Menu
Forrige artikel

Oldtidssagaerne, bind 7

Kategori: Bøger
Visninger: 3668

 

Af Anders Ellegaard. Cand. jur.

I Gyldendals serie af Oldtidssagaer er dette bind 7. Det næstsidste bind i serien, som omfatter samtlige kendte oldtidssagaer. Flere af disse sagaer er ikke tidligere oversat til dansk, hvilket gælder de fem i dette bind. Redaktør af hele serien er lektor Annette Lassen, KU. Sagaerne er alle nyoversat til et moderne og tidssvarende dansk. Oversætterne af disse fem oldtidssagaer er Annette Lassen, Kim Lembek og Erik Skyum-Nielsen.

Oldtidssagaernes handlinger foregår før eller i begyndelsen af vikingetiden og før ”landnammet” af Island, og de foregår i Danmark, Norge, Sverige og England. De blev nedskrevet flere hundrede år senere af islandske munke. lærere eller andre, som kunne læse og skrive. Sagaerne i dette bind kendes fra håndskrifter fra 1400-tallet – en enkelt endda kun fra en meget senere papirudgave –  men de kan have haft tidligere forlæg.

I oldtidssagaerne optræder mange forskellige personer: konger, dronninger, kongelige, borgerlige, stærke mænd, kloge og smukke kvinder (somme tider meget handlekraftige), møkonger, bønder,  bersærker, vikinger, trolde, jætter, hekse, blåmænd og dværge. - Annette Lassen skriver i en kommentar til én af sagaerne: ”:...oldtidssagaernes genkendelige univers: bortførelse af kongedøtrene, det afsluttende bryllup, den uafgjorte kamp mellem to ligeværdige mænd, der fører til fostbroderskab, kampen mod bersærker og jætter og endelig den hjælpsomme jættekvinde.” - Hertil kan tilføjes: heltens sejlads, som ofte løber ind i voldsomme stormvejr eller stærk tåge, som bringer helten til fremmede egne, hvor han møder trolde, jætter og troldmænd i uvejsomme, store skove eller troldehuler. Helten udsættes for mange prøvelser og kampe, som han består og vinder i kraft af sin styrke eller ved hjælp af trolddom/magi/sejd. Psykoanalytikere kan finde mange myter og dannelsesritualer i disse sagaer, mange porte og prøvelser før den lykkelige slutning.

Endelig skal det nævnes, at oldtidssagaerne er vore ældste kilder til vikingetiden og den meget tidlige middelalder. Uden disse sagaer, ville vores viden om de tidligste konger være minimal. Forskere har gennem tiden diskuteret sandhedsværdien af sagaerne. Det stadig stærkere samarbejde mellem forskellige grene af videnskaberne har åbnet for en større åbenhed overfor indholdet. Men én ting er sikker: uden oldtidssagaerne havde vi ikke haft Game of Thrones, Vikings eller Valhal.

Sagaen om Bose og Herrød starter med at erklære, at den i modsætning til andre er sand! Det lægger op til sagaens ret muntre tone. Boses halvbroder hed for eksempel Pung og opkrævede skatter for sin far Kong Ring. Pung opfandt poser til skatterne og kaldte dem pengepunge. Andre opkrævede penge kaldte han afkast; de kom i mindre poser. - Selv om de er bondesøn og kongesøn bliver Bose og Herrød fostbrødre. De får til opgave af Kong Ring at hente et grifæg for at formilde ham og slippe for straf for et drab. I et hedensk tempel slås de med troldmænd og guder og befrier en kongedatter, Lejd, som Herrød senere bliver gift med. Kong Ring sender Bose og Herrød af sted igen i flere omgange. Undervejs ligger Bose hos tre naive men villige bondepiger, som giver ham oplysninger. Bondedøtre er villige, kongedøtre er dydige. Bose og Herrød bliver begge gift med kongedøtre og bliver konger. Herrød og Lejds datter, Tora Borghjort, bliver gift med Ragnar Lodbrog. Ormen, som lå rundt om Toras hus, kom fra grifægget. - Og det er sandt! 

Sagaen om Den enarmede Egil og Asmunds Bersærkerdræber er en rammefortælling med tre indlagte beretninger, som blev fortalt i ventetiden medens hvedegrøden blev færdig. Kompositionsformen kendes fra Dekameron og Canterbury Tales. Sagaen handler om to unge mænd, Egil og Asmund, som efter en uafgjort kamp blev fostbrødre. For Kong Hertryg i Rusland skulle de finde hans to døtre, Brynhild og Bænkhild, som var blevet bortført. Egil og Asmund sejlede til Jættehjem og mødte jættedronningen Arnetud. Medens de ventede på grøden opfordrede Arnetud dem til at fortælle deres livshistorie. - Asmund fortalte om sin fostbroder Åran, som blev ond efter sin død, og om sine drab af bersærker. - Eskil fortalte om sit fangenskab i flere år hos en stor jætte, som han blindede og slap væk fra ved at iføre sig et gedebukkeskind (Odysseus?). I en kamp mistede Egil en hånd, men en dværg smedede et sværd, som kunne gøres fast til armstumpen. - Da grøden ikke var færdig, fortalte Arnetud sin livshistorie med 17 søstre, som Tor hjalp med at få dræbt, og hendes rejse til og kampe i menneske- og underverdenen efter en kappe, et drikkehorn og et brætspil. - Arnetud havde Eskils afhuggede hånd og satte den fast igen. Arnetuds brødre, Gøt og Hilde, havde de to bortførte piger, som Egil og Amund med Arnetuds hjælp befriede og senere blev gift med. - Sagaen har alle de elementer, som en rigtig saga skal have. Egils og Amunds livshistorier er heltehistorier fortalt i tredje person indtil slutningen, medens Arnetuds er en offerhistorie fortalt i første person. Sagaen har været oversat til flere sprog, men her for første gang til dansk.

Sørle den Stærkes Saga foregår i Norge, Sverige og England. Sørle var søn af Kong Erling, som herskede over en tredjedel af Norge. Kong Harald herskede over resten. Sørle var meget stor og stærk og blev kaldt Sørle den Stærke. - Sørle for vild i tåge, og hans landgangsmænd blev dræbt af blåmænd (trolde), som Sørle dog overvandt. Efter at have dræbt en stor trold kæmpede Sørle med troldkællingen, som lovede ham en usårbar rustning og et sværd, som kunne bide i alt, hvis han skånede hende. - Kong Erling og Sørle hjalp Kong Harald, da han blev angrebet af Gårdar, som ville giftes med hans datter. - Sørle tog på togt og mødte Kong Halfdan, som herskede over Det kolde Sverige. Kong Halfdan blev dræbt efter, at Sørle tre gange havde tilbudt ham frit lejde. Sørle tog Halfdans flotte drage (stort skib), som hed Pryd. - Sagaen fortsætter med kampe mellem Sørle og Halfdans sønner og deres mænd. Dels om hævn og dels om dragen Pryd. - Sagaen ender med fostbroderskab mellem Sørle og Kong Halfdans søn Høgne. Og de bliver gift med hinandens søstre.

Også denne saga har elementerne til en rigtig oldtidssaga. Tilsat magi og trolddom.

Sagaen om Illuge, Grids fostersøn er ganske kort, men den har ifølge oversætterens bemærkninger været populær. Den er i hvert fald overleveret i 37 håndskrifter. Sagaen har det traditionelle indhold: kongesønnen, Sigurd, og bondesønnen, Illuge, var stærke og dygtige og indgik fostbroderskab. De drog på togt sammen med Bjørn, som var uheldig men meget stærk. Efter en sommers hærgen og plyndren kom de på hjemvejen ind i stærk storm. I land blev Illuge sendt afsted efter ild. I en klippehule mødte Illuge jættekvinden Grid, som satte ham på prøve. Grid var i virkeligheden en kongedatter, Signy, som var blevet forhekset af sin stedmoder. Illuge bestod prøverne og hjalp Signy ud af forhekselsen og tog afsted med hendes smukke datter Hild. Signy hængte Bjørn, som kaldte Hild for en troldkvinde. Vel hjemme blev Sigurd gift med Signy og Illuge med Hild. - End of story.

Sagaen om Halfdan, Branas fostersøn er en udviklingshistorie. Den kan deles op i fire faser: barndom, ungdom, voksen i England og voksen i Danmark; fra barn til konge. - Halfdans far, Kong Ring af Danmark, dræbtes af bersærker, som overtog landet. Halfdan og hans søster, Ingebjørg, opfostredes hos en bonde. - Halfdan drog på togt og kom i tåge til Helleland. I en troldehule dræbte Halfdan troldene og befriede jarledatteren Hild og hendes to tvillingebrødre, Sigurd og Sigmund. Efter ny sejlads og et uvejr kom Halfdan til en anden troldehule, hvor han dræbte trolde og troldkvinder, men skånede én, Brana, som var halvt menneske og halvt trold. Halfdan kæmpede med hende, men lod hende leve og gjorde hende gravid, men hun indså, at de ikke kunne være et par. Hun blev en slags reservemor for ham og rådgav og hjalp ham flere gange; heraf kom hans tilnavn. - Som voksen opholdt Halfdan sig hos Kong Olav i England og foregav, at han var handelsmand. Halfdan forelskede sig i Marsibil Olavsdatter, som også havde Åge den Onde som bejler. Halfdan og Åge konkurrerede om Marsibils gunst. Åge forsøgte at indebrænde Halfdan, Sigurd og Sigmund, men de reddedes af Brana. Åge gav ikke op, men efter kamp maltrakterede Halfdan ham, og Kong Olav sendte ham væk og ud af sagaen. - Halfdan tog til Danmark, hvor han dræbte bersærkernes anfører, som dog nåede at slette hans hukommelse. Brana huskede Halfdan på Marsibil, som blev dronning af Danmark. - Denne saga har det hele: heltens hårde barndom med god oplæring, togter, storm, tåge, trolde, skurke, bersærker, konger, dronninger, konge- og jarledøtre, trolddom, overnaturlige gaver, fester, bryllupper og børn. Men sagaen beskriver også tre forskellige verdener eller virkeligheder. Den civiliserede (konger og jarler og deres ægtefæller og børn), den uciviliserede (skurke, bersærker og vikinger) og den overnaturlige (trolde eller jætter). Som en ekstra dimension optræder Brana, som er halvt menneske og halvt trold. Psykologisk set en facetteret og spændende figur, som både tænker og handler klogt og med stor omtanke.

Bogen er som de tidligere bind i serien ualmindelig flot bogbinderarbejde. Farvevalg og tilrettelæggelse har kunstneren Peter Brandes stået for, lige som han har udført de ni dels farvelagte dels sort/hvide træsnit, som er spredt ud over bogen.

Efter hver saga følger oversætternes oplysninger om og kommentarer til sagaerne. Bagerst i bogen er der en liste med oversættelser eller forklaringer til specielle ord og begreber, samt et register over personer og geografiske steder.

De fem sagaer i dette bind spænder vidt, hvad angår de bærende elementer i oldtidssagaer, persontyper, handlinger, overnaturlige ting og handlinger, længde og ikke mindst i den psykologiske beskrivelse af personerne.

Anmeldelser af de tidligere bind findes på historie-online:

Bind 1 og 2

Bind 3

Bind 4

Bind 5

Bind 6

[Historie-online.dk, den 12. november 2019]

 

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Sort Jord
Da krigen kom tilbage
Erindringens fremtid