Klima, kriser og stenalder
Hvordan løser vi klimakrisen? Det er et af de store spørgsmål i vores tid. Vi bliver ofte klogere, når vi skifter perspektiv. For at forstå klimakrisen, skal vi måske stille spørgsmålet: Hvorfor opstod menneskeskabte klimaforandringer?
I 250.000 år lever mennesket som jæger-samlere, men for 12.000 år siden opdager vi noget, som både ændrer vores tankegang og naturen. Vi opdager, at det ikke kun er Moder Jord, der besidder en skaberkraft: Når vi sår frø i frugtbar jord, spirer nye frø næste år. Det er en ganske lille opdagelse, som sætter gang i et eksperiment med vidtrækkende konsekvenser på godt og ondt…
Kan mennesket tæmme naturen?
I bondestenalderen bliver mennesket bofast. Vi begynder at afbrænde og rydde urskov for at dyrke korn på marker. Årsagen er helt naturlig: Vi har brug for mad for at overleve. Mennesket er ikke længere blot er til stede i naturen, vi domesticerer naturen. Men hvad betyder det helt præcist at domesticere naturen?
Kornsorter, som forskellige slags hvede og nøgen byg, finder vej til menneskets forrådskamre i bondestenalderen. Som et resultat af domesticeringen bliver græsarten vild emmer til kornsorten emmer – en hvedesort vi stadigvæk bruger i dag. Forsøget på at kontrollere naturen leder os til en skelsættende kostændring, men hvad spiser vi egentlig under landbrugets fødsel?
Ny forskning: Spis lige… grød til?!
Det er hårdt arbejde at omforme landskabet fra vild natur til landbrug. Det kræver en storstilet kollektiv indsats og mange kræfter. En gængs antagelse er ofte, at mennesket i bondestenalderen lever af vand og brød, men ny forskning vender op og ned på den antagelse.
I en ny forskningsartikel peger Moesgaards forskere Welmoed Out, Marianne H. Andreasen og Niels H. Andersen (et al.) på, at der er en anden velkendt ret på menuen – i hvert fald i det danske område.
På stenalderbopladsen ved Frydenlund på Fyn finder forskerne kornrester og sten til at kværne med. De vil være klogere på, hvordan vi tilberedte mad, og hvad vi spiste i stenalderen, så de undersøger korn og kværnsten med en ny teknik i laboratoriet. Men de finder ikke rester af mel, da de undersøger porer i kværnstenene for stivelse og såkaldte fytolitter. I stedet finder de rester af urter og bær. Intet tyder på, at Frydenlund-bønderne bagte eller spiste brød for ca. 5500 år siden…
Vores kost ændrer sig i bondestenalderen. Nu dyrker vi primært afgrøder på egne marker og laver vælling eller grød med nødder, urter, honning og bær. Flere fund i Nordeuropa peger på, at vi spiser grød, og fund i Jordan og Tyrkiet tyder på, at fladbrød er på menuen i disse egne. Der er brug for megen mad til at mætte de mange. Det bofaste liv betyder nemlig, at vi bliver flere…
