Menu
Forrige artikel

Vikingedage på Moesgaard

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1168

 

Få sanserne fyldt op og kom helt tæt på vikingetiden med oplevelser for både børn og voksne

Oplev vikingetiden helt tæt på, når Moesgaard Museum inviterer til Vikingedage ved Moesgaard Strand fra 28. juli – 31. juli.

Her kan hele familien udforske vikingetidens autentiske liv, håndværk, handel, mad, lege, sagn og musik og på egen krop lytte, smage, dufte, prøve og føle sig igennem oplevelserne på lejrpladsen.

Der bliver mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter og lære en masse om vikingernes liv blandt andet slå ild, bage brød, danse, lege vikingelege, høre sagn og sagaer, se og prøve vikingetidens værktøj og opleve vikingernes heste helt tæt på. Vikingerne på pladsen vil fortælle, vise frem og demonstrere, mens der skal slagtes, flås og plukkes, smeden arbejder ved sin esse og viser sit håndværk frem, og der skal laves læderarbejde, plantefarvning, keramik og glasperler. Der bliver også mulighed for at følge et vikingemåltid fra råvarer til færdig ret, som man naturligvis også kan smage.

LINK: Hvad kan jeg opleve på Moesgaard Vikingedage?

Vikingedagene afløser det tidligere Vikingetræf, som har måttet aflyses to somre i træk på grund af Coronaepidemien. Den ufrivillige pause har Moesgaard Museum brugt til at nytænkte formidlingen og aktiviteterne på pladsen og til at relancere vikingeeventen med nyt indhold og navn.

Moesgaard Vikingedage foregår fra torsdag 28. juli til søndag 31. juli. Vikingelejren er åben hver dag fra kl. 10-17.

Hårflet på Vikingedage

[Historie-online.dk, den 28. juni 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Satire på Vejle Kunstmuseum
Fængselsmuseet: Ved ét hug
Ny flot stenalderudstilling på Museum Lolland-Falster i Maribo