Er fremtidens huse kompostrerbare?
Og hvordan kan vi skabe en grøn omstilling i byggeriet, der ikke belaster klimaet i samme grad som i dag? Kom til temadagen ‘Holdbart håndværk og bæredygtige bygninger’ den 12. juni i Den Fynske Landsby og få (måske) svar på det eller nogle helt andre spørgsmål om fremtidens huse.
I mange år har det handlet om at bygge meget og bygge stort, men flere og flere indser, at de kan klare sig med mindre. Allerede nu er der mange danskere, der gør noget for at bygge både bæredygtige og langtidsholdbare huse – tiny houses, off-grid, halmhuse, selvforsynende huse, genbrugsmaterialer osv. Nogle nybyggere er drevet af et ønske om at leve mere simpelt, andre af at spare penge, nogle tænker bæredygtigt og klimavenligt. Bæredygtighed handler i høj grad om at bygge sunde og langtidsholdbare huse. For det allermest bæredygtige hus er jo det, der kan bruges længe, og som ikke bliver revet ned.
Søndag den 12. juni har vi inviteret forskellige eksterne samarbejdspartnere til at komme og dele deres tanker om fremtiden inden for byggeriet – og man kan møde vores egne dygtige håndværkere, der hele året rundt arbejder på at vedligeholde de gamle huse her i Landsbyen.
Bindingsværk og genbrug
Bindingsværkshuse kræver konstant vedligehold, men de kan til gengæld leve i mange hundrede år. Eksempelvis har vi tømmer dateret fra slutningen af 1500-tallet i en af vores gårde. Tømmeret er fra en endnu ældre bygning og genbrugt i 1700-tallet – og det holder endnu. Dengang byggede man selv sit eget hus, og den viden gik i arv fra far til søn.
Bygninger blev vedligeholdt, udvidet og endda flyttet ved håndkraft. De fleste huse bestod kun af 8 til 12 forskellige materialer, og langt det meste byggemateriale kom fra egen jord – såsom tømmer, strå, ler, sten m.v. Et bindingsværkshus kan relativt nemt udvides ved at fjerne murstenene i gavlen og forlænge huset eller forlænge ydermurene og bygge en ny gavl på. Man byggede efter behov, og alle rum havde en funktion. Alt blev repareret og genbrugt, indtil det bogstavelig talt var slidt op.
Når man besøger Landsbyen, kan man i alle de gamle huse finde huller i træværket. De huller viser, at tømmeret er blevet brugt et andet sted tidligere – enten i en anden del af huset før en ombygning eller i et helt andet hus.
Stråtag kan ikke holde i mange hundrede år, men skal passes og skiftes løbende. I dag skifter vi typisk et helt tag ad gangen med tagrør. Før i tiden var det de færreste, der havde materialer til at skifte hele taget på én gang. Man tækkede med det, man havde ved hånden, så de fleste her på Fyn tækkede med strå fra årets høst – ofte rug-halm. Man skiftede en lille del af taget hvert år – det, der trængte mest og fortsatte året efter. De ting, man ikke selv kunne lave, fik man typisk produceret i nærområdet. Smeden var derfor en vigtig mand, og det samme blev teglværkerne, da de dukkede op. Få ting, som fx vinduer, blev købt i byen, eller man byttede sig til dem. Derfor vil man også kunne se, at vinduerne i et hus ikke nødvendigvis er ens. Besøg fx Vigerslevhuset, og tæl, hvor mange forskellige vinduer der er.
Kom til ‘Holdbart håndværk og bæredygtige bygninger’ i Den Fynske Landsby søndag den 12. juni kl. 11-16 – og hør meget mere om fortidens og fremtidens huse.
[Historie-online.dk, den 7. juni 2022]
