Menu
Forrige artikel Næste artikel

Hikuin 39: Sorø-Studier

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 358

Af Anders Ellegaard

Den myreflittige arkæolog Jens Vellev startede som student i 1974 forlaget Hikuin. Siden er der udkommet 39 bøger med samme navn som fællestitel og hovedsageligt med middelalderarkæologi som emneområde. Forlaget har således holdt 40-års jubilæum. Jens Vellev, som betegner sig selv som forlagsejer, hovedredaktør, momsafregner og ikke mindst budgetansvarlig, skriver i anledning af jubilæet, at der er tradition for at fejre forlagets runde dage, og at han forventer at kunne holde det næste jubilæum i 2025. Forlaget modtager støtte fra danske, norske og svenske fonde, og det tildeltes i 2013 F. Hendriksen-medaljen, som ”tildeles en bogudgiver, der har ydet en særlig indsats ved udgivelsen afveludførte bøger”.

I 2011 afholdtes et symposion, hvor forskellige forskere fremkom med indlæg om Sorø Kloster og klosterkirke. Disse indlæg er nu omarbejdet og trykt i Hikuin 39.

”Klosterarkæologi og Sorø-studier” ved Jes Wienberg definerer begrebet klosterarkæologi som omfattende bygningshistorie, grave og hospitaler, økonomi og landskab, teknik og håndværk, genus og nonneklostre. Emnerne er i øvrigt: Øen Sorø, pladser og aktører før klosteret, pladser og aktører i klostertiden, klosterets gods, kirker og familie samt nekropol i langtidsperspektiv.

”Sorø Klosters ældste historie i de skriftlige kilder” ved Michael Kræmmer gennemgår klosterets stiftelsesbrev, Sorø Gavebog, Gravkataloget og klosterets årbøger/annaler. Desuden er der afsnit om benedektinerne og cistercienserne, Møllediget (kanalen til frisk vand i klosteret og til drift af vandmøllen), branden i 1247 og skjoldefrisen.

”Møllediget i Sorø” ved Aage P. Ravnsgaard beskriver det imponerende arbejde med at skaffe rindende vand i klosteret og vandkraft nok til at drive vandmøllen i møllegården. Først omtales  forudsætningerne for at bygge kanalen og derefter den faktiske udformning. Et stort ingeniørarbejde, som må have krævet hjælp fra udenlandske specialister fra cistercienserklostre i Sydeuropa. Artiklen gennemgår: Koteforskelle mellem Sorø Sø og Tuelsø. Klimatiske forudsætninger og forventede vandmængder over et år. Hævning af vandstanden i Sorø Sø. Naboproblemer på grund af vandstandshævning. Kanaldybde og kanalhældning. Måleinstrumenter. Opgravet jord til møllediget. Underfaldshjul eller overfaldshjul. En meget grundig og underholdende beskrivelse.

”Dormitorietrappen i Sorø Klosterkirke” ved Mogens Vedsø handler om nattrappen, som førte fra munkenes sovesal eller celler til klosterkirken. Munkene gik ad trappen, når de gik til tidebøn. Trappen blev bygget, ombygget og restaureret. I artiklen omtales også andre klostres trapper, men Sorøtrappen er speciel i sin udformning.

”Østfløjen i Sorø og ved andre danske cistercienserklostre” ved Hans Krongaard Kristensen omhandler østfløjen eller dormitorium i klostrene, hvor munkenes soverum lå på andet stokværk. Fra soverummene førte nattrappen ned til klosterkirken. I artiklen gennemgås også østfløjene - eller sporene efter dem – i 9 andre danske eller svenske klostre. Fløjene blev bygget til det forventede antal munke ved klosterets indvielse. I Sorø blev dormitoriet bygget til 62 munke. Da cistercienserne kom til Danmark havde de strukturplaner med, således at kirkerne og dormitorierne ligner hinanden meget, medens der er større variation i vest- og sydfløjene.

”Abbedens tagværk - Dendrologiske undersøgelser i Sorø Klosterkirke” ved Thomas Bertelsen drejer sig om aldersbestemmelse af tagværket i klosterkirken. Kirkers alder kan vurderes ud fra forskellige forhold: materialer, byggestil, formsprog eller arkitektur. Disse kan give fingerpeg om alder, men ikke en nøjagtig datering. Dendrologiske undersøgelser kunne umiddelbart forventes at være meget nøjagtige, men også her er der mulige variationer. Er træet fra kirkens første byggeperiode? Er der senere ombygninger, reparationer eller udskiftninger? Er der genanvendt ”gammelt” træ fra andre kirker eller bygninger? Svarene kræver, at der udtages mange prøver til undersøgelserne for at give et rimeligt sikkert svar. I forbindelse med undersøgelsen i 2011 udtog man således 64 boreprøver. I Sorø undersøgte man hvælvene over midterskibet og den nordre korsarm. Ombygning fra ”flade” lofter til hvælv havde krævet ændringer i den overliggende trækonstruktion. Savspor i træværket betød arbejde udført i senmiddelalderen. Resultatet af undersøgelsen var, at midtskibet blev ombygget i perioden 1515-1525 og nordre korsarm i perioden 1540-1550. Artiklen beskriver brugen af tømmermærker på spærfagenes enkelte dele og Abbed Henrik Tornekrands´restaurering af midterskibets tagværk.

”Naturvidenskabelige undersøgelser af mursten i Sorø Klosterkirke – sortering af mursten” ved Kaare Lund rasmussen, Christina Andersen og Thomas Bertelsen gennemgår en række undersøgelser af teglet i kirken. Ved undersøgelser af lerproveniensen og farvemålinger kan man også finde svar på spørgsmål om økonomi, handel og politiske forhold. Lerets proveniens måles ved magnetisk susceptibilitet og termoluminiscensfølsomhed. Formålet er at finde ud af, hvor leret kom fra. Sorø Klosterkirke er bygget med tegl fra tre forskellige steder. Af farvemålinger kan man konstatere, at der er sket en vurdering af mustenenes farve på produktionsstadet eller – mest sandsynligt- af bygmesteren på byggepladsen. Det er ikke muligt at proveniensbestemme murstenene efter deres størrelse.

”Sorø Kirke og Kloster i Praksis. Et liturgisk blik på søndre sideskibs vestre portal” ved Martin Wangsgaard Jürgensen ser nærmere på et 2,5 cm. stort hul i den østre kapitæl i portalen. Denne portal blev brugt af lægbrødrene i klosteret. Artiklen sammenligner hullet med lignende i andre klostre. Ved at studere liturgien i årets klosterliv, når forfatteren frem til, at der efter al sandsynlighed er tale om et monteringshul, hvor en lysholder ved ganske særlig lejligheder kunne anbringes. For eksempel juleaften, hvor munke og lægbrødre sad  i klostergården og ventede på midnat, hvor Jesus blev født, og hvor de kunne gå ind i kirken – ind i lyset.

”Sorø Klosters kirkegård for lægfolk”  ved Henriette Rensbo beretter om undersøgelse af grave ved nordre korsarm i 2006. Efter års diskussioner blev der givet tilladelse til at bygge et toilet i kirkens vestlige ende ved nordvæggen og en tilbygning ved nordre korsarm til personalerum og dåbsventeværelse. Disse arbejder krævede forskellige jordarbejder og førte derfor til arkæologiske undersøgelser. Artiklen gennemgår de grave, som man fandt ved disse undersøgelser, men også tidligere tiders fund som for eksempel gravene for Biskop Absalon og Esbern Snare med familie. Nord for nordre korsarm har man fundet murede grave, trækister og kisteløse grave. Efter cisterciensernes ordensregler skulle der være klar adskillelse mellem priorernes, det øvrige konvents, lægbrødrenes og lægfolks kirkegårde. Lægfolks kirkegård lå sædvanligvis nord for kirken, hvilket udgravningerne i 2006 bekræfter.

”Fortidskult, status og identitet” ved Birgitte Bøggild Johannsen omhandler Sorø Kloster som kollektivt erindringssted i senmiddelalderen og renæssancen. Artiklen drejer sig om kirker, klostre, grave eller monumenter som erindringssteder i fysisk eller overført betydning. Altså steder hvor folk kan mindes bestemte personer eller begivenheder - eller hvor de kan påvirkes i én eller anden retning. Man erindrer det tyske ord Denkmal eller på dansk mindesmærke. Man kan dyrke begivenheder eller fortiden eller personer, som har levet i fortiden. Omvendt kan man  forhindre, at personer bliver dyrket som helte efter deres død ved ikke at offentliggøre deres gravsteder. I Sorø Klosters tilfælde har man bevaret Sorøtavlen og gravkataloget. Abbed Henrik Tornekrands´skrifter betegnes her som en gråzone mellem ”tradiotionsbevaring og det mere kreative, identitetsfremmende erindringsarbejde”. Der opstod nærmest en Absalonkult. Én af de sidste abbeder, Morten Pedersen, samlede og skrev gravskrifter over kendte, adelige personer, og han udgav bogen om ”Biscop Absalon og Her Esbern Snaris´Herrekomst og Adelige Stamme”.

”Vita Bula. Overvejelser om en gravsten i Sorø Kirke” ved Knud Holm referer til en gravsten over en dreng, som døde i 1632 kun 5 dage gammel. Drengen er afbildet på stenen blæsende sæbebobler: livet er en sæbeboble. Dette fører til en gennemgang af andre dødssymboler: blomst, røg, timeglas, le med flere. Artiklen nævner og gennemgår flere billeder og relieffer med drenge, som er afbildet med ét eller flere dødssymboler.

Bogens forfattere er nævnt med deres navne. Denne anmelder kunne ønske sig, at også deres titel eller uddannelse og eventuelt deres nuværende stilling blev nævnt.

Bogen giver et godt indblik i specialiseringen i den arkæologiske forskning og i, hvordan der lægges brikker til det store samlede billede..

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Brudevæltelurerne
Vin & Kultur
Peasants and Prayers