Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 77 - Begmand

Kategori: Temaer
Visninger: 378

 

”Det var en ordentlig begmand, jeg fik ved valget” udtalte en politiker, der ikke blev genvalgt til folketinget. En begmand er ifølge diverse ordbøger en finger presset mod en persons næse, og begmanden indikerer i overført betydning et tilbageslag, et nederlag. Man taler f.eks. om at få en økonomisk begmand. Men en begmand kan også være en genstand brugt til et stykke praktisk arbejde, nemlig til at bege.

Beg fremstilles ved at indkoge trætjære i åbne kedler. I varm tilstand hældes begen på tønder, hvor den stivner. Den springer let itu i kold form, smelter ved 40 grader og bliver tyndtflydende ved højere grader, hvilket gør den velegnet til at arbejde med. Beg blev først og fremmest anvendt i fartøjer. Tovværk fremstillet af hamp blev brugt i store mængder på sejlskibene i rigningen og til trosser. For bedre at kunne modstå fugt og råd blev noget tovværk beget, andet tjæret. Om bord i skibene var der også lagt beg imellem dæksplankerne for at holde dækket tæt. Søfolkene fik let beg og tjære på tøj og hænder, når de arbejdede om bord, og det er sikkert baggrunden for at man kaldte matroser ”de begede gutter” eller ”begsnuder” og brugte et ord som ”begtamp” om en stor og stærk matros.  

Allervigtigst var det dog at holde selve skibsskroget tæt og for de kravelbyggede skibe gjaldt det om at lukke alle de steder, hvor plankerne lå mod hinanden. Det skete på skibsbyggerierne ved, at man hamrede værk, optrevlet gammelt tovværk, ind i mellemrummet mellem plankerne. Man kunne også bruge blår. Arbejdet foregik med såkaldte kalfatringsjern og en kalfatringskølle af hårdt træ. Det var et stort arbejde at lukke alle de mange meter mellemrum, nådder, med værk og fra træskibsværfterne hørte man altid lyden af kalfatringshamre.

Fiskekutter på bedding i Gilleleje. Der er sat nye planker i og kalfatret og beget. Gilleje

Begmand, Gilleleje Museum

Når nådderne var lukket med værk, blev de efterfølgende fyldt med beg. Til det arbejde brugtes en begmand. Det var en pind omviklet med værk. Pinden blev dyppet i den varme beg og strøget langs nådderne, så værket blev holdt på plads. At kalfatre og bege et skibsskrog var et krævende arbejde, og et arbejde som var af den største betydning. Blev det ikke udført ordentligt ville skibet lække, som det hed, dvs. vand ville sive ind gennem nådderne under vandlinjen, og det kunne føre til at skibet i værste fald sank. Alle skibe skulle med jævne mellemrum på bedding og omkalfatres og beges på ny af den årsag, at når skibsskroget arbejdede i grov sø, blev kalfatringen efterhånden løs, begen revnede og skibet blev utæt. 

Der beges på kutteren ”Schrøders Minde” af Faaborg, Faaborg Træskibsforening

En skibstømmermand blev lidt hånligt kaldt for en begsyder. Beg er ganske ubehageligt at arbejde med. Som andre tjæreprodukter er det giftigt, og når man skal bege nådder i bunden af et skib, får man uundgåeligt beg på sig. Man skal passe på øjnene. En anden farlig ting ved beg er, når det opvarmes for meget, bryder det i voldsom brand. Derfor havde man på visse skibsbyggerier beggryden anbragt på en pram, og den lod man synke, hvis begen begyndte at brænde. Af samme grund fandtes på mange havnepladser et muret beghus, hvor man brandsikret kunne opvarme beg. Gamle beghuse er bevaret i Assens, Ærøskøbing, Marstal og Dragør.

Beghus på Dragør Havn, Dragør Lokalarkiv

Til arbejde på dækket brugte man en begske, mens man på skrogsiden og i bunden brugte en begmand. Begmanden blev efterhånden erstattet af begbørster, der var lettere at arbejde med og ikke smurte så meget beg ved siden af nådden. Men de havde den ulempe, at børsterne blev brændt af ved for høj temperatur.

Man kan stadig købe beg og begbørster. De gamle kravelbyggede træskibe, som heldigvis endnu ses under sejl i vore farvande, skal kalfatres og beges akkurat som for 200 år siden for at blive tætte. Det er interessant at følge arbejdet på de gamle skibe, når de kommer på bedding, og rullebeddinger er der heldigvis stadigvæk nogle af, dér hvor fiskefartøjer og småskibe af træ hører hjemme.   

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her

[Historie-online.dk, den 23. april 2024]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 19: Julestads og julepynt
Museumsnumre 16: Badedragt
Museumsnumre 31: Vaskemaskine