Menu
Forrige artikel

Månedens helgen: Knud den hellige

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1617

 

Udsnit af sidealtertavlen fra St. Petri kirke i Næstved. Knud den Hellige troner frem med rigsregalierne i hænderne. Dateres til omkring år 1500.  Tavlen er fjernet og findes nu på Nationalmuseet i København. Sammen med ganske meget andet, der blev nedtaget efter reformationen i 1536 og lagt til side. Et andet eksempel er fra St. Laurentii kirke i Kerteminde.

Knud kom til verden omkring 1042 som søn af Svend Estridsen og en af hans utallige konkubiner. Han blev gift med Edel, der var datter af grev Robert den 1. af Flandern. Sammen fik de børnene Ingegerd Knutsdatter, Karl og Cecilia Knutsdatter.

Som 27-årig drog han på vikingetogt til England (1069 – 1070). Han var en af lederne af ledingsflåden. I 1074 -1075 er han atter i England på vikingetogt sammen med storebroderen Harald Hén. Historikere er ikke helt sikre på, om Knud medvirkede i et oprør mod ham, der nu var blevet konge. Han sad ikke længe på tronen, så da han dør i 1080, bliver Knud valgt til konge af Danmark. Med hans regering finder vi de første egentlige skriftlige kilder til landets historie. Ligeledes er kong Knuds gavebrev til Lund Domkirke fra 1085 det første egentlige kongebrev. Det kan læses her: (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/knud-den-helliges-gavebrev-1085).

I 1085 syntes kongemagten så at være godt konsolideret. Knud gav derfor ordre til, at ledingsflåden skulle samles til et nyt vikingetogt til England. Vikingerne brød op og sejlede til Limfjorden, hvor man efterhånden kunne se en flåde på op mod tusind af disse imponerende skibe:

 

Vikingeskibet kaldet Vrag 6 er et helt ekstraordinært fund. Det dukkede - sammen med 8 andre skibe fra vikingetiden - op, da man begyndte at grave ved museets havneområde. Det er verdens længste vikingeskib med en længde på 37.4 meter. Der er årehuller til 78 mand, og man antager, at skibet var særdeles hurtigt. Både for årer og for sejl. Der var plads til omkring 100 vikinger i skibet. Det har ikke været særlig sjovt at se sådanne skibe komme tættere og tættere. Så vidste man godt, at klokken ville falde i slag. (Foto fra Nationalmuseet).

Da alt var klart, skulle kong Knud komme. Men han var taget til sydgrænsen, hvor han var i konfrontation med den tyske kejser Henrik IV. (Det var ham med bodsgangen til Carnossa). De vrede vendelboer med flere henvendte sig til Knuds halvbroder, Oluf – (senere med tilnavnet Hunger), der også var en af Estridsens børn med en konkubine. Han støttede ledingsflådens ønske om at få lov til at sejle hjem. Men kong Knud blev rasende og lod ham kaste i fængsel som forræder.

Da kong Knud sidst på sommeren vendte tilbage til ledingsflåde, gav han tilladelse til, at skibene endelig kunne sejle hjem igen. De, der allerede var taget afsted, fik store bøder. Så eksploderede situationen, og vendelboerne gjorde oprør. Knud måtte flygte: Viborg – Slesvig og Odense (måske til vikingeborgen Nonnebakken, men det står ikke helt klart.)

Rekonstruktion af Nonnebakken i Odense. Den minder ganske præcist om de øvrige vikingeborge, der er fundet i Danmark fra denne periode. Foto: HPN). I 2023 indstillet til optagelse på UNESCO’s verdenskulturarvs liste.

Til sidst søgte han sammen med broderen Benedikt og 17 hirdsmænd tilflugt i Sankt Albani kirke. Det kom til voldsom kamp, der endte med, at kong Knud, broderen og 17 hirdsmænd blev hugget og stukket ned. Der var kun én eneste, der undslap. Kong Knuds halvbror Erik, der senere fik tilnavnet Ejegod.

 

Den danske maler Christian Albrecht von Benzons maleri af mordet dateres til 1843og betragtes som hans hovedværk.                       

Med mordet på Knud den Hellige indledes en periode på 200 år, hvor mord på danske konger tager en alvorlig drejning. Hele ni myrdes:

1086:      Knud den Hellige

1134:      Kong Niels

1137:      Erik Emune

1156:      Knud V

1157:      Svend Grathe

1250:      Erik Plovpenning

1252       Abel

1259:      Kristoffer

1286:      Erik Klipping

Knud den Helliges betydning i Rom kan man læse mere om i serien ”Det hemmelige Rom”. Direkte adgang til denne artikel fås ved at klikke her:

https://www.historie-online.dk/temaer-9/artikler-51-51/det-hemmelige-rom/santa-maria-in-transpontina

Erik Ingemann Sørensen

[Historie-online.dk, den 6. februar 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Æbelholt Kloster
Månedens helgen: Sankt Knud
April måneds helgen: Sankt Kjeld af Viborg