Menu
Forrige artikel

Langelands Museum står på spring

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1950

 

På Langelands Museum er der vendt op og ned på hverdagen. Så snart regeringen åbner op for danskernes mulighed for igen at kunne benytte kulturinstitutionerne, er museet klar til at præsentere nye udstillinger.

Men grundet frygten for en spredning af Covid-19 er museet i lighed med mange andre institutioner blevet lukket for offentligheden. Derfor venter man i spænding på, hvornår det vurderes forsvarligt at byde gæsterne velkommen på museet.

"For os er det en uvant situation ikke at kunne være der for vores gæster. Særligt når vi havde regnet med at kunne åbne en række spændende udstillinger," udtaler museets leder Peer Henrik Hansen. Og når der gives grønt lys til at kulturinstitutioner kan benyttes, er museet klar.

"Museet markerer blandt andet 75-året for Danmarks befrielse med en anderledes fortælling om krigens slutning, nemlig en udstilling og en bog om de 1400 krigsfanger, der strandede ved Påø den 4. maj 1945 kort før befrielsesbudskabet lød fra London. – en unik langelandsk fortælling om et spændende kulturmøde, hvor langelænderne fik et kig ind i en helt ny verden." udtaler Peter Krogsted Nielsen, som netop sidder og arbejder på en af de mange udstillinger, som museet har på programmet i år.

Franskmænd opstillet til fotografering

Langelands Museum har undersøgt hændelsen og fået stor hjælp både fra langelændere og efterkommere af de franske soldater fra flydedokken: øjenvidneberetninger, donationer og lån i form af genstande og billeder, og er nu i fuld gang med at sætte to store udstillinger op. Den ene opstilles i museets lokaler på Jens Winthers Vej i Rudkøbing. Her vil fokus være på de sovjetiske fanger og deres indkvartering og liv i Rudkøbing. Den anden vil være at finde i hovedbygningen på Danmarks Naturfonds ejendom Skovsgaard – nær ved stedet, hvor strandingen fandt sted i 1945. Her er fokus på de franske fanger, der en overgang var indkvarteret på Skovsgaard og senere andre steder i det sydlangelandske landskab.

Bespisning af franskmændene på Humble Afholdshjem

På udstillingsfronten er der lidt for en hver smag.
Udover Påø-udstillinger vil museet byde på en dansk-polsk udstilling om Anden Verdenskrig og overgangen til den kolde krig, en udstilling om vikinger i krig, en udstilling om magtens metaller samt en udendørsmarkering af besættelsesårene.

[Historie-online.dk, den 22. april 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Historiske podcasts
Fruens Bøge og verdensmesteren
Tæt på 100 jernalderhuse i Aalborg Øst