JULI
 
                    
 Romersk statue af Apollon
Romersk statue af Apollon
I den romerske kalender, der dateres tilbage til Romulus, blev årets femte måned benævnt Quintili – svarende til tallet 5. Karakteristisk for denne var, at man fejrede guden Apollon i en hel uge med de såkaldte Ludi Apollinares – hvor det især var hestevæddeløbene på Circus Maximus, der udgjorde højdepunktet.
 Scene fra en af de mange filmatiseringer af væddeløb i Circus Maximus til ære for guden Apollo. (Foto HPN).
Scene fra en af de mange filmatiseringer af væddeløb i Circus Maximus til ære for guden Apollo. (Foto HPN).
Fra filmen ”Ben Hur” kan man her se en gengivelse af et løb. (https://www.youtube.com/watch?v=frE9rXnaHpE)
Som årene gik, var den gamle romerske kalender aldeles misvisende. Det fik i år 46 f.Kr. Julius Caesar til at reformere hele systemet. Året blev opdelt i 12 måneder, og hvert 4. år anbragte han en ekstra dag i februar – det såkaldte skudår. På den måde sikrede kalenderen, at man hele tiden var ajour med ”realis tempus”. den egentlige tid.
Dette nye kalendersystem – opkaldt efter Caesar som også kom til at give måneden navn – en hyldest til ham, efter han blev myrdet den 15. marts år 44 f.Kr. Efterfølgeren – Kejser Augustus – lagde så navn til den næste måned.
Den julianske kalender holdt i 1.628 år – frem til år 1582. Her var der kommet slinger i valsen, da den i forhold til solåret var 11 minutter og 6 sekunder for lang. Det blev justeret af pave Gregor den 13, hvorfor vi siden taler om den gregorianske kalender. Lidt pudsigt at tænke sig, at det først er i år 3210, den gregorianske kalender har fungeret længere end den julianske.
 Statue af Julius Caesar uden for Trajans Forum på Via Imperiale. Foto Erik Ingemann
Statue af Julius Caesar uden for Trajans Forum på Via Imperiale. Foto Erik Ingemann
Erik Ingemann Sørensen
[Historie-online.dk, den 28. juni 2023]
 
                                     
                                     
                                    