Menu
Forrige artikel

Fra Vestkysten til Østfronten

Kategori: Bøger
Visninger: 6164

Af Kresten Søe

En bog skabt af et tilfældigt møde
Nogle gange overgår virkeligheden selv det mest fantasirige manuskript, og de bedste historier bliver til ved tilfældigheder. Dette var netop tilfældet, da en tysker dukkede op og bad om ophold på Suzi Elena Apelgrens klitgård ved Husby nord for Ringkøbing. Overnatningen oprullede en fascinerende historie med rod i Vestkysten og en tysk soldaterskæbne tilbage fra 2. verdenskrig, hvor nazismen holdt en hel tysk generation i jerngreb. Manden, der bankede på, viste sig nemlig at være bogens hovedperson Heinrich Germers søn. Årsagen til hans besøg var, at han ønskede at se egnen, hvor hans far var rekrut under Besættelsen. Som sådan var besøget ikke det første af sin slags. Men Heinrich Germer skilte sig på flere måder ud fra de mange tyskere med samme ærinde. For ikke alene kunne sønnen berette, at hans 96årige far stadig levede, men også, at han var særdeles åndsfrisk og i besiddelse af et omfattende kildemateriale. På den måde blev Suzi Elena Apelgrens nysgerrighed vakt, og en usædvanlig bog begyndte at tage form.

Enestående billedmateriale
Det første møde resulterede i et senere besøg hos krigsveteranen i Bremen, hvor der ventede hende en både journalistisk og generel historisk guldgrube. Den åndsfriske Germer kunne nemlig berette levende om sin baggrund og opvækst i det nazistiske Tyskland, og hvordan han som ung deltog i Hitlers blodige krig på østfronten. En af de ting, han havde gode minder om, var soldateruddannelsen ved Ulfborg og i Oksbøl 1940-41. En periode, hvor forholdet til den danske lokalbefolkningen var afslappet, og det var muligt for ham at komme i dialog. Men idyllen afsluttedes brat, da 269. infanteridivision blev overført til Østpreussen. Germers mobile panserværnsenhed var på dagen en af de første, der overskred grænsen ved angrebet på Sovjetunionen 22. juni 1941. Her blev han på nærmeste hold involveret i de hårde kampe på Leningradfronten. Men Germer slap i modsætning til mange kammerater mirakuløst med livet. Blandt andet fordi han i den værste periode i starten af 1942 lå på lazaret med svære forfrysninger. Hertil havde han yderligere det held, at hans enhed efterfølgende i 1942 blev overført til Norge og tilbragte resten af krigen under fredelige forhold. Heinrich Germers trofaste følgesvend gennem begivenhederne under hele krigen var hans lille Kodak Retina kamera. Herfra stammer 800 fotos, som sammen med ikke mindre end 300 samtidige feltpostbreve til familien er bevaret fra krigsårene. Mange af disse fotos og breve er gengivet i bogen og giver Germers enestående beretning kød og blod i form af en for genren unik fotodokumentation.

Hverdagen som menneske og soldat
Når man nylig har læst Buk Swientys "Det ensomme hjerte", så trænger en sammenligning af de to skæbner sig på - også selv om vinklerne og kilderne er forskellige. Buk Swientys Hans Horn fremstår i "Det ensomme hjerte" som et helt andet og langt mere reflekteret menneske end Heinz Germer, der sjældent stillede spørgsmål og på sin vis flød med strømmen i en grad, så han selv til det allersidste satte sin lid til tysk sejr. Både som menneske og soldat koncentrerede Germer sig frem for Horn primært om hverdagen, kammeraterne og familien derhjemme. Meget af indholdet i de mange breve er gengivet i bogen. Her præger netop de nære ting som fx forplejning og indkvartering. Dertil fylder de økonomiske transaktioner med salg af fotos og formidling af buketter og blomster til kammeraternes familier fra forældrenes gartneri i Bremen. Konstant tilbagevendende emner er også bekymringen for den syge fader og familien under de mange allierede luftbombardementer af Bremen. Generelt skåner Germer i sine breve familien for det værste og nedtoner ofte risiko og farer for ikke at bekymre hjemmet. Germers samtidige syn på russerne er dog klart præget af nazismen. Der fortælles gentaget om snavsede huse, utøj, tyvagtighed og uhygiejniske forhold. Hertil kommer beretninger om fjendens grusomhed, unfair krigsførelse og drab på hjælpeløse sårede. Elementer som alle er velkendte fra tilsvarende krigsberetninger fra perioden.

Samtidsholdningerne blødes dog gentaget op i bakspejlet bl.a. gennem interviewene, hvor Germer fx fortæller om en episode, hvor han var vidne til en massehenrettelse på civile, men senere væmmedes og slettede sine fotos.

Både her og andre steder tilfører Apelgrens interviews med den gamle veteran og den løbende redegørelse for den historiske ramme ekstra dimensioner. En yderligere kvalitet, som giver læseren mulighed for en nuanceret forståelse for Germers baggrund og samtidsholdninger i brevene.

En del ærgerlige fejl og uklarheder
Desværre er bogen præget af flere faktuelle fejl, som burde være undgået med sagkyndig bistand. Fejl, som oftest relaterer sig til billedteksterne. Især hvor våbenteknologien bringes i spil. Termer som panserkøretøj anvendes i flæng, og kampvognsbetegnelsen hæftes fejlagtigt på både panserbiler og panserjægere. Heller ikke betegnelsen tankvogn - der jo er en benzintransport - virker velanbragt som synonym for en kampvogn. Dertil kommer fx en helt forfejlet beskrivelse af den berømte russiske 76,2. mm ratsch-bumm kanon, en forveksling af et MG42 maskingevær med et MG34, en fejlbetegnelse af en pansermine som en granat og 2 fotos af et identisk flyvrag fotograferet fra to vinkler, som efterfølgende hævdes at være to forskellige fly.

Fejlene rokker dog ikke ved bogens grundlæggende kvaliteter, men hører ikke hjemme i en bog som denne og vil falde bogens primære målgruppe for brystet.

Konklusion og målgruppe
Med ovenstående anker in mente mindes jeg dog ikke tidligere at have set nogen dansk bog med et tilsvarende dokumentarisk unikt fotomateriale fra perioden. Den danske vinkel er en stor force, og Heinrich Germers skæbne er unikt formidlet på både samtids- og nutidsrammen. Også det journalistisk scoop med indfletning af interviews og kommentarer fra den åndsfriske 96årige er et meget stort plus. Et plus som sammen indfletningen af den historiske ramme yderligere sætter både begivenhederne og Germers samtidsholdninger i perspektiv.

Målgruppen er primært generelt militært og historisk interesserede og - bl.a. også i kraft af fotomaterialet fra lokalområdet - læsere med interessere i besættelsesperioden her.

Historie-online.dk, den 1. maj 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Storfyrstinden
Fabrikanten
Racismeparagraffen