Menu
Forrige artikel

Krigens kaos

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 376

 

Hvordan har mennesker tidligere håndteret kriser under og efter krige, klimakriser og pandemier? Det undersøger Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museerne i Fredericia, i et nyt forskningsprojekt om 1600-tallets krige, støttet af Augustinus Fonden.

I løbet af kun 35 år blev Trekantområdet fra 1625-1660 kulisse for tre store krige, som bragte både tyske, polske og svenske massehære til området. Hærene levede af landet og under hver krig blev befolkningen systematisk udplyndret af både fjendtlige og venligtsindede tropper. Maleri: Sebastian Vrancx - Soldaten plündern einen Bauernhof. (Wikimedia Commons)

 
Fortidens og nutidens kaos er ens 

"Selvom krigsteknologien har ændret sig markant fra 1600-tallet og til i dag, så er det kaos der følger med på mange måder ikke væsensforskelligt fra nutidens kriser i Yemen, Syrien eller Ukraine", siger museumsinspektør og projektleder Rasmus Skovgaard Jakobsen fra Vejlemuseerne, og fortsætter:

"I et kaos vil mennesket forsøge at skabe en orden, en nødløsning, som inddrager de vigtigste og mest centrale social- og samfundsopretholdende elementer fra før krisens indtrædelse. Hvordan denne kamp mod kaos er blevet løst, er ekstra aktuel netop nu, hvor krig og kaos igen raser på det europæiske kontinent." 

En plyndrings- og heltetid 

I løbet af 35 år blev Trekantområdet fra 1625-1660 kulisse for tre store krige, som bragte både tyske, polske og svenske massehære til området. Herfra kunne man nemlig både komme til Fyn og Sjælland, og videre op i Jylland. Området var derfor strategisk vigtigt.

Hærene levede af landet og under hver krig blev befolkningen systematisk udplyndret af både fjendtlige og venligtsindede tropper. "Det var en periode med tilfældig vold og død, men også en tid for helte, som Gøngehøvdingen på Sjælland eller den lokale helt Søren Stephansen Verck, der foretog spionage af de tyske tropper under Kejserkrigen", fortæller Rasmus Skovgaard Jakobsen. 

Forskningsprojektet består af fire delprojekter, med overskrifterne Troen, Kampen, Traumet og Erindringen. Med forskellige indgangsvinkler undersøger de hvordan man håndterede kaos konkret og mentalt, i perioden.

Samarbejde mellem tre museer

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museerne i Fredericia, og støttes med 1,2 mio af Augustinus Fonden. Der er stor glæde blandt de tre museer over, at Augustinus Fonden så markant støtter dette tværmuseale forskningsprojekt.

Projektet er kulminationen på et længere forskningssamarbejde mellem de tre institutioner, der blandt andet også har resulteret i det årlige forskningstidsskrift Tings Tale.

Fra efteråret 2023 skal forskere fra de tre museer dykke ned i alt fra ligprædikener og retsprotokoller, til folkesagn og arkæologiske feltstudier.

De fire delprojekter

Troen

Delprojektet Troen fokuserer på hvordan man anskuede verden og undersøger hvordan religion og tro hjalp med til at håndtere hverdagens kaos.

Rasmus Skovgaard Jakobsen, Vejlemuseerne.

Kampen

I delprojektet Kampen vil de tre kriges militærlejre og kamppladser blive undersøgt arkæologisk.

Esben Klinker Hansen, Vejlemuseerne.

Traumet

Delprojektet Traumet fokuserer på den mentale og fysiske genopbygning lige efter krigene.

Michael Nobel Hviid, Museum Kolding.

Erindringen

Delprojektet Erindringen undersøger, hvordan lokalbefolkningen i sagn og stednavne har erindret 1600-tallets krigstid helt op til år 1900.

Vibeke Kaiser-Hansen, Museerne i Fredericia.

[Historie-online.dk, den 23. november 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Washington Konferencen
Præriens bedste mand
Silkeborg Arkiv 100 år