Gettysburg

Af Kresten Søe 

Et værk for de lidt viderekomne

Lad det være slået fast straks. Denne bog er ikke populærhistorie men en detaljeret og dybdeborende militærhistorisk redegørelse for den amerikanske borgerkrigs største og nok mest afgørende slag.

Læseren får her en grundig analyserende gennemgang af slagets taktik, begge parters forudsætninger og bevægelser under slaget i de tre hede sommerdage 1.-3. juli 1863.
Hertil kommer både den ressourcemæssige, militære og politiske baggrund på begge sider samt slagets betydning for krigens videre forløb op til borgerkrigens afslutning.
Desuden bringes en fin argumenteret analyse af slaveriets rolle i Unionens sammenbrud og slavernes vilkår under det store opgør.

En stor del af vægten ligger dog lige så ofte på den politisk-strategiske udvikling med hvorfor og hvordan med hensyn til krigens årsager og modsætningerne mellem slavestaterne og de øvrige stater i unionen.
Endelig tilkommer - en nok for de fleste – en ret ukendt men særdeles interessant redegørelse for såvel  den historiske baggrundsramme med krigens økonomiske og politiske baggrund.

Borgerkrigens konsekvens trækkes op til eftertiden

Bogens sidste del analyserer de senere konsekvenser, som Nordstaterne sejr medførte i det nye USA, der udviklede sig efter freden i eftertiden op til i dag.
Modsætningerne mellem Nord og Syd bestod nemlig stadig, ligesom de mange millioner slaver langt fra alle fra dag til dag blev frie og ligestillede borgere efter Sydstaternes nederlag.

Med hensyn til den nyere tid op til vore dage bringes fx diskussionerne, om mindesmærker og statuer kun skulle omfatte sejrherrerne og deres ledere og faldne, eller om slaveriets udøvere og forsvarere også skulle have del her?

Disse episoder udviklede sig ofte både politisk og moralsk betændt. Nixon forlangte fx i 1971 også et mindesmærke for de, der kæmpede for sydstaterne på West Point, mens sydstatsflag, der på mange måder var et symbol på legitimering af slaveriet, officielt i forbindelse med en racistisk massakre først blev fjernet foran delstatsparlamentet i South Caroline i 2015.

Det sparsomme illustrationsmateriale består af forfatterens egne noget utydelige s/h fotos og nogle kortskitser fra Gettysburg slagets bevægelser samt en række portrætter af agerende officerer og politikere.

Nye for de fleste ret ukendte vinkler og detaljer

Andre vinkler er den ret overbevisende skildring af krigsmodstanden i Nord, der virkelig var reel og kunne have resulteret i, at nationen var forblevet splittet, hvis Lincoln ikke havde vundet valget i november 1864.

Yderligere findes i bogens sidste del en forfærdende skildring af ligene af de faldne, som ligesom de mange dræbte heste, stadig lå på slagmarken i dagevis i den hede sommer.

Et andet moment, der her virkelig gør indtryk på læseren, er omstændighederne ved de nødtørftige begravelser og de grusomme skæbner for de mange sårede soldater, som ofte led alene i op til flere dage, inden de bukkede under for tørsten og deres sår.

Enkelte bemærkninger og kommentarer

Bogens skildring af Gettysburg slaget kan ofte synes kaotisk mht. tid og sted - hvilket sådan set også er delvist parallelt med de agerendes oplevelser i samtiden.

Med flere og mere udførlige overskuelige kortskitser kunne forfatteren her have skabt en langt bedre visualisering.  Men desværre er de gengivne kort, som også ses i Wikipedia, ofte ikke til megen støtte med hensyn til sted og bevægelser, hvor man ofte må blade adskillige sider frem eller tilbage for at bevare overblikket.
Her kunne forfatteren med stor fordel for overskueligheden have bidraget med fx egne skitser frem for blot at hente på nettet.

Et yderligere mindre irritationsmoment var for mig den gentagne tilbøjelighed til at medtage et unødigt langt CV med alt fra hustru, børn og slægt for næsten hver ny introduceret person.

Militære beskrivelser forsynder sig ofte ved at opføre parternes tab (Casualties), der består af både faldne, sårede og tilfangetagne, under et tal som dræbte.

Her falder også Philip Chr. Ulrich til min undring en enkelt gang igennem ved at opføre 17.600 og 11.000 som døde på henholdsvis Nord- og Sydsiden i ”Battle of the Wilderness”.

MEN - med dette sagt …

Ja, kritik fylder i en anmeldelse ofte vel meget, i og med den skal begrundes og eksemplificeres.

Men med dette sagt, så har Philip Chr. Ulrich leveret et både spændende og velresearchet historisk værk med særdeles interessante vinkler, der udbygges med både politisk og militært baggrundsmateriale, som bringer mange - for de fleste - lidt ukendte aspekter op både før, under og efter borgerkrigen.

Bogen er dertil både fængslende og fængende for den lidt viderekommende USA historisk interesserede. Forfatteren kommer i det hele taget godt og grundigt om sit emne, ligesom han på glimrende og overskuelig vis fremlægger og underbygger sine analyser og kritiske passager.

Her vil jeg specielt eksempelvist pege på bogens sidste del, hvor Nordstaterne for en del - i hvert fald gennem de første år efter sejren delvist tabte forsoningen og krigens egentlig mål på gulvet.

De tidligere slaver blev tit svigtet og reelt ikke fri mange steder. Dertil var de som oftest retsløse med fortsat brutal undertrykkelse via fx Ku Klux Klans store udbredelse i Sydstaterne, hvor man sjældent kom til erkendelse og eftertanke om slaveriets moralske angribelighed i forhold til den amerikanske forfatning.

Også forfatterens lup på den militære forherligelse af Lee skal her nævnes. Fænomenet var i både samtiden og nutidens historieskrivning så fremtrædende, at Sydstaternes store militære skikkelse næsten konsekvent blev fremstillet som fejlfri i en grad, at enhver fejltagelse gang på gang næsten konsekvent blev tilskrevet andre agerende på slagmarken.

Derudover strejfer forfatteren her det kontrafaktiske med analyser af betragtninger af fx spørgsmålene: Kunne Konføderationen have vundet? Og hvor tæt var USA på at blive delt i to?

[Historie-online.dk, den15. oktober 2025]