Menu
Forrige artikel

Piger & Fysik - en køn redelighed

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1354

 

Piger er dårlige til fysik. Det mener mange, både piger, drenge, forældre og lærere. Der er ingen beviser for, at det er rigtigt, men myten lever i bedste velgående. En ny digital udstilling på skolehistorie.au.dk sætter fokus på, hvor den opfattelse kommer fra, hvordan den er blevet fastholdt op gennem historien og hvad, der får den til at leve videre i dag. Og, ikke mindst, hvad vi kan gøre ved den.

Mange piger i Danmark tror ikke, at de er gode til fysik. Inden de overhovedet er trådt ind i fysiklokalet, forventer de, at drengene vil være meget bedre end dem. Omvendt går drengene ind i fysiklokalet med en langt større tiltro til deres egne evner. Hvor kommer den tankegang fra og hvordan får vi bugt med den? Det ser den nye digitale udstilling på Skolehistorie.au.dk nærmere på. Gennem gamle kilder og billeder, skolepolitik, lovgivning, forskning og i interview med forskere, der arbejder med området, dykker udstillingen Et kønt fag ned i fysikfagets historie. Fra Aristoteles’ grundlæggende naturfilosofiske overvejelser, til fysikfagets langsomme indpas i skolen. Og frem til i dag, hvor langt flere piger og kvinder begynder at se mere interesserede efter fysikfaget, men alligevel ofte vælger en anden uddannelse.

Skolehistorisk Fotosamling, Kgl. Bibliotek

Fysik er da for drenge!

Hvis du spørger en dreng i dag, om han er god til fysik, så får du oftere et positivt svar, end hvis du spørger en pige. Også selvom de overhovedet ikke er begyndt på faget i skolen endnu. Undersøgelser viser, at store dele af samfundet har den samme indstilling, selvom den sjældent bliver sagt højt. Drengene er bare bedre til fysik end piger. Tror vi. Problemet er nemlig, at det ikke er rigtigt. Pigerne halter på ingen måde bagefter i fysik/kemi i grundskolen, tværtimod. De ligger karaktermæssigt over drengene i samtlige fag – også i naturfagene. Men drengene er som regel mere aktive i timerne, de kaster sig mere hovedkulds ud i at eksperimentere og får mere opmærksomhed af fysiklæreren. Den problematik ser udstillingen nærmere på. For den er nemlig ikke ny. Op igennem historien var det en gængs opfattelse, at drenge var langt bedre til de naturvidenskabelige fag end piger. Og måske har den opfattelse haft langt dybere indvirkning på nutidens piger og kvinder, end vi hidtil har troet.

Professor Ning de Coninck-Smith, DPU, Aarhus Universitet, er en del af arbejdsgruppen bag Projekt Skolehistorie. Hun er ekstra glad for lanceringen af den nye digitale udstilling, fordi den tager fat i en central problematik:

”Piger og kvinder er næsten helt fraværende i nogle af i de naturvidenskabelige fag. Det er et problem for vores skolesystem, vores uddannelsessystem og selvfølgelig for vores samfund. Én af de måder vi kan blive klogere på er ved at se nærmere på hvordan det historisk er opstået og har udviklet sig og dermed give et kvalificeret bud på, hvorfor det fortsat spøger.”

Laserlab. Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Mangel på STEM-kandidater

Udstillingen fortæller om datidens syn på piger og drenge og om kvinder, der har forsøgt at bryde med normerne. Om et fag, der kun langsomt har vundet indpas i skolen og som mange har fundet upassende for piger. Og den binder tråde helt op til i dag, hvor problematikken stadig er meget aktuel. Og det er et problem på flere fronter, som ph.d.-studerende Jette Sandager fra Copenhagen Business School beskæftiger sig med. Hun forsker i piger og kvinders til- og fravalg af STEM-fag (Science, Technology, Engineering & Mathematics) og så medvirker hun i udstillingen.

”Der er mange udfordringer knyttet op på den ulige tilgang af mænd og kvinder i STEM-fagene. Én af dem er, at hvis det primært er mænd, der udvikler software, så vil det primært være mænds erfaringer, der gør sig gældende i det færdige produkt. Det kan blive problematisk, da tech udgør en større og større del af vores samfundsudvikling- og liv. De seneste år har studier vist, hvordan softwaredesigneres implicitte antagelser om eksempelvis køn indlejres i tech. I yderste konsekvens kan en skæv kønsbalance i udviklingen af tech altså have demokratiske konsekvenser.”

Derfor er Sandager meget glad for, at udstillingen kombinerer sit historiske fokus med nutidige udfordringer. Hun er én blandt flere forskere, der både forsøger, at forklare hvorfor piger og kvinder vælger STEM-fagene fra, og kommer med deres bud på, hvad der skal til for at ændre udviklingen.

Se udstillingen her

[Historie-online.dk, den 5. januar 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Magt og guld - Vikinger i øst
Danske museer åbner 21. april
Abelines Gård på Holmslands Klit