Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 31, 2023

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 703

 

I denne uge kan vi komme til Mau-Mau oprøret i Kenya og på museum i Ulfborg. Andre muligheder er en dokumentar om Boris Beckers storhed og – især – fald, og fra England kommer historien om Premier League. Vi skal til ballade i kolonihaveforeningen, på tur til Danmarks dialekter og følge, når kvinder slår ihjel. Endelig er der highlights fra 1990’erne. God fornøjelse!

 

Danmarks dialekter

DK4, 2. august, kl. 12:20

Har du nogensinde undret dig over, hvordan det kan være, at der findes så mange forskellige dialekter her i Danmark? Det har Mikkel Søby Dalbøge i hvert fald, men ikke bare hvorfor der er så mange, men også hvordan de er opstået til at starte med. I programmet rejser Mikkel landet rundt og snakker med alle mulige danskere, som alle besidder hver deres smukke dialekt, for at finde ud af, om det virkelig er så meget forskel på en sønderjyde og en amager-kaner. Og så byder Danmarks førende dialektekspert, Michael Ejstrup, ind med en masse sjov viden omkring de mange dialekter, vi har her i Danmark.

 

Imperiets jernnæve - Briterne i Kenya

DR2, 2. august, kl. 20:40

Britisk dokumentar fra 2022. (A Very British Use of Torture) Kenya, 1950'erne. Mau Mau-folket indleder ét af de blodigste væbnede oprør i Det Britiske Imperium. Kampråbet er "jord og frihed" - de vil generobre landet fra kolonimagten, der slår hårdt ned på oprøret. Kenya synker ned i et kaos af vold, inden det bliver selvstændigt i 1963. Men hvordan bekæmper Storbritannien oprøret? Og i hvilket omfang bliver de britiske troppers brug af tortur godkendt og hemmeligholdt på øverste niveau i London?

 

Når kvinder slår ihjel - En fremmed kommer til byen (del 1)

DR1, 3. august, kl. 21:20

I dette afsnit undersøger eksperterne et groft drab fra 1996 på en ældre kvinde i Thisted. Måske gemmer den dræbtes mystiske lejer Verna på en uhyggelig hemmelighed, som snart sætter hende i forbindelse med andre ubehagelige hændelser.

 

Husker du - Highlights fra 90'erne

DR2, 4. august, kl.  21:30

1990'erne er det årti, hvor Danmark og danskerne på mange måder for alvor markerer sig i verden. Vi vender ryggen til EU, Bjarne Riis vinder Tour de France i 1996, fodboldlandsholdet kan synge 'We Are The Champions' og begrebet jernladies opstår. 'Riget', 'Festen' og dogme er tre ord, som kommer til at betyde meget for dansk film i 90'erne. Dansk film bliver sat på verdenskortet i en hidtil uset grad.

 

Historien om Premier League II (1:4) Roman Abramovichs milliarder

DR1, 5. august, kl. 19:00

Britisk sportsserie fra 2023. (Fever Pitch! The Rise of the Premier League) Old Trafford, Manchester, april 2003. Blandt publikum til Champions League-kvartfinalen mellem Manchester United og Real Madrid sidder en russisk milliardær - Roman Abramovich. Tre måneder senere køber han klubben Chelsea for ca. 632 millioner kroner. Engelsk fodbold er ændret for altid. Men andre klubber har ingen oligark ventende i kulisserne. Leeds kæmper med en stor gæld og risiko for nedrykning.

 

Tennis: Boris Becker - legendens storhed og fald

TV 2 SPORT X, 6. august, kl. 19:35

Boris Beckers skilsmisse fra sin første kone, Barbara, kom ud af det blå selv for dem, der kendte ham bedst. Spekulationer om årsagerne var store nyheder over hele verden, men så kom historierne om hans mange affærer og et barn uden for ægteskabet. Det blev starten på en lang periode med turbulens. Tingene eskalerede efter hans karrierestop med alkohol- og stofmisbrug, konkurs og efterfølgende problemer med skattevæsenet. Det førte i sidste ende til, at han fik en fængselsdom.

 

VW & Retro Museum

DK4, 7. august, kl. 19:00

Ulfborg er den største by i området ved Nissum fjord og her -" midt i industrikvarteret, besøger vi et privatejet museum -" et museum, der er kommet op at stå simpelthen fordi, Carsten er vild med folkevogne, og fordi Sussi vil bevare og videregive de mange minder, hun husker fra søndagsudflugter med mormoren. Minder fra dengang, hvor man også bare kunne være stille sammen -" ja fra dengang, hvor Sussi mindes, at det ikke gik så stærkt. Det er det, både Sussi og Carsten forsøger at vise gennem denne udstilling.

 

Balladen om kolonihaven

TV 2, 8. august, kl. 20:50

En have-lejer vil lave et biodiversitetsprojekt med vilde blomster. Det er slet ikke noget for kolonihaveforeningens ældre beboere, til gengæld er de unge begejstrede. I bestyrelsen er der utilfredshed med de unge bestyrelsesmedlemmer, der laver for lidt. Til foreningens fælles arbejdsdag ender det med en konfrontation mellem den gamle garde og den nye formandsduo.

[Historie-online.dk, den 1. august 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 18, 2024
TV-tips, uge 14, 2024
TV-tips, uge 38, 2023