Podcast om Amagers sygdomshistorie
Ny podcastserie i fire afsnit om Amagers sygdomshistorie. Om epidemier, hospitaler og anstalter, behandlinger og mangel på samme igennem de sidste 400 år.
Alle fire afsnit er ude nu.
Pest eller kolera Den 24. juli 1711 dør den 14-årige Laurens Nielsen fra Store Magleby af pest. Angiveligt som den første på Amager. Selvom man skynder sig at begrave ham, spreder pesten sig alligevel med voldsom styrke. Folk dør som fluer og kirkegårdene bliver hurtigt fyldt op. Mindst en tredjedel af Københavns befolkning dør af pesten – og for Amager er andelen endnu højere. Det første afsnit dykker ned i den meget tidlige sygdomsforståelse.
Ser på lægernes forståelse af krop, sygdomme og smittekilder. Og på hvordan folk har klaret sig op igennem historien. Dengang er behandling ikke tilgængelig for de fleste og ikke funderet på viden og evidens. De fleste lever med mere smerte og mere sygdom. Livet er kortere, mere brutalt – og døden tættere på. Ikke mindst under nogle af de store epidemier, såsom pest, kopper og kolera. Hospitalernes frelse ”Det var meget svært for patienterne. Dengang lå Amager ude på kanten. Søstrene kørte selv patienterne på hospital, fordi de kendte dem fra ambulant pleje. De fandt selv patienterne og kørte dem til hospitalet på hestevogn.” Sådan fortæller Søster Miriam om arbejdet på Sankt Elisabeth Hospital i begyndelsen af 1900 tallet.
I det andet afsnit se vi nærmere på, hvordan behandlingen af de syge langsomt bliver mere struktureret og institutionaliseret. Opdagelsen af bakterien og brugen af sterile redskaber revolutionerer behandlingen af amagerne. Vi ser nærmere på to hospitaler, der kommer til Amager i starten af 1900-tallet: Sundby Hospital og Sankt Elisabeth Hospital. Både på gange og stuer. Dårer, sindssyge eller bare gale ”Findes nogen rasende eller gal, da må hvem der vil, binde ham og føre ham til tinge og tilbyde hans frænder ham, og de er pligtige at forvare ham, såfremt de har middel dertil; hvis ikke, da bør øvrigheden sætte ham i forvaring”. Sådan står der i Danske Lov fra 1683. Var man helt fra koncepterne, var det familien, herremanden eller andre i det nære netværk, der havde pligt til at tage hånd om én. Og hvis de ikke magtede opgaven, kunne dommen lyde på forvaring i dårekiste eller fængsel.
I det tredje afsnit går vi tæt på det at have ondt i sindet og på synet på de sindslidende. For 400 år siden er sindslidelse og behandling et privat anliggende. Der verserer alle mulige religiøse og spekulative fortolkninger af årsager til sindslidelse. Er de mon besatte af djævelen? Eller har de læst for mange romaner?
Sundholm. Foto: Majken Astrup
Diagnosesamfundet ”Vi bor i et samfund, som er meget optaget af det der med at få en diagnose. Hvis vi skal have noget hjælp, for eksempel fra en kommune, så er det nødt til at have et navn”, siger Cheflæge René Sjælland, Psykiatrisk Center Amager i Ørestad. I det fjerde og sidste afsnit ser vi nærmere på behandlingen af psykisk sygdom i dag. De udsatte, som lægger vejen forbi Sundholm. Får tag over hovedet, varm mad og noget at lave på de forskellige værksteder. Vi hører om læger og sygeplejersker, der møder de udsatte på gader, på herberger eller i deres hjem. På Psykiatrisk Center Amager hører vi om udviklingen af psykofarmaka og diagnoser. Og på Huset for Psykisk Sundhed hører vi om at være en helt almindelig amarkaner med psykisk sygdom. Lokalhistorie Serien er lavet af historiker Kirsten Floris og historiker og journalist Majken Astrup, som begge er bosatte på Amager. Den er tilgængelig via podcastkanalen Stemmer Fra Amar, som kan høres i SoundCloud, Itunes, Podtail & Tunein. Stemmer Fra Amar er en podcastserie, der formidler Amagers historie. Miniserien er støttet af Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og Tårnby Kommune.
Du kan lytte til alle fire afsnit her: https://soundcloud.com/user-816975384
[Historie-online.dk, den 21. januar 2026]
