Menu
Forrige artikel Næste artikel

Bøger til kong Salomon og Jørgen Hattemager.

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 132

”Brugsen – en anderledes forretning?” er resultatet af et forskningsprojekt, hvor forfatterne har haft fuldstændig frie hænder under arbejdet.

De har valg at bygge det, de kalder for ”fortællingen”, op kronologisk – struktureret i 3 dele, der igen er delt op i kortere kapitler. Undervejs suppleres det hele med en række temaartikler. En glimrende måde at gøre værket tilgængeligt på.
Det hjælper læseren godt, når man skal orientere sig i de mange ”fortællinger”.

Slet ikke dansk

Mange er af den opfattelse, at brugsforeningerne er en dansk opfindelse. Men nej – den kommer oprindeligt fra England. Da den første egentlige brugsforeningsbutik slog dørene op i Thisted i 1866, havde en lignende allerede 22 år bag sig i Rockdale uden for Manchester.

Her drejede det sig om at sikre, at de dårligst stillede i samfundet fik bedre og billigere muligheder for at købe ind til dagligdagens fornødenheder. En idealistisk tankegang mange håbede også ville sprede sig på den anden side af kanalen.

Og her kom Danmark så med i 1866.

Forfatterne beskriver blandt andet Brugsforeningernes historie med følgende: ”Brugstanken blev i slutningen af 1800-tallet tæt knyttet til andelsbevægelsen på landet, men det holdt op med at være entydigt efter år 1900, hvor bevægelsen også vandt styrke i de store byer og her blev knyttet til kooperationen i byerne og fagbevægelsen…”

Idet forfatterne slår fast, at bevægelsen formåede at rumme både land og by, konstaterer de, at de to fortællinger, der ligger bag begrebet ”Det moderne Danmark” således er omfattet af netop denne fortælling. Hvilket – ifølge forfatterne – spiller en stor rolle den dag i dag.

Dog har forfatterne valgt at lægge størstedelen af det, de kalder fortællingen” i perioden efter 2. verdenskrig. Lidt ærgerligt da netop etableringsfasen landet over er uhyre interessant. Det havde været spændende at høre mere om.

Fortælling på fortælling

Uden egentlig at komme med en forklaring på, hvorfor begrebet ”fortælling” tages i anvendelse, må man konstatere, at det er et gennemgående element bogen igennem. Ja faktisk myldrer det med fortælling på fortælling.

Denne form kan ofte være medvirkende til, at læseren oplever teksten mere spændende. Og til at stoffet sætter sig bedre fast. Desværre er det ikke helt lykkedes for forfatterne at mestre denne narrative facon. Bogen igennem demonstrerer de en uhyre stor viden om bevægelsen. Men det, forfatterne kalder fortællingen, løfter desværre ikke bogen op over den traditionelle fremstilling.

Dog har den glimrende billedredaktion formået at supplere teksten på ypperlig vis.

Men i forlængelse af ovenstående er der et spørgsmål, der presser sig på, når forfatterne formulerer sig således: ”Forfattergruppen har diskuteret undervejs og håber at have nået et resultat, hvor læseren kan følge en rød tråd gennem bogen.”

Ingen steder definerer forfatterne, hvem denne læser er. Bogen synes ikke skrevet for almindeligt interesserede. Den kræver en hel del forudsætninger, så jeg må gætte, at den er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og i forvejen historisk interesserede og velfunderede læsere. Og for dem er der virkelig meget.

Selvom det er COOP, der står for udgivelsen, så har der tilsyneladende ikke været nogen form for restriktioner. Beretningen om de mærkværdige, halvkorrupte jagtture til Polen, katastrofale fejltrin med mere afdækkes flot undervejs. Takket være en tilsyneladende fri adgang til bestyrelsesprotokoller med mere.

Så det er en rigtig god bog, der lader læseren sidde tilbage med det samme spørgsmål som forfatterne stiller: overlever Brugsen også de fremtidige udfordringer?

Også en bog til Jørgen Hattemager

Hvor man i den ovenfor omtalte bog måtte stille spørgsmålet: hvem er egentlig målgruppen, hersker der ingen tvivl for ”Vi mødes i Brugsen” med den herlige undertitel: ”Danmarkshistorien set gennem de varer, vi købte”.

Her beretter forfatteren med smittende entusiasme om perioden 1940 til 2016. Og lader 8 tidsnedslag berette om Brugsens historie og dens rolle i samfundet. Også her med Birgit Lyngbye Pedersen som billedredaktør. Hendes arbejde støtter og supplerer fremstillingen på fornem vis. Og der er ikke sparet på billedkvaliteten.

Hver tidsperiode indledes med en flere siders redegørelse for de internationale og nationale begivenheder, der kendetegnede perioden. Trykt på grøn baggrund som et ekstra lille pædagogisk fif.

En folkelig formidlingsbog

Det er tydeligt, at dette er den folkelige jubilæumsbog – i ordets bedste betydning. Og den lader virkelig læseren forstå, at denne er ”en del af den fælles historie”. På denne måde bliver den en slags alternativ historiebog for de yngre generationer.

I vore dage rækker disse generationers historieviden og forståelse for nogles vedkommende kun tilbage til egen fødsel, hvor de ifølge selvopfattelsen og forældrenes jubeltilbedelse kom som en gave til planeten.

I en tid, hvor kulturelle fag udsættes for en politisk atomisering, er det ikke det ringeste at få viden om, at der faktisk eksisterede en verden, før genierne kom til.

Hertil er ”Vi mødes i Brugsen” en aldeles fremragende øjenåbner – velskrevet og velinstrueret som den er

De to bøger fortæller hver på deres måde den spændende historie om kæmpen i dansk erhverv.

Siden er oprettet 18. maj 2016.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
45 myter og halve sandheder fra verdenshistorien - Bind II
Territorium, stat og nation
Med nordlys i øjnene – Genskin fra et liv med Grønland