Menu
Forrige artikel

TV-tips, uge 39, 2023

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 824

 

Denne uges flow-tv er præget af 2. verdenskrig: Hele to dokumentarer om jødernes flugt til Sverige, og en dokumentar om en ung kvinde i modstandskampen. Vi skal også til krigen i det tidligere Jugoslavien, og mere hyggeligt med Historiequizzen til Roskilde Domkirke. Desuden et besøg ved Hanstholm Fyr og jagten på stjålne Andersen-eventyr. God fornøjelse!

 

Jødernes flugt - Vidnernes historie

DR2, 27. september, kl. 20:00

Dansk dokumentar fra 2013 I oktober 1943 lykkedes det for over 7000 danske jøder at flygte over Øresund til Sverige og dermed undgå at blive arresteret af Gestapo og deporteret til koncentrationslejren Theresienstadt. Nu fortæller de overlevende danskere, hvis liv for altid blev forandret, om de dramatiske begivenheder, de smertelige tab og den uendelige lettelse ved ankomsten til friheden i det neutrale Sverige. Instruktion: Jonatan Jerichow & Carl Otto Dethlefsen.

 

Trædesten i vildmarken i Thy

DK4, 28. september, kl. 19:10

På toppen af Hanstholm ligger Hanstholm fyr, med omkringliggende bygninger, som fx den tidligere fyrmesterbolig og et bådshus. Bådshuset var et hus, der blev bygget til at huse den sidste skibningsbåd -" altså den båd, man brugte til at sejle ud til de sandskuder, der lå for anker, dengang man drev skudehandel. Men nu er båden flyttet ud, og det gamle bådshus har gennemgået en forvandling. I dag er huset den "3. trædesten" -" en platform i Nationalpark Thy, der rummer et besøgssted. En trædesten er et sted, hvor man i bogstavelig forstand, må sidde oven på udstillingen, nyde sin madpakke og suge viden til sig om vildtreservatet i det nordlige Thy. Vi var med på åbningsdagen og møder nogle af de folk, der har arbejdet på projektet. De fortæller om de tanker, der ligger bag -" og om naturen i vildmarken i Thy.

 

Historiequizzen: Roskilde Domkirke

DR2, 29. september, kl. 17:00

Adrian Hughes byder velkommen til en Religionsquiz fra Roskilde Domkirke. Her hvor historie, kristendom og kongerække forenes, skal deltagerne bl.a. gætte, om Christian 6. indførte pisk, hvis man talte under prædiken, og om Christian 4. lagde humle eller salmebøger ned til sin kone i graven. Aftenens deltagere er Trine Halle, Kåre Johannessen, Jakob Danneskiold-Samsøe og Hanne Fabricius.

 

Jagten på de forsvundne eventyr - De nye spor (1:3)

DR1, 30. september, kl. 15:15

I 1992 stjæler tyve tre originale manuskripter af H. C. Andersen, fra digterens fødehjem i Odense. Nu forsøger Mette Frisk at løse gåden. Spor for spor trevler hun sagen op, og mange nye og helt overraskende ting kommer for dagen. Noget tyder nemlig på, at en af Europas mest frygtede terrorgrupper måske står bag tyveriet. Sammen med verdens eneste kunstdetektiv, Arthur Brand går jagten på de forsvundne eventyr ind.

 

Modstandskvinden - en dans for livet

DR2, 1. oktober, kl. 17:30

Dansk dokumentar 2020. 4. maj 1945 sidder en ung kvinde i en biografsal i Randers, da beskeden kommer. Fem års besættelse er slut, og det samme er hendes deltagelse i kampen for frihed. Ebba har fungeret som kurér for A/S-gruppen under ledelse af broderen Aksel. I denne dokumentar fra 2020 ser Ebba tilbage på, hvordan det var blot at være en ung pige, der tidligt i sit liv bliver inddraget i modstandskampen, og på nogle af de oplevelser, der har gjort størst indtryk på hende.

 

Stemmer i stilheden

DR2, 2. oktober, kl. 21:40

Animation (dansk tale) Bent Melchior, tidligere overrabbiner i Danmark, fortæller den bevægende beretning om hans families flugt og redning i oktober 1943. Melchior var blot 14 år gammel, da den tyske besættelsesmagt i Danmark indledte aktionen mod de danske jøder. I al hast måtte han forlade sit hjem, sit land og alt, hvad han kendte. Hermed blev han én af de godt 7000 danske jøder, der flygtede til Sverige under 2. verdenskrig.

 

Os, der blev tilbage

DK4, 3. oktober, kl.  22:50

I en tid - igen præget af krig i Europa - må vi ikke glemme det kaos, der var i begyndelsen af 90'erne i det tidligere Jugoslavien. Derfor er filmen "Os, der blev tilbage", som handler om Sarajevos Filharmoniske Orkester under krigen på Balkan, så vigtig at se eller gense! Denne smukke dokumentarfilm, der havde premiere i 1998, tager seerne på en bevægende rejse ind i hjertet af Sarajevo under den belejring, som byens befolkning var udsat for. Filmen blev produceret kort efter krigens rædsler. Der var lige indgået en våbenhvile, men alligevel var der stor usikkerhed og kort til de frygtelige begivenheder, der rystede Europa i begyndelsen af 1990'erne. Bag kameraet var et lille dedikeret hold, som med et kamera fortæller om de farer, som musikerne trodsede. Og om musikere, der satte musikken foran livet i en ægte hyldest til menneskelig ånd og kunstens kraft. Da instruktøren og fotografen, sammen med sit lille hold, satte sig i et fly og rejste til det et totalt udbombede Sarajevo, blev de ved ankomsten mødt af billeder af beboelseshuse med enorme granathuller, udbrændte bygninger og udbrændte biler, som lå forladt i grøftekanterne. Advarselsbånd mod miner. Men selv midt i de frygtelige ødelæggelser, kunne man se folk bag de beskadigede facader, nu bag store plastikpresenninger søge trøst i tv og musik om aften, når mørket sænkede sig. Orkestret, som filmen er centreret om, holdt til i byens teater, der havde overlevet krigen. Musikerne åbnede varmt deres hjerter for filmholdet. Tre uger senere forlod holdet Sarajevo, mens byen stadig var plaget af usikkerhed og drama. "Os, der blev tilbage" fanger essensen af Sarajevo under krigen og hylder menneskelig styrke og kunstens betydning selv i de mørkeste stunder. Filmen har tjent som en påmindelse om, at menneskelig ånd og udholdenhed kan overvinde selv de mest udfordrende omstændigheder.

[Historie-online.dk, den 26. september 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips, uge 10, 2024
TV-tips, uge 14, 2023
TV-tips, uge 25, 2023