Påskens mad: Nikål og skidne æg

Nikål og skidne æg 

Påskemaden var præget af æg, som var en stor delikatesse - samt det sunde og grønne.

I en række ældre beretninger finder man oplysningen om, at man gerne skulle spise et æble påskemorgen. Dette skulle ske på fastende hjerte - og æblet kunne visse steder indeholde en snaps! "Snapse-æblet" skulle bl.a. modvirke dårligdomme som rygværk og lignende i det kommende år.  Til påskemenuen hørte også, afhængigt af gnen "Plovgrød", "Harvekager" og "tromleæg".
Kælenavne, der dækker over hhv. risengrød, skidne æg og æbleskiver

Grønt for helbredet
Blandt de påskeretter, som man ellers støder på, er "ni-kål", blandt dem, der nævnes hyppigst. Der er tale om en slags "kålsuppe" lavet af ni forskellige slags kål - eller grønt - som spises skærtorsdag. Også denne grønne ret skulle have gavnlige virkninger på helbredet. En forestilling var, at hvis man ikke spiste "ni-kålen"
kunne det give forskellige skavanker i det kommende år, så som hovedpine,
mavesmerter eller "rygværk". "Kål" behøvede man dog ikke at tage for bogstaveligt. Kunne man ikke - så tidligt på året - få fat i dette var der råd: nemlig blot at tage noget andet grønt fx et par brændenældeblade, et græsstrå el.lign. indtil man nåede op på de nu slags.

Grød og æg
Rugmelsgrød kan nævnes som langfredagsret og "skidne æg" som traktement påskedag eller påskelørdag. Påskelørdag kaldtes også fx "skidtlørdag" eller "skiden lørdag" fordi det var vaskedag. Et andet navn - "Stumpelørdag" - viste, at man fandt dagen for kort til alt det, der skulle nås inden den højhellige søndag. 
I dag spiser mange stadig "skidne æg", og som en pendant til julens madtraditioner holder en del familier og vennelag "påskefrokost", hvor æggeretter og fx lammekød hyppigt er repræsenteret. Navnlig i Østdanmark er disse nyere traditioner i følge en undersøgelse foretaget i 2003 særligt populære.

Charlotte S.H. Jensen