Nils’ skrivefærdighed. Og ikke mindst hans nysgerrighed. Men ellers er kilderne så godt som tavse frem til 1706/1707.

Familien boede i kystregionen, hvorfra folkene blev indrulleret i flåden.  Således også Daniel Trosner, der får karakteristikken ”befaren” – da han har sejlerfaring. Broderen Rasmus karakteriseres som ”sjövant” – han har altså på en eller anden måde erfaring med havet – muligvis fra fiskeriet.

Det har været ikke så lidt af en udfordring at finde ud af, hvem dagbogsskriveren egentlig var. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af de indledende kapitler skrevet af marinehistorikeren Hans Christian Bjerg fra Danmark og nordmanden Tor Jørgen Melien. I sig selv nærmest en kriminalfortælling, hvor mange små spor skal sættes sammen. Men det undrer, at Bjergs manuskript er oversat til norsk. Så tæt de to sprog ligger på hinanden, virker det noget søgt.

Påmønstring på Holmen

I 1709 dukker Daniel Trosner atter op i de sømilitære kilder, da han efter at være indrulleret i Bragenes sendes til Holmen for at påmønstre.

Den 23. oktober er han klar til tjeneste ombord på linjeskibet ”Dannebroge”, hvor han gør tjeneste frem til december samme år.

I alt bliver det til godt fire års tjeneste i den dansk-norske flåde, inden Daniel Trosner går i land. Hans tjeneste fordeler sig således:

23.10 1709 – december 1709:                   ”Dannebroge”

December 1709 – januar 1710:                 ”Gyldenløve”

Januar 1710 – marts 1710:                         Landtjeneste

Marts 1710 – 18. maj 1711                         ”Printz Wilhelm”

18. december 1711 – 18. april 1712:        ”Printz Wilhelm”/Holmen

18. april 1712                                               Syg i land

6. februar 1713 – 28. november 1713:     ”Beskiærmeren”

November 1713 – januar 1714:                 Landtjeneste.

Her slutter dagbogen, og Daniel Trosner forsvinder ud af historien.

Hvad der siden skete  med matrosen, ved vi ikke. Måske fik han bolig i Nyboder og arbejdede på Holmen. Da der blev skiftet efter faderen i Norge, er han ikke nævnt. Så han må være død før 1834. Men tak og lov overlevede dagbogen, der i 1883 blev afleveret til Riksarkivet i Norge.

Tegner og fortæller

Daniel Trosner kunne skrive, og han havde både øjne og øren med sig. Naturligvis svirrede det med allehånde rygter og historier ombord på skibene. Men han er ærlig nok til at angive et ”passiartis”, når det drejer sig om noget, nogen har fortalt ham, men som han ikke selv har oplevet. Som denne: ”at for nogen tid siden brød sig 19 horer ud af Spindehuset og firede sig ned igennem taget med tov, som de havde gjort af lagener og skørter. At for nogen tid siden i København en soldat blev halshuggen, og en ægtekone havde gemt ham under sin seng i 3 års tid. Så blev (det) åbenbaret af en af tjenerne, og han bekendte på sit yderste, at han havde haft med 31 ægtekoner at bestille i sin tid….”

Det tør nok siges at være ikke så lidt af en fortælling, sømændene her har muntret sig med.

Adskillige gange undervejs i dagbogen kommer Daniel Trosner ind på de straffe, der blev udført ombord.  Og de var hårde. Med så mange mænd ombord på så lidt plads måtte der mandstugt til. Man kom ”for spillet” – ankerspillet – og fik pisk, mens det øvrige mandskab så på.

 

Tragedien i Køge Bugt den 4. oktober 1710

Som tidligere nævnt blev Daniel Trosner øjenvidne til en af den dansk-norske flådes største tragedier: slaget mod svenskerne i Køge Bugt i 1710.

Flåden havde kastet anker, og ingen regnede for alvor med, at svenskerne ville dukke op. Man havde derfor ingen spejderskibe ude. Og så kom de pludselig med vinden – en hård kuling - ret ind agter og dermed de bedste manøvremuligheder. Det var håbløs gerning for danskerne at forsøge at få ankrene op. Man måtte hugge ankertovene over, forsøge at sætte sejl og manøvrere. Kaos er nok det ord, der dækker bedst.

 

Alt dette oplever Trosner som matros på ”Printz Wilhelm”, hvor der også herskede den største uorden: ”…Og vor general kastede over bord både skibe (småbåde) og kamerser, senge og klæder og kufferter, og svinestier med svin og får, hønsehuse, med høns, gæs og ænder, og alle folkenes køjer og kister, og gjorde slet ryddeligt skib og mange andre skibe kastede og over bord så der flød ganske tæt med vrag og chaluper og joller….”

Linjeskibet ”Dannebroge” rammes af svenske kugler og bryder i brand. For Ivar Huitfeldt er katastrofen indlysende, så han forsøger at manøvrere sit skib bort fra de øvrige, da det efter tre kvarter springer i luften.

”…Da kunne vi se hvor tæt at folkene entrede ud på bovsprydet, så slog flammerne ud efter og brændte gøsen af , da faldt folkene i vandet…der blev ikke bjerget flere folk fra hende end som 9 matroser…”

Takket være hans tegninger har vi således en direkte beskrivelse af de forfærdelige begivenheder. Og der blev faktisk kun reddet ni. Han fortæller, at der var 30 matroser fra Drammen. Det kan tilføjes, at 22 af de omkomne kom fra Kerteminde. Det skulle efter sigende være en af årsagerne til, at man fik en forordning, der forbød, at der var for mange fra samme by ombord på det enkelte af flådens skibe.

Daniel Trosners dagbog er en enestående kilde, som alle nu kan få indblik i blandt andet takket være denne bog. Er man interesseret i at se originalen i digitaliseret form, kan der henvises til:

http://arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Riksarkivet/Norges-dokumentarv-Riksarkivet/Nils-Trosners-dagbok-1710-1714

Her kan man gå helt tæt på tegningerne takket være den meget fornemme digitalisering.

Den fremstår ualmindelig fornemt og fint suppleret med noter og forklaringer. Dog er skibsforklaringerne flere steder mangelfulde, hvilket for udenforstående vil give problemer.

”For kongen og Flåten” åbner en dør til 1700-tallets liv i flådens skibe på en fornem og smuk måde, der i sin gengivelse levendegør et liv, der ellers ville være ukendt. Derfor en stor, stor tak for denne fantastiske udgivelse.

FOR KONGEN OG FLÅTEN DIGITAL

I 1885 blev en dagbog afleveret til det norske Rigsarkiv. I mange år mente man, at den var skrevet af matrosen Nils Trosner. Men det viste sig, at det i stedet var lillebroderen Daniel, der var forfatteren.

Dagbogen afspejler både kulturelle og samfundsmæssige forhold, men den giver også et indblik i krigen, livet ombord, fartøjernes udseende, kosten, sygdomme og meget mere.

Det er således en enestående kilde til livet i den dansk-norske flåde i begyndelsen af 1700-tallet.

http://arkivverket.no/arkivverket/Arkivverket/Riksarkivet/Norges-dokumentarv-Riksarkivet/Nils-Trosners-dagbok-1710-1714

Historie-online.dk, den 11. april 2017 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
The Last Plague in the Baltic Region 1709-1713
Enevælden
Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber