Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 62 - Lokkeænder

Kategori: Temaer
Visninger: 446

 

Det sker, at gamle brugsgenstande bliver eftertragtede samleobjekter, og det er sket for de såkaldte lokkeænder. De er blevet fremstillet i vidt forskellig kvalitet, fra bemalede klodser til smukt udskårne og bemalede og naturtro figurer, næsten små kunstværker. Strandjægere kan stadig købe lokkefugle, men de er af plastik: gæs og ænder. I en periode havde sejlbåde med børn om bord også en plastiklokkeand på slæb. Det var en hygge og tryghedsforanstaltning, men ses ikke mere, nu bådene er motoriseret og sejler stærkt.

Strandjagt er et gammelt fænomen og for mange øboer og andre ved de danske kyster var det et supplement til den daglige kost at gå på strandjagt. Gæs og ænder satte sig på strandsøer eller lavvandede steder langs kysten for at fouragere, men da de af gode grunde var på vagt over for mennesker, så benyttede man lokkefugle til at få dem til at sætte sig i nærheden af det skjul, hvor jægeren stod eller sad med sin bøsse. Det virkede og virker stadig, fordi fuglene tror, at der, hvor artsfæller er, kan man slå sig ned. Lokkeænderne blev fremstillet af jægerne, og mange var bedre til at skyde end at snitte i træ og male, så anden blev ikke naturtro og virkede ikke. Så måtte man gå til en mand, som kunne snitte og male, så det blev godt. På den måde opstod der en gruppe folk, som man med god ret kunne kalde lokkeands-kunstnere. De var dygtige og kunne skabe livagtige figurer af edderfugle, troldænder, gråænder, knortegæs og alle de arter, der blev skudt på ved stranden. Nogle jægere dyrker også havjagten og med en lille skydepram ror de ud på havet. Skydeprammen var kamufleret, og i et net medførte man en beholdning af lokkefugle, som man så lagde ud, gik på afstand og ventede på, at lokkeænderne fik besøg. Bang, bang, sagde det så, og man drog hjem med sine ænder.  

Lokkeand fra Lynæs, Nordsjællands Museum

Museerne har bjærget en del af fortidens lokkeænder udført i træ. Limfjordsmuseet og selvfølgelig Jagt- og Skovbrugsmuseet nu på Gl. Estrup har gode samlinger af lokkefugle. Der findes primitive lokkefugle skåret ud i træplade og med vinger i kork påsat. De er nærmest konturer af fugle, men virkede godt nok. Nogle lokkefugle kaldes ligefrem silhuetfugle. Bedre er helfigurer af fugle. Blandt de træsorter som egnede sig til udskæring til lokkefugl er pil, som også flyder let. Lokkefugle i helfigur er som regel forsynet med noget bly i bunden, så de ligger rigtigt på vandet. Andre lokkefugle er forsynet med en lang pind, som sættes ned i søbunden. Disse fugle var undertiden lavet af papmaché.

Krikand lavet i kork, Jagt- og Skovbrugsmuseet

Lokkefugl på jerntråd, Ringkøbing Fjord, Ringkøbing- Skjern Museum

Rudkøbing skydepram med jæger der udsætter urmagerens lokkeænder

Særligt talentfulde folk, som forfærdigede lokkefugle, blev kendt og deres fugle fandt altid god afsætning blandt jægere. I det sydfynske var der flere dygtige folk. Urmageren i Rudkøbing var en sådan. Han hed Martin Christensen og var uddannet urmager. Han var født i Tørring men flyttede til Rudkøbing i 1924 og fik interesse for strandjagt. Byens matador, konsul Alfred Nielsen havde indledt jagt med en såkaldt trækpram, han i 1905 havde købt i USA, og med den fulgte nogle lokkefugle, som blev slæbt i en række efter prammen. Denne jagtform blev taget op af andre ivrige jægere, og snart blev der brug for mange lokkeænder. Flere begyndte at fremstille ænder, men ingen kunne lave så flotte eksemplarer som urmagerens. De var med glasøjne og livagtige i form og farve. Han udførte også reparation af haglbøsser, rifler og cykler. Prisen for en af urmagerens fugle var i 1928 2 kr. I 1960-erne 15-20 kr. Hvor mange fugle han fremstillede vides ikke, men det må formodes at dreje sig om mange hundrede. Urmageren byggede også skydepramme, som var ellipseformede med lavt fribord. Urmagerens fugle og adskillige andre kunstfærdige lokkefugle er kommet på museum takket være en privatsamler, Henning Kørvel, som i 1982 donerede sin samling med over 100 lokkefugle til Jagt- og Skovbrugsmuseet.

Canadagås, udført af urmageren i Rudkøbing, Jagt- og Skovbrugsmuseet

Henning Kørvel foran sin samling af lokkefugle før donationen til Jagt- og Skovbrugsmuseet

Lokkefugle i træ eller kork er både dekorative og interessante og kan pynte i en vindueskarm eller på en hylde. De er værd at bevare i stedet for at sende til småt brændbart, og de er desuden penge værd. Men pas på med at købe nye dyre kopier i helfigur. En gammel lokkeand skal have brugsspor og skal have bly i bunden.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 18. december 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 22: Galocher
Museumsnumre 5: Biblen
Museumsnumre 26: Personlige ure