Historiens aktører 73 – Vagn Brøndegaard
Etnobiologi beskæftiger sig med forholdet mellem mennesket og naturen. Det er et evigt aktuelt emne og nu højaktuelt i en situation, hvor vi mennesker er blevet så mange og så magtfulde, at forholdet til naturen forrykkes. Hvor mennesket for ikke så længe siden var underlagt naturen, er det tilsyneladende mennesket, der sætter naturen under pres og ændrer livsbetingelser for alle dyr og planter. Mens botanikere beskriver mangfoldigheden af planter og artsbestemmer, beskæftiger etnobotanik sig med hvordan planter indgår i menneskets virksomhed, hvordan f.eks. de forskellige træsorter bliver udnyttet til fremstilling af forskellige trævarer og hvordan lægevidenskaben meget længe har brugt planter. På samme måde er etnozoologien interaktionen mellem dyr og menneske. Planter og dyr indgår i menneskets forestillingsverden, og findes i poesi, kunst, dekoration, tro og overtro.
I forskningen om etnobiologi har Danmark et navn i Vagn J. Brøndegaard, der har skrevet tre store værker, nemlig ”Folk og flora” 1978 -1980 og ”Folk og fauna” 1985-1986 samt ”Folk og fæ” 1992. Det sidste handler om forholdet mellem mennesket og husdyrene. Takket være hans forskning samlet i de tre værker er Danmark med hensyn til etnobiologi bedre oplyst end de fleste andre lande, hvor der kun findes spredte oplysninger. Brøndegaards værker giver læserne et imponerende, omfattende og nøjagtigt billede af fortidens samspil mellem mennesker, dyr og planter.
Et eksempel på Brøndegaards mange indsamlede oplysninger er følgende om hestesko: En hestesko over stalddøren beskyttede husdyrene mod forhekselse og gav trivsel til dem (42); der skulle være tre søm i den og den skulle sømmes med hagerne opad (Fyn; 43); en hestesko med 9 huller var bedst (44). En hestesko lagt i bunden af kornladen værnede høsten mod at blive forhekset (45); med en hestesko nederst i vuggen er spædbarnet beskyttet mod onde magter (41). I Frøslev kirke på Mors har korbuens ene sokkelsten en indhugget hestesko. Mod spøgeri lægges en hestesko foran yderdøren; den skal helst være slidt fordi spøgelset den nat først skal befinde sig alle de steder, hvor skoen har trådt, og det må hver nat begynde forfra (Spøttrup; 46). Når kisten var ude af hjemmet, slog man en hestesko op for at hindre den døde i at gå igen (SVSjælland; 47).
Brøndegaard var som forsker den type som gennem et helt liv arbejder på sit felt, flittigt og målrettet og med glimrende resultater, men som aldrig ”markedsførte” sig selv og aldrig blev feteret. I en tid hvor formidling for ikke at sige reklame er blevet alfa og omega, og hvor forskning er blevet trængt i baggrunden er Brøndegaard eksempel på det uheldsvangre ved denne udvikling. I 1968 flyttede Brøndegaard til Spanien og fortsatte der sit videnskabelige arbejde og skrev talrige artikler til danske tidsskrifter og ugeblade. F.eks. skrev han i 1973 i tidsskriftet ”Danske studier” en artikel, ”Skt. Hansurts vi sanke”, hvor han med udgangspunkt i Oehlenslägers Digte 1803 fører os på en rejse til bengalske og flamske eventyr, over romerske, tyske og engelske botaniske kilder til indsamlede meddelelser om danske piger, der plukkede Skt. Hansurt som kærlighedsvarsel. Det foregik på den måde, at man klemte stilken ind i en loftsbjælkesprække, vægrevne, vinduesramme, eller som Oehlenschläger skrev bag tallerkenrækken – to og to for kæreste – eller for ægtepar med vedhæftede navne, hvorefter man tog varsel af planternes videre vækst. Groede de mod hinanden, blev parret forlovet og/eller gift, groede de fra hinanden, blev de ikke gift eller skilt. I Spanien boede Brøndegaard i byen Competa i Andalucia og indsamlede etnobotaniske oplysninger. Han opsøgte hyrder, havebrugere og gamle folk i landsbyerne og samlede det oplyste i et manuskript, som først mange år senere blev udgivet i bogen: ”Brøndegaard y la etnobotanica espanola, 2016”.
Brøndegaard i sin samling, foto Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien
Brøndegaard vendte i 2004 atter tilbage til Danmark efter mange års udlændighed og tilbød sin enestående samling litteratur om etnobiologi til to danske institutioner, men begge afslog til hans store fortrydelse at modtage samlingen. Sic transit gloria Dania … Til gengæld forstod man i Sverige værdien af Brøndegaards arbejde, hvor Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien overtog hans samling og rettighederne til hans værker. Brøndegaard blev desuden æresdoktor i Sverige. Man kan stadig købe Brøndegaards værker antikvarisk, men de er forståeligt nok ikke billige, for kvalitet er efterspurgt og koster penge. På nettet findes nogle af hans værker tilgængelige takket være Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her
[Historie-online.dk, den 14. april 2026]
