Museumsnumre 162 - sparebøsse
Børn kender ikke ord som sparekasse og bankbog. Penge er ved at være imaginære, og de opbevares ikke nogen steder. Der er ikke værdier til sikkerhed for de mange penge, som er i omløb. Engang var der i Nationalbanken guld i et vist forhold til pengemængden. De fleste ved dog, at man skal spare sammen for at kunne købe noget dyrt, som man ønsker sig. Sådan var det også før digitalisering ændrede verden. Lidt større børn havde en sparekassebog og de mindre børn benyttede en sparebøsse.
Sparebøssen var en beholder, hvor man kunne lægge sine mønter evt. sedler og på den måde samle penge sammen indtil man en dag tømte bøssen og brugte pengene. Der har været mange forskellige sparebøsser i tidens løb. Mest kendt er nok sparegrisen, som er en figur af ler eller fajance formet som en gris. I grisen ryg er en spalte hvor man kommer pengene i. Sparegrisen skulle ”slagtes” dvs. slås i stykker for at komme til sparepengene. Andre mere sindrige sparebøsser havde en lem, og den kunne med en lille nøgle åbnes. Der er noget finurligt og personligt ved mange sparebøsser, og derfor er de også blevet et samleobjekt, og mange sparebøsser har fundet deres vej til et museum.
Middelaldersparebøsse fra Ribe, Ribe Museum
Interessant er det, at folk herhjemme siden middelalderen har brugt sparebøsser. I Ribe har man fundet lerskår af en sparebøsse fra middelalderen på Lindegården, syd for Domkirken. Ditto skår er fundet ved udgravning ved Korsbrødregård og Bispegården. Her var man så heldig at finde en næsten hel sparebøsse. I København er også fundet rester af kuglesparebøsser. Samme type er fundet i nogenlunde hel tilstand i Odense. Der er tale om en simpel og billig form for potte, drejet på en drejeskive, som det ses på rillerne af de fundne eksemplarer, og brændt uden glasur. Den skulle slås i stykker efter brug, dvs. når den var tilpas fyldt. Den kugleformede sparebøsse holdt sig langt op i 1700-tallet. Fra Vordingborg kendes en dateret omkring 1785.
Messingsparebøsse fra 1662, Kalundborg Museum
I 1600-årene dukkede nye typer af sparebøsser op. En fin sparekasse ejer Kalundborg Museum. Det er en cylindrisk messingbeholder med låg, der kan låses. Den bærer påskriften L H for Lars Hansen og årstallet 1662. Den indeholdt 82 små sølvmønter og 87 små kobbermønter og kommer fra landsbyen Særslev, men må være fra et velhavende borgerhjem. Faaborg Kulturhistoriske Museum, nu Øhavsmuseet har to gamle messingsparebøsser med aflåseligt låg. Den ene er cylindrisk med drevet relief, den anden keglestubformet med glatte sider. Den drevne er formentlig fra 1600-tallets slutning og den glatte fra 1700-årene. Odense Bys Museer har en cylindrisk sparebøsse med låg, meget lig et lågbæger, lavet af jernblik. Bøssen kan aflåses, og det oplyses, at den stammer fra bogbinderlauget. En skrinformet bøsse er ligeledes fra bogbinderlauget. Flere sparebøsser i messing og kobber er fra hattemagerlauget, fra rebslagerlauget og fra sadelmagerlauget i Odense. Bøsserne brugtes til indsamling, og når folk skulle bøde til lauget pga en eller anden forseelse.
Messingsparebøsse fra 1700-tallet, Faaborg kulturhistoriske Museum
Metalsparebøsser fortsatte med at være i brug i 1800-tallet. Den almindeligste type er en malet cylindrisk eller keglestubformet bøsse med låg, hvori der er en spalte. Låget kan låses med en hængelås. De var fremstillet i jernblik eller kobber. Tønder Museum har en af messing dateret ca.1840. Andre sparebøsser var dåser med et låg, der havde en slidse. En bøsse af denne type i sortmalet jernblik bærer påskriften: Vaabenbrødrene i Odense 1864. Atter andre metalsparebøsser var tøndeformede. Dåsetypen blev brugt også i 1900-årene, og en sparebøsse af denne slags er fremstillet som Rundetårn. Sønderborg Museum har et eksemplar.
Kobbersparebøsse med hængelås, Museum Nordsjælland.
Træ blev også brugt til sparebøsser. Det var små skrin eller kasser eller kister med lås. Bornholms Museum har et lille skrin med årstallet 1791. Et eksemplar af en sparetrækiste i Sydvestjyske Museers samling har en pædagogisk påskrift: Øv dig i sparsommelighed.
Glassparebøsser af ældre dato er sjældne. Sæby Museum har et eksemplar uden datering. Det er kugleformet med fod og knop i toppen.
Keramiske figursparebøsser blev fra 1850-erne udbredt. De blev lavet i pottemagerværksteder. De ældste sparegrise er langstrakte med slids i ryggen. Nogle uglaserede, andre med klar glasur. Men pottemagerne og formodentlig deres kunder, hvoraf mange børn, fandt også andre dyr interessante. Sparebøssedyr er hest, ko, stork, høne, hund og kat. En sparehøne fra en bondegård findes på Frilandsmuseet. Den er lavet i pottemageregnen ved Sorring. Bornholms Museum har en sparebøsse af fajance, en farverig papegøje. Den model blev lavet på øen, og museet har en prøvefigur uden glasur og sprække. Svendborg Museum har et hundehoved i keramik, der fungerer som sparebøsse.
Sparegris fra pottemagerværksted, Museum Mors.
Men også andre figurer findes som sparebøsser. Nordsjællands Museum har lerfigurer af en eskimo, en svane og en hund. Søholm Keramik på Bornholm har lavet en figur af en vægter, der fungerer som sparebøsse. Den første af denne type var fra 1880-erne. Den findes på flere museer. Keramiske fabrikker som Søholm overtog det meste af lervareproduktionen. Knabstrup Keramiske Industri lavede en siddende sparegris, som findes på Holbæk Museum.
Vægter-sparebøsse fra Bornholm, Bornholms Museum
Skønt sparegrise altid stilles i forgrunden, når man taler om sparebøsser, så var nisser og papegøjer mere almindelige end grise i 1800-tallet. Sparegrisen synes først at blive populær i løbet af 1900-tallet. Grisene var i glas, keramik og til sidst plastik. Efter 1950 finder man mange små tykke ”nuttede” modeller i keramik.
Grisene havde konkurrence fra mange andre typer i 1900-årene. En type var f.eks. sparebøsser af blik, fremstillet som en globus. Fra cykelhandler Pedersen i Frederikshavn har Bangsbo Museum en sparebøsse formet som et termometer. Når man lægger en 25 øre i termometret stiger temperaturen. Temperaturen kan nå helt op på 25 kr.
Elefant som sparebøsse ca. 1880, Odense Bys Museer
Fantasifuld er også en ”spareautomat” af støbemetal formet som en elefant. Man lægger mønten i snablen, trykker på halen, så føres mønten op til en slids i hovedet. Odense Bys Museer har en spareelefant.
Sparepostkassen blev en kæmpe succes. Den dukkede op efter anden verdenskrig. Den røde metalpostkasse har en klap og den kan åbnes med en lille nøgle. Der hvor brevet skal ind, putter man pengene ind. Rigtig mange børn havde sparepostkassen. Tønder Museum og adskillige andre har eksemplarer af denne type.
Pengepostkasse, Tønder Museum
Efter krigen kom også en sand bølge af sparebøsser fremstillet som reklame for diverse virksomheder. Naturligvis var banker og sparekasser med i første linje, når det gjaldt reklamesparebøsser.
Morsø Bank har lavet en sparebøsse som et rumskib. Den findes på Lolland -Falsters Museum. Museum Nordsjælland har et flaskeskib med Tin-Tin der fungerer som sparebøsse, en reklame for SDS. Den Danske bank havde en sparepingvin Pondus i plastik. Den findes bl.a. på Holbæk Museum. Meget original er en miniature Nilfisk støvsuger fra 1930-erne og 1940-erne. Den har Den Gamle By. Esbjerg Bank lod fremstillet en sparebøsse af messing formet som en bog, hvor der udenpå står: Vejen til velstand. Lemvig Bank går lige til sagen og har en metalsparekasse lavet som et af bankens pengeskabe. Og Bikuben har selvfølgelig en bikubesparekasse i kobber og med plastikbund. Lokalpatriotisk er Sparekassen Bornholm, som i 1980-erne fik lavet en plastik sparebøsse, en figur af Krølle Bølle.
Nilfisk reklamesparebøsse 1930-erne, Museum Nordsjælland
Enkelte sparebøsser bringer en hilsen til os fra fortiden. Bornholms Museum har en sparebøsse med indhold, fem 2-ører og uden på bøssen står Edith Henriksen Julen 1915.
En succes med hensyn til reklame blev Bikubens ”Årets sparemand”. Sparekassen lod i en årrække fra 1974 Søholm Keramik fremstille en figur af en af landets fremtrædende politikere: Per Hækkerup, Hilmar Baunsgaard, Anker Jørgensen, Poul Hartling m.fl. Serien stoppede i 80-erne. Disse grå sparemænd er blevet samleobjekter.
Plastiksparebøsse, Museum Nordsjælland
Nye sparebøsser er i dag ofte fremstillet i plastik i Asien, bl.a. Taiwan og Hongkong, men da mønternes tid er ved at være slut, så er sparebøssens tid også ved at være omme. Godt vi har en del af dem bevaret på museum til at minde os om fortidens sparsommelighed.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 27. juli 2026]
