Museumsnumre 166 - krudthorn

Geværer med krudt og kugler blev førhen brugt dels til jagt og dels til krig. ”Stol på Gud og hold krudtet tørt!” sagde Oliver Cromwell til sine reformerte soldater, da de skulle i kamp i det katolske Irland. Udsagnet er et falsum og stammer fra et digt skrevet i 1834. Enhver soldat forstod at holde sit krudt tørt og sin klinge skarp. Sortkrudt blev i forladernes, musketternes tid brugt til at drive kuglen ud gennem geværløbet, og efter luntelåsen blev kasseret, så brugtes det til fængkrudt. Soldaten dryssede en smule krudt ud på fængpanden på geværets lås. Når han med aftrækkeren udløste hanen, slog den med en flintesten ned på stålet, og en gnist antændte så krudtet. Ilden forplantede sig ind i geværløbets kammer gennem et hul og skuddet med kuglen gik af. Geværet skulle naturligvis lades med krudt og kugle for hvert skud. Det skete ved at hælde et bestemt mål krudt i geværløbet og bagefter med ladestokken føre en kugle med papir ned til krudtet. Man gik senere over til at benytte en patron, hvor en ladning afmålt sortkrudt samt en passende kugle var pakket sammen i karduspapir og snøret med hørgarn. Fængkrudt blev erstattet af fænghætte og piston omkring 1830.

Hvordan opbevarede man krudtet? Jo det skete i et krudthorn, som i sin enkleste form var et kohorn, i den brede ende lukket med en plade og i den spidse ende forsynet med en tut, hvorigennem krudtet kunne hældes eller drysses ud. Krudthornet kom i brug i 1500-tallet, da de første håndskydevåben, geværer og pistoler, blev fremstillet. Det gik ud af brug, da bagladegeværer og centraltændingspatroner blev opfundet i 1860-erne. Tilbehør til krudthornet var en kuglepose eller haglpose og krudtmål.

Simpelt krudthorn med træbund og prop, Middelfart Museum

De militære krudthorn og de krudthorn som brugtes til jagt var forskellige. De militære blev standardiseret og fremstillet i større mængder. De havde et såkaldt modelnummer ligesom de militære geværer. De militære krudthorn kunne også rumme mere krudt end horn til jagtbrug. Til gengæld var disse præget af individualitet og udsmykning. Mange jagtkrudthorn af ældre dato er fine stykker kunsthåndværk.

Krudthorn af den type musketerer brugte i 1600-tallet, Jagt- og Skovbrugsmuseet

De danske militære krudthorn fulgte de typer, som brugtes i andre europæiske lande. Under trediveårskrigen havde musketerer en krudtbeholder af træ, jernbeslåede kanter og nærmest trekantet men med to svejfede sider og en tud, som havde en dobbeltlukkemekanisme, så tuden fungerede som krudtmål. Typen blev erstattet af en flad krum træbeholder med messingtud og jernbeslag i kanterne. Denne facon holdt sig, idet den i stedet for træ blev lavet af fladpresset horn. Det første danske militære krudthorn med modelår 1785 var af denne type. Det næste i rækken var større og kegleformet, forneden af træ med læder omkring og for oven af horn. Lukkemekanismen var af messing. Den indførtes som model 1819. En særlig rund type af træ var i brug for artillerikorpset. I 1827 tilkom et noget kortere krudthorn, som blev brugt sammen med model 1819 indtil krudthorn helt gik af brug i hæren.

De tre krudthorn brugt i hæren. Fra venstre model 1785, i midten model 1819 og til højre model 1827, jægerkorpsets historie

Museerne har modtaget ganske mange krudthorn, og det giver en god mulighed for at overskue brugen af krudthorn i Danmark.

Det simple runde horn findes på adskillige museer og denne type kan være gammel, men er også blevet brugt langt op i 1800-tallet.

Krudthorn af hjortetak med indridset Kristus figur. Beslag mangler. Hornet er fra renæssancen, Svendborg Museum

Krudthorn af hjortetak var i brug i renæssancen til jagt. Det nederste af et hjortegevir blev brugt. Disse horn og horn af ben havde tit indridsede jagtscener og mønstre, sværtede eller farvede. Jagt- og Skovbrugsmuseet har som specialmuseum mange fine krudthorn.

Krudthorn af træ blev tit forsynet med udskæringer i relief på siderne. Roskilde Museum har et krudthorn udført med smukt udskårne bibelske figurer og ornamenter og med beslag af messing. Det er dateret ANNO 1629. Museet har endnu et smukt krudthorn fra Bistrup Ladegård. Det er også rigt udskåret og bærer årstallet 1739. Et tredje horn fra samme sted er lavet af kobber med presset mønster med riller og bånd. Det er af engelsk herkomst, fra et firma i Sheffield.

Krudthorn fra 1629 til jagtbrug, fra Bistrup Ladegård, Roskilde Museum

Med hensyn til dekoration er et krudthorn fra Randers Museum usædvanligt. Det er lavet af oksehorn og bærer en metalplade med et lille digt.

Mig fordum bar von Müllers Stud
Den bedste blandt de smukke.
Nu bærer han mig selv, Hvis Huud
af Horn mod Lunter Lukke.
Brug mig da med Forsigtighed,
men tænk naar Vildtet falder
Gud hjælp mig at jeg døer bereed
Om Gud saa Hastig Kalder.
1704"

Et norsk krudthorn med udskæringer, Museet på Koldinghus

Angående udskæringer i horn, så har Horsens Museum og Museet på Koldinghus fine eksemplarer af norske krudthorn. De blev lavet af specialister i befolkningen i Sørlandet, specielt Telemarken, og de fandt åbenbart også afsætning i Jylland, hvor der var god jagt og derfor mange jægere. Præst og digter Steen Steensen Blicher var en af dem.

Steen Steensen Blicher som ung, Chresten Dalsgaard ca. 1855, Blicherselskabet

Det flade pressede krudthorn med hældetud og fjederlukke var meget udbredt og benyttet såvel til militær brug som til jagtbrug i hele perioden fra ca. 1700 – 1850.

Tre krudthorn fra Marstal Søfartsmuseum, to af den flade type og et af den simple runde slags

Runde krudthorn af træ er sjældne, og når de forekommer, er de tit bemalede. Museet på Koldinghus har et pragtstykke af et rundt krudthorn drejet i elfenben og med messinglukke.

Kobberhorn i den pæreformede udgave var de mest brugte i slutningen af krudthornets tid. De havde drevne eller pressede dekorationer og blev formentlig fremstillet på kobberværker i ind- og udland.

Krudthorn af kobber af den gængse type, ca. 1840, Fredericia Museum

Krudthorn er i dag antikviteter og samleobjekter og de sælges på auktioner og på nettet. Mest efterspurgt er naturligvis de ældste og mest dekorerede.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 22. september 2026]